Book of Common Prayer
Landets genopbygning
85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.
2 Du var nådig mod dit land, Herre,
du vendte Israels skæbne,
3 du tilgav dit folks synder,
du fjernede al deres skyld!
4 Du vendte dig væk fra din vrede,
din heftige harme holdt op.
5 Genopret os, Gud, vor Frelser,
lad dit mishag imod os høre op.
6 Vil du være vred på os for evigt?
Skal din vrede vare fra slægt til slægt?
7 Tag imod os endnu en gang,
så vi atter kan glæde os i dig.
8 Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
red os endnu en gang.
9 Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
for han taler om fred til sit folk,
lad dem ikke gentage deres dumheder.
10 De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11 Troskab og pålidelighed skal mødes,
godhed og fred skal kysse hinanden.
12 Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13 Ja, Herren vil velsigne os igen,
så jorden giver en rigelig høst.
14 Godhed skal gå foran ham
og bane en vej for hans fødder.
En bøn om hjælp
86 En bøn af David.
Bøj dig, Herre, og lyt til min bøn,
jeg føler mig ydmyget og elendig.
2 Hjælp mig, for jeg er tro imod dig.
Red mit liv, for jeg tjener dig.
Du er min Gud, og jeg stoler på dig.
3 Vær mig nådig, Herre,
jeg råber til dig dagen lang.
4 Gør din tjener glad, Herre,
det er dig, der er min redning.
5 Herre, du er god og tilgiver gerne,
du er tro mod alle, der stoler på dig.
6 Åh Gud, hør min bøn,
lyt til mit råb om nåde.
7 Jeg kalder på dig i min nød,
for jeg ved, du vil svare mig.
8 Ingen afguder kan måles med dig, Herre,
ingen anden kan gøre det, du gør.
9 Alle folkeslag er skabt af dig,
og de skal komme og bøje deres knæ
for at ære og tilbede dig.
10 For du er almægtig og gør store undere,
du alene er den sande Gud.
11 Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette,
hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt.
12 Jeg vil prise dig af hele mit hjerte,
jeg vil altid ære dig, min Herre og Gud.
13 Din trofasthed er stor,
og du vil redde mig fra dødens gab.
14 Jeg angribes af brutale mænd, Herre,
voldsmænd prøver at slå mig ihjel.
De har ingen respekt for dig.
15 Men du er en barmhjertig og nådig Gud,
tålmodig, god og trofast.
16 Vis mig din nåde
og frels din ydmyge tjener.
17 Kom med et bevis på din godhed, Herre,
så mine fjender ser det og bliver ydmyget,
for du, Herre, vil beskytte og hjælpe mig.
I Herrens varetægt
91 De, der søger hjælp hos den Højeste,
bliver beskyttet af den almægtige Gud.
2 Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt,
jeg stoler trygt på dig, min Gud.”
3 Han bevarer dig fra at gå i fælden,
redder dig fra dødelige sygdomme.
4 Han dækker dig med sine fjer,
du er tryg under hans vinger.
Du kan fuldt ud stole på hans hjælp.
5 Du skal ikke ligge vågen om natten af frygt,
eller være bange for de pile, der flyver om dagen.
6 Du skal ikke ængstes for at blive syg om natten,
eller for at ulykker skal ramme dig ved højlys dag.
7 Om så tusinde falder ved siden af dig,
eller ti tusinde bukker under omkring dig,
skal ulykken ikke ramme dig.
8 Med dine egne øjne får du at se,
hvordan gudløse mennesker bliver straffet.
9 Når du søger tilflugt hos Herren,
og beder den Almægtige beskytte dig,
10 skal du ikke rammes af noget ondt,
ingen ulykke skal ødelægge dit hjem.
11 For han befaler sine engle at passe på dig,
de skal vogte dig, hvor du end går.
12 De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
13 Du kan overvinde både løver og slanger
og sætte din fod på dem som sejrherre.
14 Herren siger: „Jeg redder dem, der elsker mig,
beskytter dem, der har tillid til mig.
15 Når de kalder, vil jeg svare.
Jeg hjælper dem, når de har problemer,
redder dem og giver dem oprejsning.
16 Jeg velsigner dem med et langt liv,
de skal opleve, at jeg frelser dem.”
Lovsang i Guds hus
92 En sang til sabbatten.
2 Det er godt at takke dig, Herre,
at lovsynge den almægtige Gud,
3 at mindes din nåde hver morgen,
at takke dig for din trofasthed hver aften,
4 at prise dig til harpeklang,
til toner fra lut og lyre.
5 Jeg fryder mig over dine undere,
glæder mig over dine gerninger.
6 Du gør utrolige ting, Herre,
dine tanker er ufattelige.
7 Der er noget, som tåber ikke kan begribe,
en sandhed, de uvidende ikke kan forstå:
8 Selv om de gudløse ser ud til at klare sig godt,
bliver de til sidst udslettet for evigt.
9 Men du, Herre, har magten i al evighed,
10 du nedkæmper alle dine fjender.
De gudløse vil gå til grunde,
de onde vil blive gjort til intet.
