Book of Common Prayer
En bøn om redning fra fjenderne
145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre.
Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud.
146 Jeg råber til dig: „Red mig,
så jeg kan adlyde dine bud.”
147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp,
for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord.
148 Jeg ligger vågen om natten
og mediterer over dit ord.
149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn,
vær mig nådig og red mit liv.
150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre,
for de er ligeglade med din lov.
151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre,
alle dine bud er grundet på sandheden.
152 Jeg har for længe siden lært,
at dit ord står urokkeligt fast.
Guds løfter giver nyt mod
153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser,
for jeg har ikke taget let på din lov.
154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod.
Kæmp på min side og red mig.
155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud,
har de gudløse mistet håbet om frelse.
156 Hvor er din nåde dog stor, Herre,
du har magt til at redde mit liv.
157 Vel er mine fjender og modstandere mange,
men jeg holder fast ved dine lovbud.
158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt,
for de gør oprør mod dine bud og befalinger.
159 Vis mig din kærlighed og red mit liv,
Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love.
Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed!
160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig,
det er troværdigt og står fast for evigt.
Lydighed og tryghed
161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund,
men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte.
162 Din vejledning fylder mig med glæde,
som en, der har vundet en stor gevinst.
163 Det er løgn og bedrag, jeg hader,
men jeg elsker dit ord.
164 Dag efter dag vil jeg takke dig
for dine retfærdige lovbud.
165 De, der elsker din lov, lever trygt,
intet kan rokke dem.
166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig,
og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud.
167 Dine befalinger har jeg altid for øje,
jeg elsker dem af hele mit hjerte.
168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud,
for mit liv ligger udbredt for dig.
Råb om frelse
169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb.
Lad dit ord give mig råd og vejledning.
170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde,
grib ind og red mig, som du har lovet.
171 Jeg vil lovprise dig, Herre,
for du har lært mig at forstå dine bud.
172 Jeg vil synge en sang om dit ord,
for alle dine love er gode og retfærdige.
173 Jeg venter på, at du griber ind,
for jeg har valgt at gøre din vilje.
174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre,
og jeg glæder mig over dine lovbud.
175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig.
Lad dit ord være min støtte på livsvejen.
176 Jeg er som et får, der er faret vild.
Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.
Velsignelsen ved at adlyde Herren
128 En valfartssang.
Du bliver velsignet, når du adlyder Herren,
når du omhyggeligt handler på hans ord.
2 Du får lov at nyde resultatet af dit arbejde,
du bliver lykkelig og får et godt liv.
3 Din hustru trives hos dig,
hun er frugtbar som en vinranke.
Dine børn sidder omkring bordet,
sunde og raske som unge oliventræer.
4 Se, det er Herrens velsignelse,
sådan lønner han enhver, der adlyder ham.
5 Må Herren velsigne dig rigt fra Zion,
må du se Jerusalem blomstre op.
6 Må du leve længe og se dine børnebørn.
Fred være med Israel!
Jerusalems skæbne
129 En valfartssang.
Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig
—lad hele Israel gentage det:
2 Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig.
De angreb mig, men overvandt mig ikke.
3 Min ryg er mærket af dybe sår,
som var den pløjet med en plov.
4 Men Herren er retfærdig,
han satte en stopper for deres mishandling.
5 Alle, der angriber Zion,
vil blive slået og tvunget til at vende om.
6 De er som græsset, der vokser på taget,
det visner og dør, før det bliver til noget.
7 Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder,
der er ikke nok til at binde et neg af.
8 Ingen, der går forbi dem, vil sige:
„Herren velsigne jer!”
Herren er villig til at tilgive
130 En valfartssang.
Herre, jeg er dybt fortvivlet.
2 Hør mit råb, oh, Gud!
Lyt til min tryglende bøn!
3 Hvis du holdt regnskab med alle vore synder,
hvem kunne da undslippe dommen?
4 Men jeg ved, du er villig til at tilgive,
og det ansporer mig til ærefrygt.
5 Jeg venter på, at du griber ind, Herre,
jeg ser frem til, at du taler til mig.
6 Jeg længes mere efter at høre fra dig,
end nattevagten længes efter daggry.
7 Israels folk, sæt jeres håb til Herren,
for han er trofast og barmhjertig.
Han står parat til at frelse,
8 han vil redde os ud af syndens morads.
