Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Book of Common Prayer

Daily Old and New Testament readings based on the Book of Common Prayer.
Duration: 861 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 18

Davids sejrssang(A)

18 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.

Jeg elsker Herren,
    han er min redning.
Herren er min Klippeborg
    og min Beskytter.
Han er mit Skjul,
    hos ham søger jeg tilflugt.
Han er mit Skjold,
    min Frelse og min Fæstning.
Jeg kalder på Herren, den Højlovede,
    og frelses fra mine fjender.

Dødens reb omsluttede mig,
    undergangens bølger væltede ind over mig,
dødsriget strammede sit greb om mig,
    jeg sad fast i dødens fælde.
I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,
    jeg bad til Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sin helligdom,
    mit skrig nåede frem til hans ører.
Da rystede jorden og skælvede,
    bjergenes grundvolde bævede,
        for Herrens vrede var blusset op.
Røg væltede ud af hans næsebor,
    fortærende ild skød ud af hans mund,
        glødende kul sprang frem fra ham.
10 Han skubbede himlens forhæng til side
    og trådte ud på de mørke stormskyer.
11 Han steg op på en kerub og fløj,
    fór frem på vindens vinger.
12 Han hyllede sig i mørke,
    omgav sig med sorte tordenskyer.
13 Lynene glimtede foran ham,
    og haglene faldt fra skyerne.
14 Herren tordnede fra himlen,
    den højeste Gud lod sin røst høre.
15 Han skød sine pile,
    sendte fjenderne på flugt.
Han sendte sine lyn af sted,
    så fjenderne spredtes for alle vinde.
16 Herren fnyste i sin harme,
    så Jordens vande blev pisket op,
        og havets bund kom til syne.

17 Fra det høje rakte han hånden ud,
    trak mig op af det dybe vand.
18 Han frelste mig fra mine fjender,
    de hadede mig og var mig for stærke.
19 Da jeg var svag, overfaldt de mig,
    men Herren holdt mig fast
20 og førte mig i sikkerhed.
    Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21 Herren belønnede mig for mit retsind,
    tog hensyn til min uskyld,
22 for jeg har holdt mig til hans veje.
    Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23 Altid har jeg hans bud i tanke,
    aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke
    og holdt mig borte fra synden.
25 Herren har belønnet mig for min retfærd,
    han kender min pletfri levevis.
26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,
    retskaffen overfor de retskafne.
27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige,
    men er snu mod de snedige.
28 Du ophøjer de ydmyge,
    men ydmyger de hovmodige.
29 Herre, du er mit lys og mit håb,
    du tænder dit lys i mørket.
30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure
    og forcere enhver forhindring.

31 Guds veje er fuldkomne,
    hans løfter er sande.
Han er et skjold for dem,
    der søger ly hos ham.
32 Hvor findes der en gud som Herren?
    Hvor findes en klippe som ham?
33 Han giver mig styrke,
    han jævner vejen foran mig.
34 Han gør mine skridt sikre som hjortens,
    han giver mig fodfæste på bjergene.
35 Han træner mine arme til kamp,
    så jeg kan spænde kobberbuen.
36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold,
    du støtter mig med din højre hånd,
        din hjælp giver mig styrke.
37 Du udjævner stien foran mig,
    så jeg ikke snubler og falder.
38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,
    jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39 Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,
    de ligger faldne ved mine fødder.
40 Du gav mig styrke til kampen,
    du tvang mine modstandere i knæ,
41 du slog mine fjender på flugt,
    jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42 De råbte om hjælp,
    men ingen kom til undsætning.
De råbte til dig, Herre,
    men du ville ikke høre.
43 Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,
    jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,
    gav mig sejr over fremmede folkeslag,
        som nu er blevet mig underlagt.
45 Straks de hørte min røst, adlød de.
    De kom krybende hen til mig.
46 De tabte fuldstændig modet,
    kom skælvende frem fra deres skjul.

47 Herren lever!
Lovet være min redningsmand.
    Ære være min Gud, som frelste mig,
48 den Gud, som besejrede mine fjender,
    som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49 Herre, du reddede mig fra mine fjender.
    Du førte mig i sikkerhed,
        og frelste mig fra voldens mænd.

50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.
    Jeg vil synge om din storhed.
51 Du giver din konge en mægtig sejr,
    du viser nåde mod din salvede konge,
        mod mig og mine efterkommere til evig tid.

2 Samuel 23:13-17

13 Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt „De Tredive”. Engang i høsttiden kom tre af dem hen til David, som opholdt sig ved Adullams hule, mens filistrene havde slået lejr i Refaimdalen. 14 David var i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden. 15 David var tørstig og sagde henkastet: „Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!” 16 Da sneg de tre mænd sig gennem filistrenes lejr, øste vand fra brønden ved byporten og bragte det til David. Men han kunne ikke få sig selv til at drikke det. I stedet hældte han det ud på jorden som et offer til Herren. 17 „Gud forbyde, at jeg skulle drikke det!” udbrød han. „Det ville jo være som at drikke de tre mænds blod, der satte livet på spil for at hente det!” Derfor drak han det ikke. Det er blot ét eksempel på de tre heltes vovemod.

2 Johannes

Indledende hilsen og bøn

Kære udvalgte frue.

Den gamle mand sender mange hilsener til dig og dine børn, som jeg elsker meget højt. Og det er ikke kun mig, der elsker jer, men det gør alle, der er kommet til erkendelse af sandheden. Vi er knyttet sammen, fordi vi har taget imod sandheden, og den bliver i os til evig tid.

Min bøn for jer er, at Gud Fader og Jesus Kristus, hans Søn, vil give jer nåde, barmhjertighed og fred til at leve jeres liv i sandhed og kærlighed.

Befalingen om at elske hinanden

Hvor har det glædet mig at møde nogle af dine børn her og se, at de lever i overensstemmelse med sandheden, sådan som Faderen har befalet os.

Alligevel vil jeg minde dig om, kære frue, at vi altid skal vise hinanden kærlighed. Det er ikke nogen ny befaling, jeg skriver til dig. Det er den samme, vi altid har kendt. Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.

Vogt jer for den falske lære

Det er vigtigt, at I holder fast ved sandheden, for der er mange bedragere, som rejser rundt i verden. De tror ikke på, at Jesus, Messias, kom til jorden som et menneske af kød og blod. Den slags folk er bedragere, og de lever i oprør mod Kristus.

Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren. Den, som går for vidt og ikke forbliver i Kristi lære, har ikke del i Gud. Men den, som holder fast ved den sande lære, har del i Sønnen såvel som i Faderen. 10 Hvis nogle kommer for at undervise jer, og det ikke er den sande lære, de kommer med, skal I ikke byde dem velkommen eller invitere dem indenfor. 11 For hvis I opmuntrer dem, gør I jer medansvarlige for deres onde handlinger.

Afsluttende hilsen

12 Selvom jeg har meget, jeg gerne vil skrive til jer, vil jeg ikke bruge mere papir og blæk, for jeg håber snart at komme og besøge jer, så vi kan tale sammen ansigt til ansigt og glæde os over at være sammen.

13 Din udvalgte søsters børn sender mange hilsener.

Johannes 2:1-11

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. Jesus og hans disciple var også indbudt. Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”

„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”

Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.[a] De rummede hver ca. 100 liter. Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10 og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”

11 Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.