Book of Common Prayer
Israels fjender
83 En sang af Asaf.
2 Åh, Gud, sid ikke bare dér,
vær ikke så passiv og tavs!
3 Hør, hvor dine fjender larmer.
Se, hvor dine modstandere knejser.
4 De lægger snedige planer mod dit folk,
udtænker ondt mod dem, du holder af.
5 „Lad os udslette hele folket,” siger de,
„så Israel forsvinder totalt.”
6 De enes om en plan
og slutter pagt imod dig,
7 beduiner fra Edom og Moab,
ishmaelitter sammen med hagritter,
8 geballitter, ammonitter og amalekitter,
filistre og folk fra Tyrus.
9 Selv Assyrien har sluttet sig til dem,
de støtter nu Lots efterkommere.
10 Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne.
Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,[a]
11 de blev tilintetgjort ved En-Dor,
deres kroppe rådnede på slagmarken.
12 Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb,
deres fyrster som Zeba og Zalmunna.
13 De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange
og gøre dem til vores!”
14 Min Gud, lad dem blive som visne tidsler,
som avner, der flyver bort i vinden.
15 Som ild, der æder sig gennem skoven,
som flammer, der sætter bjerge i brand,
16 skal dit stormvejr forfølge dem,
din hvirvelvind forfærde dem.
17 Lad dem blive ydmyget så dybt,
at de forstår, hvem du er, Herre.
18 Gør dem skamfulde og skrækslagne,
lad dem få en frygtelig død.
19 Vis dem, at du er Herren, den Almægtige,
som hersker over hele jorden.
Fordelen ved at adlyde Gud
34 En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk.
2 Jeg vil prise Herren til hver en tid,
altid fortælle om hans magt og storhed.
3 Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort,
lad de forkuede høre det og fryde sig.
4 Kom og slut jer til mig,
lad os sammen prise Herren.
5 Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig,
han befriede mig fra al min frygt.
6 De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde,
for han vil aldrig nogensinde skuffe dem.
7 Jeg råbte til Herren i min nød,
og han reddede mig ud af mine problemer.
8 For Herrens engel redder enhver,
som ønsker at gøre Guds vilje.
9 Prøv selv at opleve Herrens godhed,
lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.
10 Adlyd Herren, I, som tilhører ham,
de, der følger ham, får, hvad de har brug for.
11 Selv stærke løver lider nød og sulter,
men de, der stoler på Herren, lider ingen nød.
12 Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger.
Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære.
13 I, der gerne vil have et godt liv
og ønsker jer gode dage,
14 I skal holde jeres tunge i skak
og ikke lade løgn komme over jeres læber.
15 Hold jer fra det onde,
gør det gode og stræb efter fred.
16 Herren beskytter de retskafne
og hører deres bøn om hjælp.
17 Men han er imod dem, der handler ondt.
Han udrydder dem helt, så de ikke huskes.
18 Han hører de retsindiges råb om hjælp,
redder dem ud af deres problemer.
19 Herren er hos dem, der føler sig knust,
han hjælper dem, der er dybt deprimerede.
20 De uskyldige kommer også ud i problemer,
men Herren hjælper dem igennem dem alle.
21 Ja, han beskytter dem fra alt det onde,
så de ikke bliver knust derved.
22 De onde må bøde for deres ondskab,
de, der bekæmper de uskyldige, bliver straffet.
23 Men Herren redder sine tjenere.
De, der søger ham, bliver ikke straffet.
Landets genopbygning
85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.
2 Du var nådig mod dit land, Herre,
du vendte Israels skæbne,
3 du tilgav dit folks synder,
du fjernede al deres skyld!
4 Du vendte dig væk fra din vrede,
din heftige harme holdt op.
5 Genopret os, Gud, vor Frelser,
lad dit mishag imod os høre op.
6 Vil du være vred på os for evigt?
Skal din vrede vare fra slægt til slægt?
7 Tag imod os endnu en gang,
så vi atter kan glæde os i dig.
8 Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
red os endnu en gang.
9 Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
for han taler om fred til sit folk,
lad dem ikke gentage deres dumheder.
10 De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11 Troskab og pålidelighed skal mødes,
godhed og fred skal kysse hinanden.
12 Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13 Ja, Herren vil velsigne os igen,
så jorden giver en rigelig høst.
14 Godhed skal gå foran ham
og bane en vej for hans fødder.
En bøn om hjælp
86 En bøn af David.
Bøj dig, Herre, og lyt til min bøn,
jeg føler mig ydmyget og elendig.
2 Hjælp mig, for jeg er tro imod dig.
Red mit liv, for jeg tjener dig.
Du er min Gud, og jeg stoler på dig.
