Book of Common Prayer
En uskyldigs ydmyge bøn
26 En sang af David.
Frikend mig, Herre, for jeg er uskyldig.
Jeg har altid sat min lid til dig.
2 Se efter, hvad der bor i mit hjerte,
undersøg mine tanker og motiver.
3 Jeg kender din trofaste nåde,
jeg ønsker at gøre din vilje.
4 Jeg færdes ikke blandt de falske,
gør ikke de gudløse selskab.
5 Jeg tager afstand fra de ondes planer,
jeg vil ikke have noget med dem at gøre.
6 Jeg ønsker at bevare min uskyld,
så jeg kan nærme mig dit hellige alter.
7 Der vil jeg synge dig en takkesang,
fortælle om alle dine undere.
8 Herre, jeg elsker at komme til dit hus,
for det er der, jeg kan se din herlighed.
9 Lad mig ikke dele skæbne med syndere,
døm mig ikke, som du dømmer voldsmænd,
10 for de er altid ude på rov
og tager gerne imod bestikkelse.
11 Men jeg lever oprigtigt og retskaffent.
Fri mig fra det onde og vær mig nådig.
12 Mine fødder står på sikker grund,
og i folkets forsamling vil jeg prise dig, Herre.
Bøn om hjælp
28 En sang af David.
Herre, jeg råber til dig om hjælp,
for du er min eneste redning.
Hvis du ikke griber ind,
må jeg se døden i øjnene.
2 Herre, lyt til min bøn om nåde,
jeg råber til dig om hjælp
med løftede hænder mod din helligdom.
3 Lad mig ikke ende som de ondskabsfulde,
der taler venligt til folk,
mens de udtænker onde planer.
4 Giv dem den straf, de fortjener,
lad dem lide for deres grusomme handlinger.
Straf dem for al deres ondskab.
5 De ænser ikke Guds veje,
de følger ikke hans bud.
Derfor vil Gud rive dem ned
som et hus, der aldrig skal genopbygges.
6 Lovet være Herren,
for han har hørt min bøn.
7 Han er min styrke og mit skjold,
jeg stoler på ham af hele mit hjerte.
Når han hjælper, fyldes jeg med glæde,
mit hjerte jubler af lovsang til ham.
8 Herren bevarer sit folk,
han giver sejr til sin udvalgte konge.
9 Herre, befri dit folk,
velsign dem, der hører dig til.
Vær som en hyrde for dem,
bær dem i dine arme for evigt!
Menneskets ondskab og Guds godhed
36 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David.
2 Onde mennesker har et oprørsk hjerte,
de har ingen respekt for Gud.
3 De er blændet af deres eget hovmod,
de vil ikke erkende deres egen synd.
4 Deres tale er løgn og bedrag,
de er ligeglade med, hvad der er ret og rigtigt.
5 De ligger om natten og lægger onde planer,
de gør bevidst det, de ved, er forkert,
i stedet for at tage afstand fra det onde.
6 Herre, din nåde er uden ende,
din trofasthed er uden begrænsning.
7 Din godhed er uden sidestykke,
din visdom er ufattelig som havets dyb.
Du holder hånden over både mennesker og dyr.
8 Hvor er din kærlighed fantastisk, Gud,
mennesker søger ly i dine vingers skygge.
9 De nyder velsignelsen fra dit eget bord,
og du lader dem drikke af din herligheds kilde.
10 Du er den, der giver liv til os alle,
du er Lyset, som oplyser vores indre.
11 Din kærlighed omslutter dem, der følger dig,
de oprigtige af hjertet kan regne med din hjælp.
12 Lad ikke de hovmodige trampe mig ned,
eller gudløse mennesker jage mig bort.
13 Jeg ved, at de onde vil få deres straf,
de bliver slået ud, så de ikke rejser sig igen.
Et råb om hjælp i lidelse
39 Til korlederen Jedutun: En sang af David.
2 Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,
og jeg ville ikke sige noget overilet.
Jeg havde valgt at holde munden lukket,
når der var gudløse mennesker til stede.
3-4 Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,
men det hjalp bare ikke.
Uroen brændte i mit indre,
og min frustration voksede.
Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,
til sidst var jeg nødt til at tale:
5 „Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,
dagene synes at flyve af sted.
6 Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,
et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.
7 Vi er som skygger, der farer forbi.
Man slider for at samle sig rigdom,
men ved ikke, hvem der får glæde af det.
8 Herre, hvad kan jeg forvente af livet?
Du er mit eneste håb.
9 Red mig ud af syndens sump,
så ikke tåberne skal hovere over mig.
10 Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,
for det er jo dig, som straffer mig.
11 Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,
jeg ligger knust under din hånd.
12 Når du straffer folk for deres synder,
bliver de mast som møl.
Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.
13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!
Luk ikke ørerne for min gråd.
Jeg er jo blot en fremmed på jorden,
en gæst på gennemrejse som mine forfædre.
14 Vend din vrede fra mig, Herre,
så jeg kan opleve glæden igen,
før jeg skal herfra.”
16 Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17 Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18 En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19 Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20 Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21 Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22 Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23 Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24 Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25 Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26 Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27 Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28 De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29 Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30 Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31 Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32 Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33 Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
Kæmp den gode kamp i tro og med ren samvittighed
18-19 Timoteus, mit barn, det er altså den opgave, jeg har givet dig ansvar for, og det stemmer også overens med de profetiske ord, som tidligere blev udtalt over dig. Hold fast ved de ord, så du kan kæmpe den gode kamp i tro og med en ren samvittighed.
Nogle er faldet fra troen
Desværre har nogle mennesker ignoreret deres samvittighed og lidt skibbrud i deres trosliv. 20 Det gælder blandt andet Hymenæus og Alexander, som jeg har måttet overgive til Satan, for at de må lære ikke at vise hån mod Gud.
Opfordring til bøn
2 Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. 2 Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud. 3 Det er godt og værdsat hos Gud, vores Frelser.
Kernen i det kristne budskab og Paulus som budbringer af det
4 Gud ønsker jo, at alle må komme til erkendelse af sandheden og få det evige liv. 5-6 Der er nemlig kun én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus. Da tiden var inde til det, gav Jesus sit liv som løsesum for at kunne sætte alle mennesker i frihed, og det er kernen i budskabet. 7 Som en trofast og sandfærdig forkynder, apostel og lærer har jeg fået til opgave at bringe dette budskab ud til alle folkeslag. Jeg lyver ikke. Det er den rene og skære sandhed.
Om mænds og kvinders optræden i menigheden
8 Når mændene rundt omkring i menighederne løfter hænderne i bøn, skal det være med hengivenhed til Gud, uden vrede eller indbyrdes splid.
33 Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34 Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36 Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37 Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”
De vantro vil blive dømt(A)
38 Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.
39 Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage[a] i jordens dyb. 41 Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42 Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.