Book of Common Prayer
Tilbedelse og lydighed
95 Kom, lad os lovprise Herren med sang,
lad os råbe af fryd for vor Frelser.
2 Lad os komme til ham med tak,
lad os spille og synge til hans ære.
3 For Herren er den almægtige Gud,
Kongen over alle guder.
4 Han hersker over havenes dyb,
de mægtige bjerge tilhører ham.
5 Han skabte både hav og land,
derfor tilhører det hele ham.
6 Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud,
lad os knæle for Herren, vor Skaber.
7 Han er vor Gud, og vi er hans folk,
den hjord, han vogter og tager sig af.
Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
8 Lad være med at lukke af for mit ord,
som da jeres forfædre gjorde oprør ved Meriba[a]
og satte sig op imod mig ved Massa i ørkenen.
9 De provokerede mig og satte mig på prøve,
selv om de havde set mine undere i 40 år.
10 Jeg blev vred på dem og sagde:
„De går altid deres egne veje,
i stedet for at følge mine.”
11 Så svor jeg i min vrede:
„De skal ikke få lov at opleve min hvile.”
En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp
22 Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.
2 Min Gud! Min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
3 Dag efter dag råber jeg til dig,
men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
men du giver mig ingen trøst.
4 Du sidder på din hellige trone,
du er den, som Israel lovsynger.
5 Vore forfædre stolede på dig,
og du reddede dem.
6 Du hørte deres nødråb og befriede dem,
du skuffede aldrig deres tillid til dig.
7 Men jeg føler mig som en ussel orm,
jeg bliver hånet og foragtet af alle.
8 Enhver, der ser mig, griner ad mig,
ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
9 „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
„Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
så burde han gribe ind og frelse ham!”
10 Herre, du var der, da jeg blev født,
du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
hele mit liv har du været min Gud.
12 Hold dig ikke borte fra mig nu,
for jeg er undergangen nær,
og ingen andre kan hjælpe mig.
13 Frygtindgydende fjender har omringet mig,
som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14 Som sultne og brølende løver
kommer de imod mig med åbent gab.
15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
alle mine knogler føles, som er de gået af led,
mit hjerte hamrer i halsen på mig.
16 Mine læber er tørre som potteskår,
min tunge klistrer til ganen,
du har bragt mig til gravens rand.
17 Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
en bande af forbrydere omringer mig.
De har gennemboret[a] mine hænder og fødder.
18 Jeg kan tælle alle mine knogler.
Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
19 De deler mine klæder imellem sig
og trækker lod om min kjortel.
20 Herre, hold dig ikke på afstand.
Du er min redning, kom mig til hjælp.
21 Frels mig fra døden,
red mig fra de vilde hunde.
22 Lad mig undslippe løvens gab,
lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.
Gud, du har hørt min bøn.
23 Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
24 Pris Herren, I, der kender ham,
giv ham ære, Jakobs efterkommere,
vis ham ærefrygt, Israels folk,
25 for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
Han lyttede til mit råb om hjælp.
26 Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
Må de altid leve under din velsignelse.
28 Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
29 For magten tilhører dig,
du er Konge over alle nationer.
30 Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
31 Jeg vil leve for dig,
og min slægt skal tjene dig.
De kommende generationer skal høre
om dine underfulde gerninger.
32 De skal fortælle om din nåde og frelse
til slægter, som endnu ikke er født.
Lovprisning af Guds nåde og hjælp
40 Til korlederen: En sang af David.
2 Jeg satte al min lid til Herren,
og han bøjede sig og hørte mit råb.
3 Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.
4 Han gav mig en ny sang at synge,
en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
5 Lykkelige er de mennesker,
som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
hos dem, der bygger deres liv på en løgn.
6 Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
Du har gennemført dine underfulde planer.
Ingen var i stand til at hindre dem.[a]
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
men de er for mange til at tælles.
7 Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig ører til at høre med.
Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
8 Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
9 og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Din lov er skrevet i mit hjerte.”
10 I dit folks forsamling
har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
det ved du, Herre.
11 Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12 Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13 for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp(A)
14 Herre, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
15 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
16 Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
17 Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18 Jeg er svag og værgeløs,
men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
Straf, smerte og håbløshed
3 Afstraffelsen var hård, hans vrede imod mig stor.
2 „Af sted med dig!” sagde han, og førte mig ind i det dybeste mørke.