3 Vær mig nådig, Herre,
jeg råber til dig dagen lang.
4 Gør din tjener glad, Herre,
det er dig, der er min redning.
5 Herre, du er god og tilgiver gerne,
du er tro mod alle, der stoler på dig.
6 Åh Gud, hør min bøn,
lyt til mit råb om nåde.
7 Jeg kalder på dig i min nød,
for jeg ved, du vil svare mig.
8 Ingen afguder kan måles med dig, Herre,
ingen anden kan gøre det, du gør.
9 Alle folkeslag er skabt af dig,
og de skal komme og bøje deres knæ
for at ære og tilbede dig.
10 For du er almægtig og gør store undere,
du alene er den sande Gud.
11 Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette,
hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt.
12 Jeg vil prise dig af hele mit hjerte,
jeg vil altid ære dig, min Herre og Gud.
13 Din trofasthed er stor,
og du vil redde mig fra dødens gab.
14 Jeg angribes af brutale mænd, Herre,
voldsmænd prøver at slå mig ihjel.
De har ingen respekt for dig.
15 Men du er en barmhjertig og nådig Gud,
tålmodig, god og trofast.
16 Vis mig din nåde
og frels din ydmyge tjener.
17 Kom med et bevis på din godhed, Herre,
så mine fjender ser det og bliver ydmyget,
for du, Herre, vil beskytte og hjælpe mig.
Dommen over Elis familie
27 En dag kom en af Guds profeter til Eli og gav ham følgende budskab fra Herren: „Åbenbarede jeg mig ikke tydeligt, allerede dengang dine forfædre var Faraos slaver i Egypten? 28 Af alle Israels stammer udvalgte jeg din slægt til at være mine præster, til at bringe ofre på mit alter, til at brænde røgelse og til at bære præstedragt og tjene mig. Og jeg gav jer ret til en vis del af offerkødet. 29 Hvorfor er I da så grådige, at I forgriber jer på de øvrige ofre, som jeg har forordnet for min helligdom? Hvorfor tager du mere hensyn til dine sønner end til mig? I er jo blevet fede ved at tage den bedste del af mit folks offergaver til jer selv. 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg lovede engang, at dine efterkommere skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig. 31 Derfor vil jeg straffe din familie og slægt, så at ingen mand i din familie bliver gammel. 32 Med misundelse vil du se på, hvordan mit folk får fremgang, mens din egen slægt skrumper ind. Ingen fra din slægt bliver gamle. 33 De, som ikke bliver dræbt, vil leve i sorg og skændsel, og deres børn vil blive dræbt i krig. 34 Som et tegn på, at det vil ske, som jeg har sagt, skal dine to sønner Hofni og Pinehas dø på samme dag. 35 I stedet vil jeg lade en trofast præst fremstå, en, som vil tjene mig og gøre, som jeg siger. Jeg vil velsigne hans slægt, og de skal altid tjene som præster for min udvalgte konge. 36 Dine efterkommere skal bøje sig for ham og tigge ham om penge og mad. ‚Vær barmhjertig,’ vil de sige, ‚og giv os arbejde som præster, så vi kan få noget at spise.’ ”
22 Lyt til mine ord, venner! I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus. 23 Han blev efter Guds forudbestemte plan forrådt, og med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt. 24 Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham. 25 David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:
‚Jeg stoler altid på Herren.
Han står ved min side, så jeg ikke falder.
26 Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.
Der er også håb for mit legeme,
27 for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.
Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.
28 Du har vist mig vejen til livet,
hos dig fyldes jeg med glæde.’[a]
29 Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag. 30 Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge. 31 Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.
32 Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne. 33 Efter at han er blevet taget op til Himlen og har indtaget sin plads ved Guds højre side, har han nu sendt os Helligånden, som Faderen havde lovet. Det kan I selv både se og høre.
34 David talte heller ikke om sig selv, da han profeterede om en, der skulle tages op til Himlen. Han siger et andet sted:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
35 imens jeg overvinder dine fjender.’[b]
36 Derfor erklærer jeg overfor hele Israels folk, at Gud har vist, at Jesus, som I korsfæstede, er både Herre og Messias!”
Messias som Davids søn(A)
41-43 Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: „Hvordan kan Messias være en søn[a] af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’[b]
44 Når David her kalder ham sin herre, kan han så samtidig være hans egen søn?”
Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri(B)
45 Derefter sagde Jesus til sine disciple i mængdens påhør: 46 „Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved festerne. 47 Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom!”
Forskellen mellem at give og at ofre(C)
21 Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. 2 En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i. 3 Da sagde Jesus til disciplene: „Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 4 De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.