Book of Common Prayer
En bøn om hjælp i lidelse
38 En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2 Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3 Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4 Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5 Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6 Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7 Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8 Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9 Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12 Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13 Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15 Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18 Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19 Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20 Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21 De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22 Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23 Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!
Guds lov giver styrke i modgang
25 Jeg er nedslået og fortvivlet.
Giv mig nyt mod ved dit ord.
26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig.
Lær du mig nu dine principper.
27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud,
og jeg beundrer dine gode love.
28 Jeg føler mig så udkørt og trist.
Styrk mig ved dit ord.
29 Jeg vil altid være ærlig over for dig,
lad din lov forvandle min karakter.
30 Jeg har valgt at være trofast,
sat mig for at følge dine lovbud.
31 Jeg klynger mig til dit ord,
for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre.
32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud,
for du har givet mig viljen til at gøre det.
Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov
33 Lær mig at følge dine love, Herre,
så jeg altid er lydig imod dem.
34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov,
så jeg kan holde den af hele mit hjerte.
35 Led mig fremad på lydighedens vej,
for at følge dine bud er min lyst.
36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord
i stedet for at stræbe efter penge og profit.
37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed,
men at følge dit ord giver mig indhold i livet.
38 Lad mig hvile i troen på dine løfter,
som gælder alle, der adlyder dig.
39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme,
for jeg ved, at dine bud er gode.
40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,
hjælp mig til altid at efterleve dem.
Tillid til Guds hjælp og indgriben
41 Du har lovet at redde mig, Herre.
Vis mig nu din trofasthed og grib ind.
42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til.
Giv mig et svar til dem, der håner mig.
43 Det, at du redder mig og griber ind,
vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.
44 Da vil jeg altid holde din lov,
både nu og til evig tid.
45 Det giver mig en vældig frimodighed,
at jeg bygger mit liv på dine love.
46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,
men forkynder det frimodigt selv for konger.
47 Det er en stor glæde at kende dine bud.
Åh, hvor jeg elsker dem.
48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.
Det fryder mig at kunne meditere over dem.
Dommen står fast
8 I et syn viste Gud Herren mig en kurv fuld af modne figner.
2 „Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.”
Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. 3 Når straffen kommer, bliver afgudstemplets[a] festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.[b]
4 Hør her, I, som tramper på de svage og udnytter de fattige. 5-6 Når det er helligdag eller sabbat, længes I efter, at dagen skal være forbi, så I kan komme til at sælge jeres korn igen. I blander avner i kornet, bruger falske vægte og snyder, så vandet driver af jer. I tager gerne et par sko i pant og sælger de fattige som slaver, når de ikke kan betale. 7 Hør, hvad Herren siger til jer: „Jeg glemmer ikke jeres onde handlinger. 8 Derfor vil der komme et jordskælv, og alle, som bor i landet, kommer til at ryste af skræk. Jorden vil hæve sig og synke ned igen, som når Nilen går over sine bredder. 9 På dommens dag vil solen forsvinde ved middagstid og mørket indhylle jorden midt på dagen.
10 Jeg gør jeres festdage til sørgedage og jeres lystige viser til klagesange. I skal klæde jer i sæk og aske og klippe håret af som tegn på jeres fortvivlelse. I vil opleve en ulidelig smerte, som havde I mistet jeres førstefødte søn. 11 Der kommer en dag,” erklærer den almægtige Gud, „da jeg sender hunger over landet, ikke sult efter brød eller tørst efter vand, men en længsel efter at høre fra Herren. 12 Folk vil rejse fra øst til vest og fra nord til syd i håb om at få et ord fra Herren. Men de får intet. 13 Smukke unge piger og stærke unge mænd segner af udmattelse og tørst efter Herrens ord, 14 og de, som dyrker afguderne i Samaria, Dan og Be’ersheba, vil falde for aldrig at rejse sig igen.”
17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste 18 og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget. 19 Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske. 20 Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle,[a] og de syv lysestager er selve de syv menigheder.
Budskabet til menigheden i Efesos
2 Skriv til menigheden[b] i Efesos: Dette budskab kommer fra ham, der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer blandt de syv guldlysestager.
2 Jeg ved, hvordan du har slidt og slæbt og holdt ud gennem forfølgelserne. Jeg ved også, at du ikke tolererer onde mennesker i din midte. Jeg ser, at du har vurderet dem, der kalder sig selv apostle uden at være det, og du har fundet, at de lyver. 3 Jeg ved, at du har været udholdende og har lidt for mit navns skyld, og at du ikke er kørt træt.
4 Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed. 5 Tænk derfor over, hvorfra du er faldet. Kom tilbage og gør, som du gjorde i begyndelsen. Ellers kommer jeg og flytter din lysestage fra dens plads. Det vil jeg gøre, hvis du ikke lægger kursen om. 6 Dog vil jeg rose dig, fordi du tager lige så stærkt afstand fra nikolaitternes gerninger, som jeg gør.[c]
7 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give lov til at spise af frugten fra livets træ, der står i Guds Paradis.
Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde(A)
23 Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: 2 „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. 3 I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. 4 De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. 5 Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. 6 De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. 7 De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. 8 Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. 9 I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10 Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11 Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12 Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.