Book of Common Prayer
En bøn om hjælp og et løfte
61 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.
2 Hør mit råb, Gud,
lyt til min bøn.
3 Det føles, som om alt håb er ude,
og jeg råber til dig i min nød.
Sæt mine fødder på en klippefast grund.
4 Du er min klippeborg og min fæstning,
du beskytter mig mod fjendens angreb.
5 Lad mig altid bo i din helligdom,
være tryg i ly af dine vinger.
6 Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud,
du velsigner dem, der ærer dit navn.
7 Giv mig et langt og godt liv,[a]
lad mig opleve flere generationer.
8 Lad min slægt herske evigt for dit ansigt,
lad din trofaste kærlighed omslutte mig.
9 Så vil jeg altid prise dit navn,
og opfylde alle mine løfter til dig.
Tillid til Guds beskyttelse
62 Til korlederen Jedutun. En sang af David.
2 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han kan frelse mig.
3 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
4 Hvor længe vil I angribe en sagesløs mand
og forsøge at slå mig omkuld?
I ser på mig som en hældende mur
eller et faldefærdigt stakit.
5 I ønsker at styrte mig fra min høje position,
og I er fulde af løgn og bedrag.
Jeres ord virker venlige,
men indvendig er I fulde af foragt.
6 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han giver mig håb.
7 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
8 Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære.
Han er mit værn og mit tilflugtssted.
9 Stol altid på Gud, mit folk.
Udøs jeres hjerte for ham,
for han er et værn for os alle.
10 Menneskers tanker er tomhed,
deres hæderlighed er blot et bedrag.
Hvis man forsøgte at måle deres troskab,
ville det ikke give udslag på vægten.
11 Man kan blive rig på uretmæssig vis,
men det giver ikke tryghed og fred.
Selv om din velstand skulle vokse,
må du ikke bygge dit liv på den.
12-13 Gud har fortalt os to grundlæggende ting
om sit eget guddommelige væsen:
Han er mægtig, trofast og kærlig,
og han dømmer alle efter deres handlinger.
Israels mægtige Gud
68 Til korlederen: En lovsang af David.
2 Når Gud rejser sig,[a] flygter hans fjender,
alle hans modstandere løber deres vej.
3 Han driver dem væk,
som røg drives væk af vinden.
De onde går til grunde
som voks, der smelter i varmen.
4 Men de gudfrygtige bliver glade,
de råber af fryd i Guds nærhed.
5 Syng lovsange til Gud.
Ophøj ham, som rider på skyerne.
Hans navn er Jahve,
fryd jer i hans nærhed.
6 Gud er som en far for de faderløse,
han taler de hjælpeløses sag.
Han regerer fra sin hellige trone.
7 Han giver de hjemløse et hjem,
sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.
Men de genstridige forvises til den golde ørken.
8 Gud, dengang du gik foran dit folk,
og de marcherede gennem den udstrakte ørken,
9 da skælvede jorden af frygt,
og skyerne kunne ikke holde på regnen.
De rystede for Israels Gud,
da han viste sin magt i Sinai.
10 Du sendte regn i rigelig mængde,
du hjalp dit folk, da de var i nød.
11 Du gav dem et sted at bosætte sig,
du sørgede for de svage i din godhed, Gud.
12 Da hærføreren proklamerede sejren,
bragte masser af kvinder nyheden videre:
13 „Alle fjendens anførere er flygtet!”
Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.
14 Selv om de var hjemme ved fårefoldene,
blev de nu smykket med sølv og guld,
som duen er smykket med glinsende fjer.
15 Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt,
endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.
16 Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg,
du har mange mægtige tinder.
17 Hvorfor er du misundelig på det bjerg,
som Gud har valgt til sin bolig?
Dér vil Herren bo for evigt.
18 Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted,
var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.
19 Han steg op til det høje,
førte frigivne fanger med sig.
Han tog gaver med til folk,
selv de oprørske gav han et sted at bo.[b]
20 Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
for han bærer vore byrder og redder os.
21 Vor Gud er en frelsende Gud,
som endog kan redde os fra døden.
22 Men han knuser sine fjenders hoved,
dem, der vælger at gøre oprør mod ham.
