Book of Common Prayer
Herren er Konge
93 Det er Herren, der sidder med magten,
han er klædt i kongeligt skrud.
Ingen kan udfordre hans herredømme,
han grundlagde jorden, den står urokkeligt fast.
2 Herre, du har været Konge fra tidernes morgen,
fra evighed har du siddet på tronen.
3 Havene[a] buldrer og brager,
brændingen hamrer højlydt mod stranden.
4 Men Herren sidder roligt på sin trone,
berøres ikke af bølgernes oprør.
5 Herre, dine love og bud står fast,
dit tempel vidner om din hellighed for evigt.
Herren er jordens konge og dommer
96 Syng en ny sang for Herren,
lad hele jorden synge med.
2 Syng Herrens pris og lov hans navn,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
3 Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
4 For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
5 Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
6 Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og skønhed kommer fra hans nærvær.
7 Pris Herren, alle verdens folk,
forstå hans herlighed og magt.
8 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og tilbed i hans tempel.
9 Tilbed Herren i helligt skrud,
bøj knæ for ham, alle jordens folk.
10 Fortæl folkeslagene, at Herren er konge,
han skabte jorden på et sikkert fundament,
og han vil dømme alle folkeslag retfærdigt.
11 Lad himlen glæde sig og jorden juble,
lad havene bruse i lovprisning,
12 lad marken med sin afgrøde juble,
lad lovsangen suse i skovens træer,
13 for Herren kommer,
han er på vej for at dømme jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle jordens folk får en fair behandling.
Fordelen ved at adlyde Gud
34 En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk.
2 Jeg vil prise Herren til hver en tid,
altid fortælle om hans magt og storhed.
3 Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort,
lad de forkuede høre det og fryde sig.
4 Kom og slut jer til mig,
lad os sammen prise Herren.
5 Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig,
han befriede mig fra al min frygt.
6 De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde,
for han vil aldrig nogensinde skuffe dem.
7 Jeg råbte til Herren i min nød,
og han reddede mig ud af mine problemer.
8 For Herrens engel redder enhver,
som ønsker at gøre Guds vilje.
9 Prøv selv at opleve Herrens godhed,
lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.
10 Adlyd Herren, I, som tilhører ham,
de, der følger ham, får, hvad de har brug for.
11 Selv stærke løver lider nød og sulter,
men de, der stoler på Herren, lider ingen nød.
12 Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger.
Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære.
13 I, der gerne vil have et godt liv
og ønsker jer gode dage,
14 I skal holde jeres tunge i skak
og ikke lade løgn komme over jeres læber.
15 Hold jer fra det onde,
gør det gode og stræb efter fred.
16 Herren beskytter de retskafne
og hører deres bøn om hjælp.
17 Men han er imod dem, der handler ondt.
Han udrydder dem helt, så de ikke huskes.
18 Han hører de retsindiges råb om hjælp,
redder dem ud af deres problemer.
19 Herren er hos dem, der føler sig knust,
han hjælper dem, der er dybt deprimerede.
20 De uskyldige kommer også ud i problemer,
men Herren hjælper dem igennem dem alle.
21 Ja, han beskytter dem fra alt det onde,
så de ikke bliver knust derved.
22 De onde må bøde for deres ondskab,
de, der bekæmper de uskyldige, bliver straffet.
23 Men Herren redder sine tjenere.
De, der søger ham, bliver ikke straffet.
Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
15 Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.
2 Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, 3 og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[a]
„Utrolige og underfulde er dine gerninger,
du den øverste Herre og Gud.
Du handler retfærdigt og sandt,
du, konge over alle folkeslag.
4 Alle må bøje sig for dig, Herre,
og ære dit ophøjede navn,
for du alene er hellig.
Alle folkeslag vil komme til dig,
de vil bøje sig i støvet og tilbede dig,
for de har set dine retfærdige gerninger.”
5 Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet, 6 og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet. 7 Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf. 8 Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
Den største er den, som vil tjene(A)
18 Kort efter kom disciplene med et spørgsmål til Jesus: „Hvem er den største i Guds rige?” 2 Jesus kaldte da på et lille barn og stillede det midt i kredsen. 3 Så sagde han: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. 4 Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. 5 Og den, der accepterer et sådant lille barn, fordi det hører mig til, accepterer i virkeligheden mig.
Fristelser, som fører til fortabelse(B)
6 Men hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen. 7 Ak, hvilken elendig verden, som får mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundgåelige, men ve det menneske, der forårsager, at et andet menneske falder fra troen.
8 Hvis din hånd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til det evige liv uden din hånd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9 Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.
Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt(C)
10 Pas på, at I ikke ringeagter en af disse små, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars nærhed.[a]
12 Hvis en mand har 100 får, og et af dem kommer på afveje, lader han så ikke de 99 andre blive tilbage på græsgangen for at gå ud og lede efter det, der er forsvundet? 13 Og hvis han så finder det, vil han så ikke glæde sig mere over det ene får end over de 99 derhjemme, som ikke fór vild? 14 Sådan er det også med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.