Book of Common Prayer
Lovsang om Herrens magt og trofasthed
33 Råb af glæde, I, der kender Herren.
Det er godt at prise og lovsynge ham.
2 Spil en takkesang på lyren,
skøn musik på den ti-strengede harpe.
3 Syng en ny sang for Herren,
spil smukt på lyren og råb af fryd.
4 For Herrens bud er gode,
og alt, hvad han gør, er rigtigt.
5 Han elsker det rette og gode,
hans nåde mærkes i hele verden.
6 Da Herren talte, blev himlen skabt,
alle stjerner blev til på hans ord.
7 Han samlede vandet, så det blev til hav,
han dannede et mægtigt vandreservoir.
8 Hele jorden bør give ham ære,
alle mennesker bør vise ham respekt.
9 Et ord fra ham satte verden i gang,
på hans befaling blev jorden til.
10 Herren ødelægger folkenes planer
og forhindrer deres mange intriger.
11 Men Herrens planer står fast for evigt,
hans tanker bliver altid til virkelighed.
12 Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud,
dem han valgte som sit ejendomsfolk.
13 Herren ser ned fra Himlen,
han ser på alle menneskene.
14 Fra sin bolig iagttager han dem alle,
han holder øje med verdens befolkning.
15 Det er ham, der har skabt dem alle,
han kender deres motiver og handlinger.
16 En konge sejrer ikke ved sin store hær,
en helt vinder ikke ved sin egen styrke.
17 Stridsheste kan være nok så stærke,
det er dog ikke dem, der giver sejren.
18 Men de, der ærer Herren og stoler på ham,
oplever hans trofasthed og nåde.
19 Han redder dem fra døden
og hjælper dem i hungersnøden.
20 Vi venter på, at Herren griber ind,
det er ham, der hjælper og beskytter os.
21 Det er en stor glæde at kende ham,
vi stoler på hans magt og herlighed.
22 Herre, vis os din trofaste kærlighed,
til dig alene har vi sat vores håb.
3 Moses gik op ad bjerget for at mødes med Gud, og Herren råbte til Moses fra bjergets top:
„Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere: 4 ‚I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hertil. 5 Hvis I vil adlyde mig og overholde jeres del af pagten, vil jeg udvælge jer blandt alle folkeslagene til at være mit eget folk, for hele jorden tilhører mig. 6 I skal være et indviet folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.’ Sådan skal du sige til israelitterne.”
7 Da Moses kom ned fra bjerget, kaldte han folkets ledere sammen og fortalte dem, hvad Herren havde sagt. 8 Alle som én svarede de: „Vi vil nøje følge Herrens befalinger og gøre alt, hvad han siger.” Moses gik så tilbage til Herren med deres svar.
16 Om morgenen på den tredje dag[a] kom et voldsomt uvejr med lyn og torden. En tæt sky sænkede sig over bjerget, og der hørtes en høj og langtrukken lyd som fra et vædderhorn, så alle i lejren skælvede. 17 Da førte Moses folket ud af lejren for at møde Gud, og de stillede sig op ved bjergets fod. 18 Sinaibjerget var indhyllet i røg, fordi Herren var ved at stige ned på bjerget som en flammende ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget rystedes af voldsomme jordskælv, 19 mens lyden fra vædderhornet voksede i styrke. Så talte Moses, og Gud tordnede sit svar tilbage, så alle kunne høre det. 20 Da Herren var nået ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.
4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 6 Skriften siger det sådan:
„Jeg lægger på Zions bjerg[a]
en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”[b]
7 For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:
„Den sten, bygmestrene kasserede,
blev selve hjørnestenen.”[c]
8 „…en anstødssten, som de vil snuble over.”[d]
De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. 9 Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.