23 Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg,
jeg trækker dem op fra dybet,
24 så I kan vade rundt i fjendeblod,
og hundene gnave på deres knogler.”
25 Et festtog går frem i helligt skrud,
de hylder vor konge og vor Gud.
26 Sangerne går forrest, musikerne bagerst,
piger med tamburiner danser i midten.
27 Lovsyng Gud i den store forsamling,
lad alle være med til at prise Herren.
28 Benjamins lille stamme går forrest,
fulgt af lederne fra Judas stamme,
og dem fra Zebulon og Naftali.
29 Vis din magt, Gud, din mægtige styrke,
for vi ved, at du kæmper for dit folk.
30 Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem,
må jordens konger bøje sig i hyldest.
31 Dit krigsråb gør egypterne bange,
selv om de er stærkere end andre nationer.
De bøjer sig dybt og giver dig gaver
både af guld og sølv,
mens de, der tager kampen op,
bliver slået og spredt.
32 Egypterne kommer med kostbare gaver,
kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.
33 Lovpris Gud, alle riger på jorden,
syng lovsange til Herren.
34 Fra ældgammel tid har han redet på skyerne,
hør blot hans tordnende røst.
35 Giv al ære til Gud, som regerer over Israel
og har magten i himmelrummet.
36 Ære være Gud i hans helligdom.
Israels Gud giver styrke til sit folk.
Al ære og pris til ham.
20 Når Aron har udført forsoningsritualerne for det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet og brændofferalteret, skal han føre den levende buk frem, 21 og han skal lægge begge hænder på dens hoved og bekende al Israels folks synd og oprør over den. På den måde lægger han alle folkets synder på bukkens hoved. Derpå skal bukken føres ud i ørkenen af en mand, som er udvalgt til at gøre det. 22 Bukken skal derefter slippes løs og således bære folkets synder langt ud i ødemarken.
23 Derefter skal Aron gå ind i åbenbaringsteltet igen og tage linnedklæderne af, som han havde på bag forhænget, og han skal efterlade klæderne der. 24 Derpå skal han bade på et indviet sted, tage sit andet tøj på og gå ud og ofre de to væddere som brændofre, så han skaffer soning for sig selv og for dem. 25 Alt fedtet fra syndofferdyrene skal også brændes på alteret.
26 Den mand, som slipper bukken løs i ørkenen, skal umiddelbart efter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren. 27 Syndoffertyren og syndofferbukken, hvis soningsblod er blevet båret ind i det allerhelligste rum af Aron, skal begge bæres uden for lejren og brændes med hud og hår. 28 Den person, som har ansvaret for at brænde dem, skal derefter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren.
29-31 Det her er en permanent lov om forsoningsdagen, som skal gælde både for indfødte israelitter og de fremmede, som bor blandt Israels folk. På denne dag, den tiende dag i den syvende måned, må I ikke udføre noget arbejde, for det skal være en hvile- og fastedag. På den dag skal I forsones med Herren og renses for al jeres synd. 32 Denne forsoningsceremoni skal fremover altid udføres af den ypperstepræst, der er salvet og indviet til dette embede i sin stamfar Arons sted. Han skal iføre sig de hellige linnedklæder 33 og skaffe det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet, alteret, præsterne og hele folket soning. 34 Det skal være en permanent lov iblandt jer, at der på forsoningsdagen denne ene gang om året skaffes Israels folk soning for deres synder.”
Efter at Herren havde givet Moses alle disse instruktioner, og Moses havde givet dem videre til Aron, udførte Aron det alt sammen.
Vær parat, men frygt ikke
5 Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. 2 I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. 3 Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem—som veer over en fødende kvinde—og der er ingen steder, de kan flygte hen. 4 Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. 5 I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. 6 Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, 7 for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. 8 Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.
9 Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. 10 Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.[a] 11 Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.
7 Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. 8 Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. 9 Bed derfor på følgende måde:
Far i Himlen.
Må du blive æret.
10 Må dit rige bryde igennem.
Må din vilje ske på jorden,
som den sker i Himlen.
11 Giv os det, vi har brug for i dag.
12 Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.
13 Lad os ikke bukke under for fristelsen,[a]
men red os fra den Ondes angreb.[b]
14 Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. 15 Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.