Book of Common Prayer
Lovprisning af Herrens godhed
145 En lovsang af David.
Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
du er min Konge og Gud for evigt.
2 Bestandig vil jeg synge til din ære,
takke dig hver eneste dag.
3 Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
ingen kan fatte din storhed.
4 En generation skal fortælle det videre til den næste,
at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
5 Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
og jeg vil altid mindes dine undere.
6 Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
7 Hvor er din godhed dog stor,
din retfærdighed bliver husket med glæde.
8 Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
du er tålmodig og utrolig trofast.
9 Jeg ved, at du er god mod alle,
barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
måtte alt levende lovsynge dig for evigt.
25 Da Barnabas og Saul havde fuldført deres opgave i Jerusalem, tog de Johannes Markus med sig og vendte tilbage til Antiokia.
Saul og Barnabas bliver udsendt på deres første missionsrejse
13 I menigheden i Antiokia var der en række profeter og lærere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. 2 En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” 3 Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.
Under Guds velsignelse
67 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang.
2 Velsign os og vær os nådig, Gud.
Grib ind og udfør dine undere.
3 Alle jordens folk vil kunne se, hvem du er,
når de oplever din magt til at frelse.
4 Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
alle verdens nationer skal give dig ære.
5 Alle folkeslagene skal fryde sig over dig,
de vil lovprise dig med glædessange,
for alle dine handlinger er retfærdige,
og du regerer over alle nationer.
6 Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
alle verdens nationer skal give dig ære.
7 Du har velsignet os, Gud,
og givet os en god høst.
8 Når Gud velsigner os mennesker så rigt,
bør alle folkeslag på jorden give ham ære.
Herren er jordens konge og dommer
96 Syng en ny sang for Herren,
lad hele jorden synge med.
2 Syng Herrens pris og lov hans navn,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
3 Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
4 For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
5 Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
6 Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og skønhed kommer fra hans nærvær.
7 Pris Herren, alle verdens folk,
forstå hans herlighed og magt.
8 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og tilbed i hans tempel.
9 Tilbed Herren i helligt skrud,
bøj knæ for ham, alle jordens folk.
10 Fortæl folkeslagene, at Herren er konge,
han skabte jorden på et sikkert fundament,
og han vil dømme alle folkeslag retfærdigt.
11 Lad himlen glæde sig og jorden juble,
lad havene bruse i lovprisning,
12 lad marken med sin afgrøde juble,
lad lovsangen suse i skovens træer,
13 for Herren kommer,
han er på vej for at dømme jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle jordens folk får en fair behandling.
4 1-2 Jeg er meget bevidst om, at Gud ser og hører alt, hvad jeg gør. Jeg tænker også meget på, at Jesus Kristus skal dømme de levende og de døde, og at han kommer og opretter sit rige. Derfor vil jeg minde dig om det ansvar, du har, for at forkynde det budskab, du har fået betroet, hvad enten du synes, det er belejligt eller ubelejligt. Du skal afsløre enhver falsk lære og korrigere de vildfarne. Vejled mennesker med megen tålmodighed og klar undervisning. 3 Der kommer nemlig en tid, hvor folk ikke vil rette sig efter den sunde lære, men i stedet følger deres egne ønsker og holder sig til de forkyndere, der fortæller dem, hvad de gerne vil høre. 4 De vil vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte til myter. 5 Du skal være på vagt på alle områder. Vær ikke bange for at lide ondt, men gør et godt stykke arbejde som evangelist. Vær helhjertet i din tjeneste.
Personlige kommentarer
6 Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra. 7 Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. 8 Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.
9-10 Kom til mig, så hurtigt du kan, for Demas har forladt mig af kærlighed til den nuværende verden og er taget til Thessaloniki. Kreskens er rejst til Galatien og Titus til Dalmatien. 11 Kun Lukas er endnu hos mig. Tag Markus med dig hertil, for jeg har brug for ham i tjenesten.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.