Book of Common Prayer
Beskyttet under Herrens nåde
5 Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.
2 Herre, hør min bøn,
lyt til mine dybe suk.
3 Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp,
for til dig vil jeg klage min nød.
4 Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
jeg lægger min sag frem for dig og venter.
5 Gud, du hader grusomheder
og kan ikke acceptere ondskab.
6 Oprørere får ikke adgang til dig,
for du hader de onde.
7 Du tilintetgør dem, der lyver,
du afskyr vold og bedrageri.
8 Men jeg kan gå ind i dit tempel
på grund af din trofaste nåde
og tilbede dig i ærefrygt.
9 Herre, led mig ad den rette vej,
så mine fjender ikke fælder mig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
10 Mine fjender lyver konstant,
de er kun ude på at gøre fortræd.
Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.
11 Drag dem til ansvar, oh, Gud,
fang dem i deres egne fælder.
Straf dem for deres trodsighed,
for det er dig, de gør oprør imod.
12 Men lad alle, som stoler på dig, juble.
Lad dem råbe af fryd til hver en tid.
Du beskytter dem, der følger dig trofast,
så de altid er fyldt med glæde.
13 Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
dækker dem med din nådes skjold.
Bøn under lidelse
6 Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.
2 Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3 Vær barmhjertig, Herre, for jeg er svag.
Helbred mig, Herre, jeg ryster over det hele.
4 Jeg er fortvivlet og fuld af frygt.
Hvor længe skal jeg lide, Herre?
5 Hør mit råb og red mig,
vær mig nådig og hjælp mig.
6 I graven kan ingen tilbede dig,
de døde lovsynger dig ikke.
7 Jeg er udmattet af smerte,
jeg græder hver eneste nat,
min pude er gennemblødt af tårer.
8 Sorgen slører mit blik
på grund af mine mange fjender.
9 Gå væk fra mig, I onde mennesker,
for Herren har hørt min gråd.
10 Han har hørt mit suk,
og han vil svare på min bøn.
11 Alle mine fjender bliver ydmyget,
de gribes af rædsel og flygter.
Det stolte menneske
10 Hvorfor er du så langt væk, Herre,
når jeg har allermest brug for dig?
2 De gudløse undertrykker frækt de svage,
fanger dem med listige intriger.
3 De praler af deres onde planer,
roser de grådige, men håner Herren.
4 De er stolte og regner ikke med Gud.
De mener, han slet ikke eksisterer.
5 De ser ud til at klare sig godt.
De ænser ikke straffen, der venter dem.
De blæser på deres modstandere.
6 „Intet kan slå os ud,” siger de.
„Vi klarer alle problemer.”
7 De har munden fuld af forbandelser, løgn og trusler,
deres ord skaber altid ødelæggelse.
8 De ligger på lur i mørket og myrder de uskyldige,
de venter altid på et hjælpeløst bytte.
9 Som løver kryber de sammen, klar til spring,
venter på at kaste sig over de svage.
Som jægere fanger de deres ofre i fælden
og slæber dem bort i deres net.
10 De svage overmandes og segner,
falder under de gudløses magt.
11 „Gud opdager det ikke,” siger de onde,
„han vil aldrig få noget at vide.”
12 Grib ind, Herre! Løft din hånd og slå dem ned.
Glem ikke de svage og undertrykte.
13 Skal de onde have lov at håne dig
og sige: „Han vil ikke kræve os til regnskab.”?
14 Herre, du ser hver eneste ond handling.
Du ser det og straffer dem.
De nødstedte regner med dig, Gud,
for du er den, der hjælper de svage.
15 Sæt en stopper for de ondes adfærd,
drag dem til ansvar for alle deres forbrydelser.
16 Herre, du er konge for evigt og altid.
De gudløse skal ikke bo i dit land.
17 Herre, du ved, hvad de undertrykte længes efter.
Du hører deres suk og trøster dem.
18 Du forsvarer de sårbare og svage,
så ingen skal terrorisere dem længere.
Tilflugt hos Herren
11 Til korlederen: En sang af David.
Jeg stoler på Herren og søger hans hjælp.
Hvorfor siger I: „Flygt op i bjergene som en fugl,
2 for de gudløse har spændt deres bue og lagt pilen til rette.
De gemmer sig i mørket for at ramme de retskafne.
3 Hvad kan en gudfrygtig gøre, når al lov og ret er borte?”
4 Herren sidder i sit hellige tempel.
Han regerer fra sin trone i Himlen.
Han overvåger hvert menneske på jorden.
