Book of Common Prayer
Bøn om vejledning og beskyttelse
25 En sang af David.
Til dig, Herre, råber min sjæl.
2 Min Gud, jeg stoler på dig,
lad mig ikke i stikken!
Lad ikke fjenderne sejre over mig!
3 For de, der stoler på Herren,
bliver ikke til skamme.
Men de, der gør oprør mod ham,
går deres undergang i møde.
4 Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje,
vis mig den sti, jeg skal følge.
5 Lær mig at leve i din sandhed,
for du er min Gud og min frelser.
Det er dig, jeg sætter min lid til.
6 Du har altid været en kærlig Gud,
din barmhjertighed varer til evig tid.
7 Tilgiv mig min ungdoms oprør,
vis mig din trofasthed og nåde.
8 Herren er god og barmhjertig,
han hjælper de vildfarne tilbage på vejen.
9 Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt,
lærer dem den rette vej.
10 Når vi ønsker at gøre hans vilje,
leder han os med sin kærlige hånd.
11 Herre, tilgiv mine mange synder,
for du er kendt som en nådig Gud.
12 Dem, der har ærefrygt for Herren,
hjælper han at vælge den rigtige vej.
13 De oplever hans velsignelse,
og deres børn får lov at bo i landet.
14 Herren vejleder alle, der vil følge ham,
han indvier dem i sine hemmelige planer.
15 Jeg vil altid søge hjælp hos Herren,
for han redder mig fra mine fjenders fælder.
16 Vær mig nådig, Herre,
for jeg er helt alene og hjælpeløs.
17 Skab en vej ud af min ulykke,
befri mig fra alle mine lidelser.
18 Tænk på min sorg og smerte,
tilgiv mig alle mine synder.
19 Mine fjender er mange,
og de hader mig inderligt.
20 Beskyt mig og red mig.
Lad mig ikke bukke under,
for jeg stoler på din hjælp.
21 Må min ærlighed blive min redning,
for jeg har sat min lid til dig.
22 Herre, frels hele Israel fra ulykke.
Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte
9 Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.
2 Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
fortælle om dine undere dag efter dag.
3 Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,
for du er den almægtige Gud.
4 Mine fjender vendte om og flygtede,
du jog dem på flugt og fældede dem.
5 Du skaffede mig oprejsning
og afsagde en retfærdig dom.
6 Du gik i rette med folkeslagene,
du udryddede de onde mennesker,
så deres navne er glemt for altid.
7 Mine fjender blev fuldstændig knust,
deres byer blev lagt i ruiner,
man husker dem ikke mere.
8 Herren regerer i evighed,
han sidder som dommer på sin trone.
9 Han er fair, når han dømmer folkene,
han regerer verden med retfærdighed.
10 De undertrykte søger tilflugt hos Herren,
han hjælper dem i modgang og trængsel.
11 De, som kender dig, Herre, stoler på dig,
du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.
12 Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,
lad verden høre om hans store undere.
13 Han husker og hævner uret og drab,
han glemmer ikke de svages råb.
14 Vær mig nådig, Herre,
for mine fjender er ude efter mig.
Herre, riv mig ud af dødens gab.
15 Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,
og fryde mig over, at du frelste mig.
16 Fjenderne ender i deres egen faldgrube,
de bliver fanget i deres egne fælder.
17 Herren er kendt for sin retfærdighed,
de onde indfanges af deres egen ondskab.
18 De ugudelige ender i den evige død,
det gælder alle, som gør oprør mod Gud.
19 Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,
de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.
20 Herre, lad ikke de onde sejre,
men udmål den straf, de fortjener.
21 Lad dem frygte og bæve,
så de indser, at de kun er mennesker.
De gode kan nærme sig Gud
15 En sang af David.
Herre, hvem kan få adgang til din helligdom?
Hvem har lov at opholde sig hos dig på det hellige bjerg?
2 De, som har et godt ry
og altid handler ret.
