Book of Common Prayer
Jerusalem—Guds by og hans folks hjem
87 En sang af Koras slægt.
Han grundlagde sin by på de hellige høje.
2 Ja, Herren elsker Zions stad
langt mere end andre byer i Israel.
3 Jerusalem, du er Guds egen by,
der siges mange herlige ting om dig.
4 I Egypten og Babylonien,
i filistrenes land, i Tyrus og Kush
er der folk, der kender Gud
og føler, at Jerusalem er deres hjem.
5 I Jerusalem siger man til hinanden:
„Vi hører alle til på dette sted,
og den Almægtige tager hånd om sin by.”
6 Herren fører regnskab over alle mennesker,
og noterer dem, der hører Jerusalem til.
7 De danser af glæde, mens de lovpriser byen:
„Du er alt, hvad vi har brug for.”
Moses’ bøn
90 En bøn af Guds tjener Moses.
Herre, du er vores tilflugt,
du har hjulpet os fra slægt til slægt.
2 Du var til, før bjergene blev skabt,
du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
og kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,
på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,
og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
og vissent.
7 Vi sygner hen under din fortærende vrede,
vi skælver under din voldsomme harme.
8 Du ser vore skjulte synder,
vore fejl ligger udbredt for dine øjne.
9 Vi mærker din vrede hver dag,
vi ender vores liv med et suk.
10 Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds,
måske nogle kan nå at blive firs.
Selv vore bedste år har nok af problemer,
men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.
11 Hvem kender styrken af din vrede?
Din harme fylder os med ærefrygt.
12 Hjælp os til at huske, at livet er kort,
så vi kan vokse i visdom.
13 Åh, Herre, se i nåde til os!
Hvor længe skal vi lide under din straf?
Vær barmhjertig imod dit eget folk.
14 Mæt os hver morgen med din kærlighed,
så vi oplever glæde dag efter dag.
15 Vi har været ulykkelige i umindelige tider.
Giv os nu lige så mange lykkelige år.
16 Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
17 Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang.
Herrens trofasthed og magt
136 Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
2 Tak til den Gud, som er over alle guder,
hans trofasthed varer til evig tid.
3 Tak Herren, som er Herre over alle herrer,
hans trofasthed varer til evig tid.
4 Han er den eneste, som kan gøre undere,
hans trofasthed varer til evig tid.
5 Han skabte himlen i sin visdom,
hans trofasthed varer til evig tid.
6 Han anbragte jorden over vandenes dyb,
hans trofasthed varer til evig tid.
7 Han skabte lysene på himlen,
hans trofasthed varer til evig tid.
8 Han satte solen til at herske om dagen,
hans trofasthed varer til evig tid.
9 Han lod månen og stjernerne lyse om natten,
hans trofasthed varer til evig tid.
10 Han slog Egyptens førstefødte sønner ihjel,
hans trofasthed varer til evig tid.
11 Han førte Israels folk ud af Egypten,
hans trofasthed varer til evig tid.
12 Han greb ind og viste sin stærke magt,
hans trofasthed varer til evig tid.
13 Han banede vej gennem Det Røde Hav,
hans trofasthed varer til evig tid.
14 Han førte sit folk gennem havet,
hans trofasthed varer til evig tid.
15 Han lod Farao drukne med hele hans hær,
hans trofasthed varer til evig tid.
16 Han førte sit folk gennem ørkenen,
hans trofasthed varer til evig tid.
17 Han besejrede mægtige fyrster,
hans trofasthed varer til evig tid.
18 Han gjorde det af med mægtige konger,
hans trofasthed varer til evig tid.
19 Han dræbte amoritterkongen Sihon,
hans trofasthed varer til evig tid.
20 Han udslettede Bashans kong Og,
hans trofasthed varer til evig tid.
21 Han gav os deres land som en arv,
hans trofasthed varer til evig tid.
22 Han gav det i eje til Israel, sin tjener,
hans trofasthed varer til evig tid.
23 Han glemte os ikke, når vi var i nød,
hans trofasthed varer til evig tid.
24 Han frelste os fra alle vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.
25 Han sørger for føde til al sin skabning,
hans trofasthed varer til evig tid.
26 Bryd ud i tak til Himlens Gud,
for hans trofasthed varer til evig tid.
Tusindårsriget
20 Jeg så nu en engel komme ned fra Himlen. Han havde nøglen til afgrunden i hånden, og han bar på en tung jernlænke. 2 Han greb fat i dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, lænkede ham og smed ham i afgrunden, hvor han skulle være i 1000 år. 3 Hullet over afgrunden blev forsvarligt lukket og forseglet, så han ikke mere kunne vildlede nationerne. Når de 1000 år er forbi, skal han efter Guds plan slippes løs for en kort tid.
4 Derefter så jeg en masse troner, og nogle, der satte sig på tronerne.[a] De fik magt til at afsige domme. Jeg så også sjælene af alle dem, som var blevet henrettet, fordi de havde været tro over for Jesus og havde holdt fast ved Guds ord. De havde ikke bøjet sig i hyldest til uhyret eller dets statue, og de havde ikke taget imod uhyrets mærke på panden eller hånden. De blev nu levende for at regere sammen med Kristus i 1000 år. 5 Det er den første genopstandelse. (De andre døde blev ikke levende, før de 1000 år var gået). 6 Velsignede og hellige er de, der kommer med i den første genopstandelse. Dem har den anden død ingen magt over. De skal være præster for Gud og Kristus, og de skal regere sammen med ham i 1000 år.
Messias som den lidende Frelser(A)
21 Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag[a] ville blive oprejst fra de døde.
22 Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. „Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. „Det vil aldrig ske for dig.”
23 Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: „Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”
Det koster dyrt at følge Guds vilje(B)
24 Så sagde Jesus til dem, som fulgte ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.[b] 25 De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. 26 Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 27 En dag vil Menneskesønnen komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle, og da vil han dømme ethvert menneske efter dets handlinger.”
28 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Menneskesønnen komme med sit herredømme!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.