Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Book of Common Prayer

Daily Old and New Testament readings based on the Book of Common Prayer.
Duration: 861 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 103

Guds nåde og trofasthed

103 En sang af David.

Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal ophøje hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger.

Han tilgiver alle mine synder
    og helbreder alle mine sygdomme.
Han frier mig fra dødens gab,
    velsigner mig med sin nåde og godhed.
Han mætter mig med gode gaver,
    jeg får min livskraft igen som ørnen.

Han lader retfærdigheden ske fyldest,
    så de undertrykte får deres ret.
Han åbenbarede sine planer for Moses,
    Israels folk var vidner til hans undere.
Herren er barmhjertig og nådig
    med tålmodig og trofast kærlighed.
Han fortsætter ikke med at anklage os,
    bliver ikke ved med at være vred.
10 Han giver os ikke løn som forskyldt,
    straffer os ikke i forhold til vore synder.
11 Så højt som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt.
12 Så langt som østen er fra vesten,
    har han fjernet vore synder fra os.
13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.
14 Han forstår, hvor skrøbelige vi er,
    han ved, at vi kun er som støv.
15 Vores liv på jorden er som græsset,
    som markblomster, der hurtigt forsvinder.
16 Blæsten gør en ende på blomsten,
    man skulle tro, den aldrig havde været der.

17 Men Herrens trofasthed er evig,
    den omslutter dem, der ærer ham.
Hans godhed bliver alle generationer til del,
18     hvis de holder hans pagt og adlyder hans bud.
19 Herren sidder på sin trone i Himlen,
    alt er underlagt hans herredømme.
20 Lovpris Herren, alle hans engle,
    I vældige krigere, som adlyder hans ordrer
        og udfører alle hans befalinger.
21 Ja, pris Herren, I englehære,
    som tjener ham og udfører hans vilje.
22 Pris Herren, alle hans skabninger,
    hvor I end befinder jer i hans rige.
Min sjæl, pris Herren.

Salme 148

Hele skabningen skal lovsynge Herren

148 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
    Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
Pris ham, I engle,
    lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
Pris ham, sol og måne,
    lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
Pris ham, I højeste himle,
    lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
I skal alle prise Herren,
    for I er skabt på hans befaling.
Han gav jer hver jeres faste plads
    ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
Lad Herrens pris lyde fra jorden,
    lovsyng ham, alle I havets skabninger.
Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
    lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
Pris ham, I bjerge og bakker,
    lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
    lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
    lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
    lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
    Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
    han har givet sine tjenere grund til glæde,
        det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!

Esajas 62:1-5

62 For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Esajas 62:10-12

10 Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. 11 Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”

12 De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.

Aabenbaringen 19:11-16

Rytteren på den hvide hest

11 Derefter så jeg Himlen blive åbnet, og en person kom ridende på en hvid hest. Han blev kaldt „Trofast og Sand”, for han dømmer retfærdigt og fører kun retfærdig krig. 12 Hans øjne strålede som ild. På hovedet havde han mange kroner, og der stod et navn, som kun han selv kan tyde. 13 Kappen, han havde om sig, var dyppet i blod, og hans navn var „Guds Ord”. 14 En meget stor flok ryttere kom ud fra Himlen på hvide heste. De var iført skinnende hvide klæder og sluttede sig til den første rytter. 15 I munden havde han et skarpt sværd, som han vil bruge mod folkeslagene, for han vil herske over dem med et jernscepter og udføre den højeste Guds straf, som når man træder druer i en vinperse. 16 På hans kappe og hans lår[a] stod der en beskrivelse: „Kongen over alle konger” og „Herren over alle herrer”.

Matthæus 1:18-25

Jesu fødsel

18 Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.[a] 19 Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20 Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21 Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,[b] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22 På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23 „Se, jomfruen vil blive gravid.
    Hun skal føde en søn,
    og han skal kaldes ‚Immanuel’.”[c]
    (Det navn betyder: „Gud er med os”).

24 Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25 men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.[d] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.