Book of Common Prayer
Den almægtige Guds godhed
113 Halleluja!
Pris Herren, alle hans tjenere,
lovpris den almægtige Gud!
2 Hans er æren,
både nu og i al evighed.
3 Alle mennesker på jorden[a]
bør lovprise Herren, den Almægtige.
4 Herren er ophøjet over alle jordens folk,
hans herlighed fylder universet.
5 Ingen når på højde med Herren, vor Gud,
han sidder på sin trone i Himlen.
6 Han må bøje sig frem
for at kigge ned på himmelrummet og jorden.
7 Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
han giver de fortvivlede nyt mod.
8 Han ærer dem som kongebørn,
bænker dem på hæderspladsen.
9 Han giver den barnløse kvinde børn,[b]
gør hende til en lykkelig mor.
Halleluja!
Lovprisning af og bøn for Jerusalem
122 En valfartssang af David.
Jeg blev så glad, da jeg hørte,
at vi skulle drage til Herrens hus.
2 Nu står vi så endelig her,
i porten ind til Jerusalem.
3 Jerusalem er en fantastisk by,
tæt pakket med huse og mennesker.[a]
4 Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk,
for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.
5 Her står Davids trone,
herfra regerer hans kongeslægt.
6 Bed om fred i Jerusalem.
Må det gå godt for dem, der elsker byen.
7 Må der være fred inden for murene
og tryghed i tårnene.
8 For slægt og venners skyld
ønsker jeg fred over Jerusalem.
9 For Herrens helligdoms skyld
beder jeg om tryghed for byen.
20 Hun blev gravid, og inden året var omme, fødte hun en søn, som hun kaldte Samuel,[a] for hun sagde: „Jeg bad Herren om at få en søn, og han hørte min bøn.”
21 Næste år, da Elkana og hans familie skulle til Shilo for at bringe det årlige brændoffer og et løfteoffer til Herren, 22 tog Hanna ikke med. „Jeg venter, til drengen er vænnet fra,” sagde hun til sin mand. „Så vil jeg bringe ham til Herrens hus og lade ham blive der, så længe han lever.” 23 „Gør, som du synes bedst,” svarede Elkana. „Bliv du her og pas drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte.” Så blev Hanna hjemme og passede barnet.
24 Da drengen var vænnet fra, bragte Hanna ham til Herrens hus i Shilo. Hun medbragte en treårs tyr som offergave, en sæk med ca. 13 kg mel og en lædersæk med vin. 25 Efter offerceremonien bragte Hanna sit barn til Eli. 26 „Husker du mig?” spurgte hun Eli. „Jeg er den kvinde, som stod her og udøste mit hjerte for Herren. 27 Jeg bad om, at Herren ville give mig en søn, og her er han. Herren hørte min bøn. 28 Nu vil jeg give ham tilbage til Herren, så han kan tjene Herren hele sit liv.” Så tilbad de[b] Herren der.
Vi er Guds elskede børn
14 Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. 15 Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. 16 Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.
Guds herlighed bliver os til del
17 Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. 18 De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. 19 Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få. 20 Hele skaberværket lever under håbløshedens åg, ikke fordi det ønskede det, men fordi Gud måtte straffe de første menneskers ulydighed. Dog er der håb. 21 Alt det skabte vil engang blive sat fri fra den nuværende forgængelighed og død og få del i den herlige frihed, som Guds børn skal opleve.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.