Book of Common Prayer
Længsel efter Herren
63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.
2 Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig
i dette afsvedne og tørre land.
3 Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen,
jeg har set din magt og herlighed.
4 At opleve din godhed er mere værd end livet.
Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
5 Jeg vil takke dig, så længe jeg lever,
løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
6 Du mætter min sjæl med udsøgte retter,
jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
7 Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed,
jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.
8 Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig,
jeg fryder mig under dine vingers skygge.
9 Jeg klynger mig til dig,
og du holder mig i dine stærke arme.
10 Mine fjender prøver at dræbe mig,
men de skal styrtes i dødsriget.
11 De skal falde for sværdet
og blive føde for sjakaler.
12 Men jeg vil glæde mig over min Gud.
Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble,
men de falske bedragere må forblive tavse.
Lovsang til Gud for hans frelse
98 Syng en ny sang for Herren
om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
ved sin egen guddommelige kraft.
2 Han har vist sin magt til at frelse,
alle folkeslag har set hans retfærdige dom.
3 Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
4 Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
råb af fryd og syng af glæde.
5 Syng for Herren til harpeklang,
lad lovsangen lyde til strengespil,
6 til trompeter og vædderhornets lyd,
en vældig symfoni til Herren, vor konge.
7 Lad havet med alt dets liv stemme i,
sammen med jorden og alle dens folk.
8 Lad floderne juble og klappe i hænderne,
bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
9 for han kommer og dømmer jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle folkeslag får en fair behandling.
Guds nåde og trofasthed
103 En sang af David.
Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal ophøje hans hellige navn.
2 Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger.
3 Han tilgiver alle mine synder
og helbreder alle mine sygdomme.
4 Han frier mig fra dødens gab,
velsigner mig med sin nåde og godhed.
5 Han mætter mig med gode gaver,
jeg får min livskraft igen som ørnen.
6 Han lader retfærdigheden ske fyldest,
så de undertrykte får deres ret.
7 Han åbenbarede sine planer for Moses,
Israels folk var vidner til hans undere.
8 Herren er barmhjertig og nådig
med tålmodig og trofast kærlighed.
9 Han fortsætter ikke med at anklage os,
bliver ikke ved med at være vred.
10 Han giver os ikke løn som forskyldt,
straffer os ikke i forhold til vore synder.
11 Så højt som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt.
12 Så langt som østen er fra vesten,
har han fjernet vore synder fra os.
13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.
14 Han forstår, hvor skrøbelige vi er,
han ved, at vi kun er som støv.
15 Vores liv på jorden er som græsset,
som markblomster, der hurtigt forsvinder.
16 Blæsten gør en ende på blomsten,
man skulle tro, den aldrig havde været der.
17 Men Herrens trofasthed er evig,
den omslutter dem, der ærer ham.
Hans godhed bliver alle generationer til del,
18 hvis de holder hans pagt og adlyder hans bud.
19 Herren sidder på sin trone i Himlen,
alt er underlagt hans herredømme.
20 Lovpris Herren, alle hans engle,
I vældige krigere, som adlyder hans ordrer
og udfører alle hans befalinger.
21 Ja, pris Herren, I englehære,
som tjener ham og udfører hans vilje.
22 Pris Herren, alle hans skabninger,
hvor I end befinder jer i hans rige.
Min sjæl, pris Herren.
Præstedragten
28 Din bror Aron og hans sønner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar, skal have en anderledes opgave end de andre israelitter. De skal være præster og gøre tjeneste for mig. 2 Lav en særlig dragt til Aron, som viser, at han er indviet til denne tjeneste, smukke klæder, som understreger den værdighed, som er forbundet med præstetjenesten. 3 Du skal forklare de folk, som jeg har givet særlige evner inden for design, at de skal skabe klæder, som vil fremhæve Arons særstilling som præst for mig. 4 De skal skabe følgende klædningsstykker: et brystklæde, en efod, en yderkjortel, en broderet inderkjortel, en turban og et livbånd. De skal ligeledes skabe specielle dragter til Arons sønner, som også skal tjene mig som præster.
30 I brystklædet, der er foldet dobbelt, skal du lægge Urim og Tummim, så de ligger på Arons hjerte, når han træder frem for Herren. Han skal altid bære brystklædet, når han forretter tjeneste, så han er parat til at afgøre, hvad Herrens vilje er for Israels folk.
