Book of Common Prayer
Herrens trofasthed og magt
136 Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
2 Tak til den Gud, som er over alle guder,
hans trofasthed varer til evig tid.
3 Tak Herren, som er Herre over alle herrer,
hans trofasthed varer til evig tid.
4 Han er den eneste, som kan gøre undere,
hans trofasthed varer til evig tid.
5 Han skabte himlen i sin visdom,
hans trofasthed varer til evig tid.
6 Han anbragte jorden over vandenes dyb,
hans trofasthed varer til evig tid.
7 Han skabte lysene på himlen,
hans trofasthed varer til evig tid.
8 Han satte solen til at herske om dagen,
hans trofasthed varer til evig tid.
9 Han lod månen og stjernerne lyse om natten,
hans trofasthed varer til evig tid.
10 Han slog Egyptens førstefødte sønner ihjel,
hans trofasthed varer til evig tid.
11 Han førte Israels folk ud af Egypten,
hans trofasthed varer til evig tid.
12 Han greb ind og viste sin stærke magt,
hans trofasthed varer til evig tid.
13 Han banede vej gennem Det Røde Hav,
hans trofasthed varer til evig tid.
14 Han førte sit folk gennem havet,
hans trofasthed varer til evig tid.
15 Han lod Farao drukne med hele hans hær,
hans trofasthed varer til evig tid.
16 Han førte sit folk gennem ørkenen,
hans trofasthed varer til evig tid.
17 Han besejrede mægtige fyrster,
hans trofasthed varer til evig tid.
18 Han gjorde det af med mægtige konger,
hans trofasthed varer til evig tid.
19 Han dræbte amoritterkongen Sihon,
hans trofasthed varer til evig tid.
20 Han udslettede Bashans kong Og,
hans trofasthed varer til evig tid.
21 Han gav os deres land som en arv,
hans trofasthed varer til evig tid.
22 Han gav det i eje til Israel, sin tjener,
hans trofasthed varer til evig tid.
23 Han glemte os ikke, når vi var i nød,
hans trofasthed varer til evig tid.
24 Han frelste os fra alle vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.
25 Han sørger for føde til al sin skabning,
hans trofasthed varer til evig tid.
26 Bryd ud i tak til Himlens Gud,
for hans trofasthed varer til evig tid.
Lovsang som tak for sejr[a]
118 Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Syng med, Israels menighed:
„Hans trofasthed varer til evig tid!”
3 Syng med, Arons præsteslægt:
„Hans trofasthed varer til evig tid!”
4 Syng med, alle I, der kender Herren:
„Hans trofasthed varer til evig tid!”
5 I min nød bad jeg til Herren,[b]
han svarede og satte mig fri.
6 Herren er med mig, så jeg vil intet frygte.
Hvad kan mennesker gøre mig?
7 Herren hjælper mig,
han besejrer alle mine fjender.
8 Det er bedre at stole på Herren
end at sætte sin lid til mennesker.
9 Det er bedre at søge hjælp hos ham
end at stole på stormænd og fyrster.
10 Jeg var omringet af fjendtlige hære,
men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
11 De kom imod mig fra alle sider,
men i Herrens kraft sejrede jeg over dem.
12 De sværmede om mig som bier,
de blussede op som ild i en bunke kvas,
men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
13 Jeg blev angrebet hårdt og var ved at bukke under,
men Herren kom mig til undsætning.
14 Herren hjalp mig og gav mig styrke,
han gav mig sejr over mine fjender.
15 Der høres jubel og sejrsråb i de gudfrygtiges telte:
„Herren gav os sejr!
16 Herren er stor og mægtig!
Det var ham, der gav os sejren!”
17 Jeg er ikke død, jeg lever stadig.
Jeg vil fortælle, hvad Herren har gjort.
18 Selv om Herren satte mig på en hård prøve,
skånede han dog mit liv.
19 Luk helligdommens porte op,
så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.
20 De porte fører ind til Guds nærhed,
kun de gudfrygtige kan gå derind.
21 Jeg takker dig, Herre,
for du hørte min bøn og gav mig sejr.
22 Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.[c]
23 Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.
24 Det er Herrens dag i dag,
kom, lad os juble og fryde os.
25 Herre, hjælp os, når vi er i nød,
red os og giv os fremgang!
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.
Vi velsigner jer fra Herrens hus.
27 Herren er vor Gud, og han har givet os glæde.
Lad folk komme i festligt optog
til alterets horn med flettede grene.[d]
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig.
Jeg vil fortælle om din storhed og magt.
29 Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid!
De førstefødte tilhører Herren
13 Herren gav også Moses følgende befaling: 2 „Alle Israels førstefødte sønner skal indvies til mig—også alle førstefødte handyr. De skal tilhøre mig.”
11 Og når Herren fører jer ind i kana’anæernes land, som han for længe siden lovede jeres forfædre, 12 skal alle jeres førstefødte sønner og førstefødte handyr gives til Herren, fordi det førstefødte tilhører ham. 13 Men da æsler er urene dyr, skal I ikke give ham et førstefødt hanæsel. I stedet kan I give ham et lam eller et gedekid. Hvis I vælger ikke at give noget i stedet for æselføllet, skal I brække halsen på det. Og hvis I ikke vil give jeres førstefødte sønner til at tjene Herren, skal I indløse dem med et passende offer, som I giver til Herren i stedet for.
14 I fremtiden, når jeres børn spørger: ‚Hvad skal disse indløsningsofre gøre godt for?’ skal I svare dem: ‚Med vældig magt og mægtige undere udfriede Herren os fra slaveriet i Egypten. 15 Farao nægtede at lade os rejse, og derfor slog Herren alle de førstefødte sønner i Egypten ihjel tillige med alle de førstefødte handyr. Det er derfor, vi nu giver vores førstefødte sønner og vores førstefødte handyr til Herren, selv om sønnerne kan indløses med et andet offer.’ 16 Jeg understreger igen, at denne tradition skal være som et mærke på jeres hånd og pande, et synligt tegn til minde om, at det var Herren, som med sin vældige magt førte jer ud af Egypten.”
Døden er besejret
51-52 Lad mig fortælle jer en åbenbaring, jeg har fået med hensyn til, hvad der vil ske, når den sidste trompet lyder, og Jesus kommer igen: Vi skal ikke alle sove ind, men alle vil få et nyt legeme. Det vil ske i et nu, i et øjeblik. Når trompeten lyder, vil alle de døde kristne opstå med nye uforgængelige legemer, og vi andre, som stadig lever, vil blive totalt forvandlet. 53 Det her forgængelige legeme må nødvendigvis forvandles til et uforgængeligt legeme. 54 Når det sker, vil det være en opfyldelse af følgende to skriftord:
„Truslen om død er vendt til sejr!”[a]
og
55 „Oh, død, hvad blev der af din sejr?
Oh, død, hvor er din brod?”[b]
56 Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. 57 Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre.
58 Derfor, mine elskede venner: Stå urokkeligt fast og gør altid jeres yderste i tjenesten for Herren. I ved jo, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves.
Jesus genopstår(A)
24 Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. 2 Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. 3 De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. 4 De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. 5 Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. 6 „Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, 7 nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”
8 Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, 9 og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10 Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11 som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.
12 Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.