5 Han gennemskuer både de gode og de gudløse.
Han hader dem, som elsker vold.
6 Han lader gloende kul regne ned over de onde,
straffer dem med rygende svovl og en brændende vind.
7 Herren er god og elsker dem, der adlyder ham,
de, som gør det gode, skal se hans ansigt.
En fars formaninger
4 Min søn, lyt til din fars formaninger,
hør godt efter, så du kan blive klogere,
2 for jeg giver dig mange gode råd.
Vig ikke fra mine retningslinier.
3 Jeg har jo selv været ung engang,
min mors øjesten og min fars stolthed.
4 Min far indprentede mig dengang:
„Hvis du følger de råd, jeg giver dig,
vil du få et langt og lykkeligt liv.
5 Stræb efter visdom og søg efter indsigt,
husk på mine ord og gør, som jeg siger.
6 Vig ikke fra visdommen, for den vil beskytte dig.
Elsker du visdom, vil den værne om dig.
7 Visdom er det vigtigste, du kan vinde.
Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris.
8 Ærer du visdom, vil du selv blive æret.
Agter du visdom, vil du selv blive agtet.
9 Den vil sætte en krone på dit hoved,
belønne dig med en sejrskrans.”
Visdommens vej
10 Min søn, hør på mig og gør, hvad jeg siger,
så får du et langt og lykkeligt liv.
11 Jeg viser dig visdommens vej
og leder dig ad de rette stier.
12 På visdommens vej snubler du ikke,
på retfærdighedens vej vil du ikke falde.
13 Hold fast ved mit råd og slip det ikke,
for mine ord vil føre dig sikkert gennem livet.
14 Slå ikke følge med onde mennesker,
drej ikke ind på synderes vej.
15 Hold dig langt væk fra ondskabens vej.
Vend dig bort og gå forbi.
16 De onde får ingen ro, før de har forbrudt sig,
sover ikke, før de har bragt nogen til fald.
17 De lever af ondskab, som var det brød,
og nyder vold, som var det vin.
18 De, der følger Guds vej, ser hans lys,
og det vokser og vokser, som tiden går.
19 Men den vej, de onde følger, ligger i mørke,
de ved ikke, hvad de falder over.
20 Min søn, lyt til mine ord,
hør godt efter, hvad jeg siger.
21 Hold godt fast ved dem,
og lad dem slå rod i dit hjerte,
22 for de giver liv til alle, som følger dem,
de giver sundhed til krop og sjæl.
23 Pas på dine tanker og motiver,
for det er dem, der former dit liv.
24 Hold din tunge fra falsk tale,
lad ingen løgn komme over dine læber.
25 Hav målet for øje, hvor du end går,
lad være med at se til siden.
26 Vælg den rette vej,
og du vil opleve, at alt går godt.
27 Bøj ikke af til højre eller venstre,
hold dig fra alt, hvad der er ondt.
Gud er indbegrebet af sand kærlighed
7 Elskede venner, lad os elske hinanden, for den sande kærlighed kommer fra Gud. De, der viser deres kærlighed i handling, er født af Gud og kender Gud. 8 Men de, der ikke har kærlighed, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 9 Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. 10 Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud.
11 Elskede venner, når Gud har elsket os med en så overvældende kærlighed, bør vi så ikke også elske hinanden? 12 Ingen har nogen sinde set Gud direkte, men hvis vi elsker hinanden, så er Gud os nær, og hans kærlighed kommer til udtryk gennem os.
13 Det er ud fra den Ånd, han har givet os, at vi kan vide, at vi hører ham til, og at han bor i os. 14 Jeg kan personligt bevidne, at Gud Fader sendte sin Søn til jorden som verdens Frelser, for jeg har selv været sammen med Jesus. 15 De, der vedkender sig troen på, at Jesus er Guds Søn, vil opleve, at Gud bliver hos dem, og de bliver hos Gud. 16 Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os.
Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. 17 Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag.
18 Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed. 19 Vi elsker, fordi han elskede os først. 20 Hvis nogen siger, at de elsker Gud, samtidig med at de hader andre kristne, lyver de. Hvis du ikke kan elske en anden kristen, som du har set i levende live, hvordan kan du så elske Gud, som du aldrig har set? 21 Gud har befalet os, at vi, der elsker ham, også skal elske hinanden.
Jesus taler om Johannes som profet(A)
7 Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? 8 Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. 9 Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 10 For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:
‚Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.’[a]
11 Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand(B)
12 Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.[b] 13 Både Toraen[c] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige. 14 Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias. 15 Lad dem høre, som har øre.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.