Andre klædningsstykker vedrørende præstedragten
31 Yderkjortlen under efoden skal laves af blåt klæde, 32 med en åbning i midten til hovedet. Åbningen skal forstærkes med et vævet kantebånd, så den ikke bliver slidt i stykker. 33-34 Til kjortlens nederste kant skal fastgøres granatæbler af blåt, violet og purpurrødt garn samt guldbjælder, så der sidder skiftevis et granatæble og en guldbjælde hele vejen rundt. 35 Aron skal altid bære kjortlen, når han forretter tjeneste, så man kan høre, når han går rundt inde i helligdommen for at tjene Herren. Hvis ikke han gør det, skal han dø.
36 Derefter skal du lave en plade af det fineste guld og lade den indgravere, som når man indgraverer segl. På guldpladen skal der stå: INDVIET TIL HERREN, 37 og den skal fastgøres med et blåt bånd foran på Arons turban. 38 Aron skal gå med den over sin pande, fordi han påtager sig ansvaret for enhver synd, som Israels folk måtte have begået i forbindelse med de ofre, de kommer med. Han skal altid bære pladen, når han forretter tjeneste, for at Herren kan acceptere deres ofre.
Hold fast ved sandheden
18 Mine kære børn! Vi lever i de sidste tider. I har hørt, at Antikrist engang vil fremstå som en fuldstændig modsætning til Kristus. Men allerede nu har Kristus mange modstandere, mange antikrister. Det viser blot, at vi lever i de sidste tider. 19 Disse modstandere er kommet fra vores egne rækker, men de har aldrig virkelig været en del af os. Havde de været det, ville de være blevet hos os. Da de forlod os, blev det klart for alle, at de aldrig havde været ét med os.
20 Det er anderledes med jer. I har modtaget Helligånden, så I kender det hele.[a] 21 Jeg har derfor ikke skrevet til jer, som om I ikke kendte Sandheden. Tværtimod! I er jo kommet til erkendelse af Sandheden, og I ved, at ingen løgn stammer fra Sandheden.
22 De, der siger, at Jesus ikke er Kristus, den lovede Messias, er løgnere og antikrister, som gør oprør mod Faderen og Sønnen. 23 De, der tager afstand fra Sønnen, tager også afstand fra Faderen. Men de, der vedkender sig Sønnen, vedkender sig også Faderen.
24 Hold derfor fast ved det, I har hørt fra begyndelsen, for så vil I også holde fast ved Sønnen og ved Faderen. 25 Og husk, at han har lovet os det evige liv.
26 Jeg har skrevet det her til jer, fordi der er nogle, der prøver at føre jer på vildspor. 27 Men I har fået Helligånden, og han er altid hos jer, så I egentlig ikke har brug for, at andre skal undervise jer. Det er Helligånden, der hjælper jer til en sand forståelse af alle ting, for han lyver aldrig. Han har også lært jer betydningen af at holde fast ved Kristus.
28 Altså, mine kære børn, vi skal holde fast ved Kristus, så vi kan være frimodige og ikke behøver at skamme os, når han kommer igen. 29 Da I ved, at han gør Guds vilje, så ved I også, at alle, der gør Guds vilje, tilhører ham.
Bespisningen af de 5000(A)
30 De apostle, som Jesus havde sendt ud to og to, kom nu tilbage og fortalte om alt det, de havde udført og undervist om. 31 „I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. „Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise.
32 Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted. 33 Men mange mennesker, som havde set dem tage af sted, løb langs bredden og nåede frem til stedet i forvejen. Også mange folk fra byerne deromkring sluttede sig til flokken. 34 Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at undervise dem om mange ting.
35 Sidst på eftermiddagen kom hans disciple hen til ham og sagde: „Det er ved at blive sent, og stedet her er øde. 36 Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.”
37 „I kan give dem noget at spise!” svarede Jesus.
„Vil du have, at vi skal købe brød for 200 denarer[a] til alle de mennesker!” spurgte de.
38 „Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød,” svarede han.
Et øjeblik efter kom de igen. „Vi har fem brød og to fisk,” sagde de.
39 Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs, 40 og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.[b] 41 Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud, 42 og alle fik nok og blev mætte. 43-44 5000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.