3 Angrebene haglede ned over mig, jeg oplevede hans straf dagen lang.
4 Bedøvet ligger jeg med knuste knogler, min hud er flået i laser.
5 Bitterhed og smerte er blevet min lod, han omringede mig og angreb fra alle sider.
6 Bunden er nået, dødens mørke omslutter mig, som om jeg allerede lå i graven.
7 Det føles, som om jeg er låst inde og lagt i lænker, jeg er ude af stand til at slippe fri.
8 Desperat råber jeg om hjælp, men han har besluttet ikke at høre mine bønner.
9 Der er ingen vej ud af mit fængsel, for enhver flugtvej er spærret af forhindringer.
Herrens trofasthed, nåde og almagt
19 Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte.
20 Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.
21 Håbet er dog ikke helt udslukt, for én ting holder jeg fast ved:
22 Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.
23 Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.
24 „Herren er min Gud,” siger jeg, „derfor vil jeg sætte min lid til ham.”
25 Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.
26 Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.
27 I ungdommen må man lære at bære sit åg.[a]
28 Ja, når Herren lægger sit åg på mig, må jeg acceptere det i stilhed.
29 Jeg vil bøje mig for ham i ydmyghed, for der er stadig håb om redning.
30 Jeg vil vende den anden kind til og tage imod alle fjendens fornærmelser.
31 Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt.
32 Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.
33 Lad ingen tro, at han glæder sig over at straffe vores ulydighed.
10 Den frelse prøvede profeterne at forstå og forestille sig, når de profeterede om den nåde, som I skulle få del i. 11 Når Kristi Ånd i dem talte om de lidelser, som Messias engang skulle igennem, og om den herlighed, som ville komme bagefter, grundede de over, hvornår og hvordan det ville ske. 12 De forstod, at budskabet ikke angik dem selv, men deres efterkommere. Det glædelige budskab om Jesus har I nu hørt og taget imod, og det blev fortalt jer af mennesker, der var inspireret af Helligånden, som blev sendt ned fra Himlen. Det er et budskab, som selv englene ville ønske, de kunne forstå.
Et liv i lydighed
13 Altså skal I tænke jer godt om og holde hovedet koldt. Hold fast i forventningen om den herlighed, I vil få del i, når Jesus Kristus kommer igen. 14 Hold fast ved jeres lydighed mod Gud, så I ikke bliver presset tilbage til den egoistiske og syndige levevis, I havde før i tiden, da I ikke kendte Jesus. 15 Nu skal I leve et rent og helligt liv, ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. 16 Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.”[a] 17 Gud, som I tilhører og kalder jeres Far, dømmer nemlig ikke mennesker efter deres status og meninger, men efter deres handlinger. Lev derfor i ærefrygt for ham under jeres kortvarige ophold her på jorden.
Jesus købte os fri til at leve et helt nyt liv i tillid til Guds kraft og kærlighed
18 I ved, hvor meget det kostede Gud at købe jer fri fra det indholdsløse liv, I arvede fra jeres forfædre. Løsesummen var ikke forgængelige, materielle værdier som guld eller sølv. 19 Nej, I blev købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam. 20 Gud bestemte, længe før verden blev skabt, at Jesus skulle være dette offerlam, og hans plan er nu ved tidernes ende blevet fuldført for jer,
Jesus forudser, at Peter vil svigte ham(A)
36 „Men Herre,” sagde Peter, „hvor går du hen?” Jesus svarede: „Du kan ikke følge mig nu, men senere vil du komme til mig.” 37 „Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg er parat til at dø for dig!” 38 „Dø for mig?” sagde Jesus. „Inden hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig!”
Jesus lægges i graven(A)
38 Kort efter henvendte Josef fra Arimatæa sig til Pilatus. Josef var en af Jesu disciple, men ikke åbenlyst, for han var bange for de jødiske ledere. Han bad om tilladelse til at tage Jesu lig ned, og det gav Pilatus ham lov til. Da han tog det ned, 39 var Nikodemus også med. Det var ham, der var kommet til Jesus om natten. Han medbragte 30 kilo salve, en blanding af myrra og aloe. 40 De to mænd svøbte Jesu lig ind i linnedklæder sammen med den vellugtende salve, sådan som det var skik ved en jødisk begravelse. 41 Det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, lå i nærheden af en have, hvor der var en nyudhugget grav, som endnu aldrig var blevet brugt. 42 Da de skulle skynde sig at blive færdige, inden sabbatten begyndte ved solnedgang, og da den grav lå i nærheden, lagde de ham i den.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.