11 Du har givet mig styrke som vildoksen,
din støtte giver mig glæde og fremgang.
12 Jeg har set mine fjender falde,
hørt om mine angriberes nederlag.
13 De retskafne trives som mægtige palmer,
vokser sig store som Libanons cedre.
14 De er plantet i Herrens Hus,
dér trives de under hans pleje.
15 Selv i alderdommen bærer de frugt,
de bevarer deres friskhed og livskraft.
16 De vidner om Herrens beskyttelse,
han er helt igennem god og retfærdig.
28 Lyset omkring ham var som regnbuens glans, når den viser sig på himlen en regnvejrsdag. Jeg var klar over, at det var Herrens herlighed, der strålede omkring mig. Da jeg så det, kastede jeg mig ned med ansigtet mod jorden. Derpå hørte jeg en stemme, som talte til mig.
Ezekiel kaldes og udrustes til profet
2 Stemmen sagde: „Menneske, rejs dig op! Jeg har noget at sige til dig,” 2 Mens stemmen talte, kom Åndens kraft over mig og rejste mig op, og jeg lyttede omhyggeligt til hans ord.
3 „Jeg sender dig til Israels folk, til dem, som har gjort oprør imod mig. Både de nulevende og alle deres forfædre har brudt den pagt, som jeg indgik med dem. 4 Det er et hårdhjertet og stivnakket folk, men jeg sender dig til dem med et budskab fra mig, Herren, deres Gud. 5 Det kan godt være, at de ikke vil høre på dig, for det er et oprørsk folk, men så ved de i hvert fald, at jeg har sendt en profet til dem. 6-7 Du skal ikke være bange for dem. Du skal ikke tage dig af, hvad de siger, selvom deres ord stikker som torne og skorpioner. Frygt ikke for deres skulende blikke, husk på, at det er et oprørsk folk. Du skal tale mit ord til dem, uanset om de vil høre på dig eller ej. 8 Men du skal høre godt efter, hvad jeg siger til dig, og lad dig ikke smitte af deres oprørske indstilling. Luk munden op og spis det, jeg nu giver dig.”
9-10 Derefter så jeg en hånd, som rakte en bogrulle frem imod mig. Da han rullede den ud, så jeg, at den var beskrevet på begge sider, og at den var fuld af klagesange, suk og sørgelige ord.
3 „Spis nu den her bogrulle,” sagde han, „og forkynd derefter mit ord for Israels folk.” 2 Så åbnede jeg munden, og han puttede bogrullen i munden på mig, 3 idet han tilføjede: „Spis hele bogrullen. Lad den fuldstændigt fylde dit indre.” Så spiste jeg den, og den smagte sødt som honning.
Jesus som den helt specielle og evige ypperstepræst
14 Lad os derfor holde fast ved det, vi er kommet til tro på, for Jesus, Guds Søn, som steg op gennem himlene og nu er i Guds nærhed, er vores fantastiske ypperstepræst. 15 Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. 16 Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid.
5 De jødiske ypperstepræster var mennesker som alle andre, men de blev udvalgt til at tjene Gud på deres medmenneskers vegne. De skulle bringe ofre og gaver til Gud, for at menneskers synder kunne blive tilgivet. 2 De kunne vise barmhjertighed og forståelse for tankeløse og vildførte menneskers synd og svigten, fordi de selv var mennesker, som begik fejl. 3 Derfor måtte de bringe syndofre både for folkets synder og deres egne synder.
4 Ingen har ret til selv at påtage sig den ære at være ypperstepræst. Han skal kaldes og indsættes af Gud, ligesom Aron blev det. 5 Heller ikke Kristus påtog sig selv den ære at være ypperstepræst. Nej, han blev indsat af Gud, som sagde til ham:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”
6 Og et andet sted taler Skriften således om ham: „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”[a]
Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed(A)
28 En uges tid senere tog Jesus Peter, Johannes og Jakob med op på et bjerg for at bede. 29 Mens han bad, begyndte hans ansigt at stråle, og hans lange kjortel blev blændende hvid. 30 Pludselig var der to mænd, som stod og talte med ham. Det var Moses og Elias. 31 De strålede af himmelsk herlighed, og de talte med ham om hans snarlige bortgang, der skulle finde sted i Jerusalem. 32 Peter og de andre var frygtelig døsige og kæmpede mod søvnen. Det lykkedes dem at holde sig vågne,[a] og de så, hvordan både Jesus og de to mænd udstrålede Guds herlighed. 33 Da Moses og Elias skulle til at forlade Jesus, udbrød Peter: „Mester, hvor er det skønt at være her. Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.” Han vidste ikke, hvad han skulle sige. 34 I det samme kom der en sky ned over dem, og de blev bange, da de pludselig befandt sig midt inde i den. 35 Så lød der en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn.[b] Lyt til ham!” 36 Da stemmen lød, var der ingen andre at se end Jesus.
Den oplevelse holdt disciplene foreløbig for sig selv. Det var først lang tid senere, de fortalte andre om, hvad de havde set.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.