Book of Common Prayer
Længsel efter Herren
63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.
2 Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig
i dette afsvedne og tørre land.
3 Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen,
jeg har set din magt og herlighed.
4 At opleve din godhed er mere værd end livet.
Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
5 Jeg vil takke dig, så længe jeg lever,
løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
6 Du mætter min sjæl med udsøgte retter,
jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
7 Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed,
jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.
8 Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig,
jeg fryder mig under dine vingers skygge.
9 Jeg klynger mig til dig,
og du holder mig i dine stærke arme.
10 Mine fjender prøver at dræbe mig,
men de skal styrtes i dødsriget.
11 De skal falde for sværdet
og blive føde for sjakaler.
12 Men jeg vil glæde mig over min Gud.
Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble,
men de falske bedragere må forblive tavse.
Lovsang til Gud for hans frelse
98 Syng en ny sang for Herren
om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
ved sin egen guddommelige kraft.
2 Han har vist sin magt til at frelse,
alle folkeslag har set hans retfærdige dom.
3 Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
4 Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
råb af fryd og syng af glæde.
5 Syng for Herren til harpeklang,
lad lovsangen lyde til strengespil,
6 til trompeter og vædderhornets lyd,
en vældig symfoni til Herren, vor konge.
7 Lad havet med alt dets liv stemme i,
sammen med jorden og alle dens folk.
8 Lad floderne juble og klappe i hænderne,
bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
9 for han kommer og dømmer jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle folkeslag får en fair behandling.
Guds nåde og trofasthed
103 En sang af David.
Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal ophøje hans hellige navn.
2 Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger.
3 Han tilgiver alle mine synder
og helbreder alle mine sygdomme.
4 Han frier mig fra dødens gab,
velsigner mig med sin nåde og godhed.
5 Han mætter mig med gode gaver,
jeg får min livskraft igen som ørnen.
6 Han lader retfærdigheden ske fyldest,
så de undertrykte får deres ret.
7 Han åbenbarede sine planer for Moses,
Israels folk var vidner til hans undere.
8 Herren er barmhjertig og nådig
med tålmodig og trofast kærlighed.
9 Han fortsætter ikke med at anklage os,
bliver ikke ved med at være vred.
10 Han giver os ikke løn som forskyldt,
straffer os ikke i forhold til vore synder.
11 Så højt som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt.
12 Så langt som østen er fra vesten,
har han fjernet vore synder fra os.
13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.
14 Han forstår, hvor skrøbelige vi er,
han ved, at vi kun er som støv.
15 Vores liv på jorden er som græsset,
som markblomster, der hurtigt forsvinder.
16 Blæsten gør en ende på blomsten,
man skulle tro, den aldrig havde været der.
17 Men Herrens trofasthed er evig,
den omslutter dem, der ærer ham.
Hans godhed bliver alle generationer til del,
18 hvis de holder hans pagt og adlyder hans bud.
19 Herren sidder på sin trone i Himlen,
alt er underlagt hans herredømme.
20 Lovpris Herren, alle hans engle,
I vældige krigere, som adlyder hans ordrer
og udfører alle hans befalinger.
21 Ja, pris Herren, I englehære,
som tjener ham og udfører hans vilje.
22 Pris Herren, alle hans skabninger,
hvor I end befinder jer i hans rige.
Min sjæl, pris Herren.
7 Saul fik snart at vide, at David var i Keila. „Udmærket,” udbrød han, „så har vi ham i fælden. Endelig har Gud udleveret ham til mig. Han har ikke en chance for at undslippe fra en by som Keila med en mur omkring.”
8 Han mobiliserede så hele hæren og drog af sted mod Keila for at fange David og hans mænd. 9 Men David hørte om Sauls plan, og han bad præsten Ebjatar om at tage den hellige efod frem og spørge Herren til råds.
10 „Herre, Israels Gud,” bad han, „jeg har hørt, at Saul er på vej for at udslette byen her på grund af os. 11 Sig mig, om rygtet taler sandt. Sig mig også, om Keilas indbyggere vil udlevere mig til Saul. Herre, Israels Gud, hør min bøn!”
Da svarede Herren: „Saul er på vej.”
12 „Vil Keilas indbyggere udlevere mig til Saul?” blev David ved.
„Ja, det vil de,” svarede Herren.
13 David og hans mænd forlod straks Keila og strejfede derefter omkring fra sted til sted. Deres antal var i mellemtiden vokset til omkring 600 mand. Da Saul fik at vide, at David og hans mænd havde forladt Keila, opgav han sin plan om at fange ham der.
Saul forfølger David
14-15 David slog sig nu ned i Zifs ørken,[a] hvor han forskansede sig i bjerghulerne. Saul jagtede ham hele tiden. David var bange, men Herren gav ikke Saul held til at fange ham. 16 Mens David opholdt sig i en skovtykning,[b] kom Jonatan ud til ham og opmuntrede ham til at stole på Gud.
17 „Vær ikke bange,” sagde han. „Min far finder dig aldrig her. En dag vil du blive konge over Israel, og jeg bliver din højre hånd. Det ved min far udmærket.” 18 Da fornyede de to venner deres venskabspagt, hvorefter Jonatan vendte hjem, mens David blev i skoven.
33 Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde.
34 „Hvem har indsigt i Herrens tanker?
Hvem kan være hans rådgiver?”[a]
35 „Hvem giver nye rigdomme til Gud?
Står Gud i gæld til noget menneske?”[b]
36 I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen.
Den nye måde at tjene Gud og hinanden på
12 Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. 2 Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.
Om at bruge det, man har fået betroet(A)
14 „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15 En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,[a] alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.
16 Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17 På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18 Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.
19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20 Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25 Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’
26 Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’
28 Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29 For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30 Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.