De, som taler sandhed af et oprigtigt hjerte
3 og nægter at bagtale andre.
De, som ikke foruretter deres næste
eller taler ondt om andre.
4 De, som tager afstand fra de gudløse,
men ærer dem, der adlyder Herren.
De, som holder deres løfter,
selv om det koster dem dyrt.
5 De, som ikke kræver urimelige renter,
når de låner penge ud.
De, som nægter at tage imod bestikkelse
for at afgive falsk vidneudsagn.
De, som lever ret,
har intet at frygte.
13 Næste dag satte Moses sig som sædvanlig for at høre på folks klager og løse deres indbyrdes konflikter. De stod i kø omkring ham fra morgen til aften. 14 Da hans svigerfar så, hvor tidkrævende et arbejde det var, sagde han: „Sikke meget arbejde du har med folket. Hvorfor er du alene om at klare den store opgave? Folk står jo i kø hele dagen for at få hjælp.”
15 „Folket kommer til mig i håb om at få Guds svar på deres problemer,” forklarede Moses, 16 „og når de har en retssag, er jeg deres dommer. Det er jo min opgave at undervise dem om Guds forordninger og instruktioner.”
17 „Det er ikke en god måde at gøre det på,” svarede Jetro. 18 „Både du selv og folket bliver jo ganske udmattede. Moses, den opgave er for tung en byrde, hvis du forsøger at gøre alting selv. 19 Lyt til mit råd—så vil Gud være med dig. Du skal fortsat selv træde frem for Gud på folkets vegne og spørge ham til råds i de vanskelige sager. 20 Og du skal også undervise folket om hans forordninger og instruktioner og lære dem principperne for gudsfrygt, og hvordan de bør leve. 21 Men du bliver nødt til at finde nogle kvalificerede, ærlige og gudfrygtige mænd, der ikke vil tage imod bestikkelse.
Dem skal du indsætte som dommere og rådgivere, nogle med ansvar for 1000 mennesker, nogle med ansvar for 100 mennesker, og andre med ansvar for 50 eller ti personer. 22 Overlad så ansvaret for lov og orden til dem. Hvis en sag er kompliceret eller særlig betydningsfuld, kan de henvende sig til dig. Men alle mindre sager kan de selv tage sig af. Det vil betyde en stor aflastning for dig, hvis du på den måde uddelegerer nogle af dine ansvarsfulde opgaver til andre. 23 Hvis du følger mit råd, og hvis det er i overensstemmelse med Guds vilje, vil du undgå stress, og folket kan hurtigere få deres sager behandlet og derfor gå tilfredse hjem.”
24 Moses fulgte sin svigerfars råd. 25 Han udvalgte kvalificerede mænd fra alle de 12 stammer og udnævnte dem til dommere og ledere for henholdsvis 1000, 100, 50 og 10 personer. 26 Disse mænd stod altid til rådighed, så retfærdigheden kunne ske fyldest. Alle mindre sager tog de sig af, og kun de mere komplicerede blev overladt til Moses.
27 Kort efter tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte tilbage til sit land.
Afsluttende formaninger
5 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[a] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: 2 Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. 3 Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. 4 Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.
5 Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[b] 6 Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
7 Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
8 Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. 9 Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. 10 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 11 Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12 Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.
13 Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[c] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. 14 Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.
Jesus som arvtager efter Abraham og David
1 Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:
2 Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. 3 Juda blev med Tamar far til Peretz[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og 4 Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, 5 og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, 6 og Isaj far til kong David.
David blev med Urias’ kone far til Salomon. 7 Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. 8 Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far[b] til Uzzija, 9 som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10 som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11 som blev far til Jekonja[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.
12 Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13 som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14 og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15 som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16 Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.[d]
17 Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.
Johannes Døber og hans budskab(A)
3 Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: 2 „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” 3 Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør jer klar til hans komme!’ ”[a]
4 Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. 5 Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. 6 Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.