Book of Common Prayer
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
7 Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8 Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9 Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Templet skal bygges ved Guds Ånds kraft
4 1-10 „Hvad betyder stenen og øjnene?” spurgte jeg englen, der forklarede tingene for mig.[a] „Ved du ikke det?” spurgte han. „Nej,” svarede jeg. Så forklarede englen det: „De syv øjne på stenen er Herrens øjne, som ser alt, hvad der sker på jorden. Det er et budskab fra Herren til Zerubbabel: ‚Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd!’ siger Herren, den Almægtige. Det bjerg af modstand, som ligger foran Zerubbabel, skal blive jævnet med jorden. Og når han sætter den sidste sten på plads i det nye tempel, vil folket råbe af glæde: ‚Herren har vist sin nåde imod os!’ Det var Zerubbabel, der lagde fundamentet til det nye tempel, og han vil også komme til at fuldføre det, siger Herren. Når det sker, vil folket indse, at det er Herren, den Almægtige, der har sendt mig. De, som ringeagtede den spæde begyndelse, vil glæde sig, når de ser det færdige tempel.”
Guldlysestagen med de to oliventræer
Så var det, som om jeg faldt i søvn, og jeg så et nyt syn. Englen, som før havde talt til mig, kom hen og vækkede mig. „Hvad ser du nu?” spurgte han. „Jeg ser en lysestage af rent guld,” svarede jeg. „Den har syv olielamper og en beholder foroven, hvorfra olien løber ned til lamperne gennem syv rør. Jeg ser også to oliventræer, et på hver side af oliebeholderen.” 11 Så spurgte jeg englen: „Hvilken betydning har de to oliventræer, der står på hver sin side af lysestagen? 12 Og hvad betyder de to gyldne oliestrømme, som løber fra træerne ned til beholderen?” 13 „Ved du ikke, hvad de betyder?” sagde han. „Nej,” svarede jeg. 14 „Det er de to, som er udvalgt og salvet med Guds Ånd til at tjene jordens Herre.”
Lev det nye liv
17 På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet. 18 På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem. 19 De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.
20 Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus, 21-22 og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. 23 I stedet skal I fornyes i tanker og sind. 24 I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.
25 Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[a] Vi er jo lemmer på det samme legeme. 26 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[b] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, 27 og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. 28 De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. 29 Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. 30 Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.
31 Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. 32 Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.
Jesus viser sin magt til at tilgive synder(A)
9 Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. 2 Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.”
3 „Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.”
4 Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? 5 Hvad er lettest at sige: ‚dine synder er tilgivet’ eller: ‚rejs dig op og gå på dine ben’? 6 Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen[a] har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’ ” 7 Manden rejste sig da og gik sin vej.
8 Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.