Staven forvandles til en slange
8 Dernæst sagde Herren til Moses: 9 „Når Farao kræver, at I skal gøre et under for at bevise din Guds magt, skal Aron smide sin stav på jorden foran Farao, og den vil blive forvandlet til en slange.”
10 Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som Herren havde befalet: Aron smed sin stav på gulvet foran Farao og hans hoffolk, og staven blev straks forvandlet til en slange. 11 Men Farao kaldte på sine vismænd og troldmænd, og de var i stand til at efterligne miraklet ved hjælp af deres magi. 12 Deres stave blev til slanger ligesom Arons, men Arons slange slugte troldmændenes slanger. 13 Farao var imidlertid lige stædig og ville ikke høre på dem—nøjagtig som Herren havde forudsagt.
Første katastrofe: Vand bliver til blod
14 Så sagde Herren til Moses: „Farao er lige stædig og nægter at lade folket rejse. 15 Gå derfor hen til ham i morgen tidlig, når han går ned til Nilen. Vent på ham ved bredden og sørg for at have staven, der blev til en slange, parat. 16 Sig til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig for at sige: ‚Lad mit folk rejse, så de kan tilbede mig i ørkenen!’ Endnu har du ikke bøjet dig for kravet, 17 men nu siger Herren til dig: ‚Du skal få at se, at jeg er Herren!’ Jeg slår nu Nilens vand med denne stav, og vandet vil blive til blod! 18 Fiskene vil dø, og floden vil komme til at stinke, så dit folk vil nægte at drikke vand fra den.”
19 Og Herren fortsatte: „Sig så til Aron, at han skal pege ud over alle Egyptens vande med sin stav. Når han gør det, vil vandet i alle landets floder, kanaler, damme og vandreservoirer forvandles til blod. Ja, selv vandet i alle trækar og stenkrukker vil blive til blod.”
20 Moses og Aron gjorde, som Herren havde befalet. Moses rakte sin stav ud og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans folk, 21 så vandet blev til blod, fiskene døde, og alt flodvandet stank. Egypterne kunne ikke længere drikke det. Vand blev til blod overalt i Egypten. 22 De egyptiske troldmænd brugte deres magi til at gøre det samme. Farao blev endnu mere stejl og ville ikke høre på Moses og Aron—nøjagtig som Herren havde forudsagt. 23 Han vendte sig om og gik tilbage til sit palads, som om der intet var sket. 24 Imens gravede egypterne brønde langs floden for at finde rent vand, for de kunne jo ikke drikke vandet i floden.
14 Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker. 15 Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes. 16 De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 17 Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.
Tjenesten for Gud resulterer i forvandlede liv
3 Begynder vi nu igen at anbefale os selv? Har vi måske som visse andre folk brug for anbefalingsbreve fra jer eller til jer? 2 Nej, I er vores anbefalingsbrev. Det er skrevet i jeres[a] hjerter og kan ses og læses af alle. 3 I viser med jeres liv, at I er et anbefalingsbrev fra Kristus, der er blevet til gennem vores tjeneste. Det er ikke et brev skrevet med pen og blæk, men med den levende Guds Ånd, og det står prentet dybt i jeres hjerter, ikke på stentavler.
Den nye pagts herlige tjeneste
4 Vi har tillid til, at Gud gennem Kristus giver os nåde og styrke til at tjene ham. 5 Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os. 6 Det er også ham, der har gjort os til tjenere for den nye pagt, som ikke bygger på en nedskreven lov, men på Ånd. Loven bringer død, men Ånden giver liv.
Om ægteskab og skilsmisse(A)
10 Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store folkeskarer omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.
2 Nogle farisæere prøvede at stille fælde for ham og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”
3 Jesus begyndte med et modspørgsmål: „Hvad sagde Moses om skilsmisse?”
4 „Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.[a]
5 „Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus. 6 „Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.[b] 7 Der står også skrevet: ‚Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, 8 og de to skal blive ét.’[c] Altså er de ikke længere to, men en enhed. 9 Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
10 Da Jesus senere var alene med sine disciple inden døre, bragte de atter emnet på bane. 11 Han sagde da til dem: „Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone. 12 Og hvis en kone går fra sin mand og gifter sig med en anden, er det hende, som begår ægteskabsbrud mod sin første mand.”
Hvordan man får adgang til Guds rige(B)
13 På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15 Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16 Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.