Book of Common Prayer
Guds hellighed og magt
97 Herren er konge, lad jorden juble!
Lad de fjerne lande glæde sig!
2 Skyer og mørke omslutter ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
3 Foran ham kommer der en ild,
som opbrænder alle hans fjender.
4 Hans lyn oplyser verden,
jorden ser det og bæver.
5 Bjergene smelter af frygt foran ham,
for han er den Almægtige, jordens Herre.
6 Himlene udråber hans godhed,
folkene ser hans herlighed.
7 De, som beder til afguder, bliver til skamme,
de praler af deres håbløse guder,
men alle afguder bliver underlagt Herren.
8 Jerusalem skal høre det og glæde sig,
Judas byer skal fryde sig,
for du, Herre, er en retfærdig dommer.
9 Du er den højeste magt i verden,
ingen guder kan måle sig med dig.
10 I, der elsker Herren, skal tage afstand fra det onde,
for han beskytter dem, der adlyder ham,
han redder dem ud af de gudløses kløer.
11 De retsindige oplever Guds lys,
de oprigtige har grund til at glæde sig.
12 Glæd jer i Herren, I retskafne,
lovsyng hans hellige navn.
Lovsang til Gud for hans frelse
98 Syng en ny sang for Herren
om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
ved sin egen guddommelige kraft.
2 Han har vist sin magt til at frelse,
alle folkeslag har set hans retfærdige dom.
3 Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
4 Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
råb af fryd og syng af glæde.
5 Syng for Herren til harpeklang,
lad lovsangen lyde til strengespil,
6 til trompeter og vædderhornets lyd,
en vældig symfoni til Herren, vor konge.
7 Lad havet med alt dets liv stemme i,
sammen med jorden og alle dens folk.
8 Lad floderne juble og klappe i hænderne,
bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
9 for han kommer og dømmer jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle folkeslag får en fair behandling.
22 Herren skabte mig i begyndelsen
før resten af hans skaberværk.
23 Jeg har min oprindelse i evigheden,
før verdens grundvold blev lagt.
24 Jeg blev dannet før havets dyb,
før kilderne og floderne var til.
25 Jeg var der, før bjergene blev dannet,
og højene blev skabt,
26 før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,
før det første stykke jord kom til syne.
27 Da Gud udspændte himlens hvælving,
da han lagde jordens flade på urdybet,
28 da han anbragte skyerne over jorden
og åbnede kilderne under jorden,
29 da han med sit ord satte en grænse for havet,
da han lagde jordens grundvold fast,
30 da var jeg ved hans side som hans arkitekt.
Jeg glædede mig dag for dag,
frydede mig sammen med ham,
20 Det siger jeg jer: Den, der tager imod dem, jeg sender ud, tager imod mig—og den, der tager imod mig, tager imod Faderen, som sendte mig.”
Jesus forudsiger, at Judas vil forråde ham(A)
21 Derefter blev Jesus stærkt bevæget i sin ånd og sagde: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig!”
22 Disciplene så spørgende på hinanden. Ingen vidste, hvem han hentydede til. 23 Den discipel, som Jesus elskede særlig højt, lå til bords ved siden af Jesus. 24 Derfor nikkede Simon Peter til ham over bordet for at få ham til at spørge Jesus, hvem det kunne være. 25 Den anden discipel lænede så hovedet tilbage mod Jesu bryst og spurgte: „Hvem er det, Herre?” 26 „Det er ham, som jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper i skålen,” svarede Jesus.
Så dyppede han et stykke brød og gav det til Judas Iskariot. 27 Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: „Gør det, du har i sinde—men gør det snart!” 28 Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham. 29 Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give nogle penge til de fattige. Det var nemlig ham, der gik rundt med pengepungen. 30 Judas tog nu brødet, rejste sig og gik. Det var nat.
Det nye bud, kærlighedsbudet
31 Da Judas var gået, sagde Jesus: „Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære. 32 Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart. 33 Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme. 34 Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! 35 Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”
Lovprisning af Herrens godhed
145 En lovsang af David.
Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
du er min Konge og Gud for evigt.
2 Bestandig vil jeg synge til din ære,
takke dig hver eneste dag.
3 Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
ingen kan fatte din storhed.
4 En generation skal fortælle det videre til den næste,
at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
5 Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
og jeg vil altid mindes dine undere.
6 Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
7 Hvor er din godhed dog stor,
din retfærdighed bliver husket med glæde.
8 Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
du er tålmodig og utrolig trofast.
9 Jeg ved, at du er god mod alle,
barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
måtte alt levende lovsynge dig for evigt.
Troens sejr over verden
5 Alle, som tror, at Jesus er den lovede Messias, er Guds børn. Hvis vi elsker ham, som vi er børn af, må vi også elske de andre børn, han har. 2 Vi ved, at vi elsker Guds børn, hvis vi elsker Gud og adlyder hans befalinger. 3 Vi viser vores kærlighed til Gud ved at adlyde hans befalinger, og det er ikke nogen tung byrde. 4 For alt, hvad der er født af Gud, sejrer over verden. Det er altså gennem vores tro, at verden bliver besejret.
Evigt liv fås ved troen på Guds Søn, der kom til jorden i menneskeskikkelse
5 Kun de, der tror, at Jesus er Guds Søn, kan sejre over verden. 6 Jesus Kristus kom gennem vand og blod.[a] Ikke alene måtte han fødes som et menneske gennem vandet, men han måtte også dø som et menneske, så hans blod blev udgydt. Helligånden bekræftede det også med sit vidnesbyrd, og Ånden taler jo altid sandt. 7 Der er altså tre, der vidner om, at Guds Søn blev menneske: 8 Helligånden, vandet og blodet. De tre afgiver det samme vidnesbyrd. 9 Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, bør vi i langt højere grad tage imod Guds eget vidnesbyrd. Og dette er altså det vidnesbyrd, Gud selv har givet om sin Søn. 10 De, der er kommet til tro på Guds Søn, ved i deres hjerte, at det er sandt. Men de, der ikke tror på, at Jesus er Guds Søn, mener åbenbart, at Gud lyver. De tror jo ikke på det vidnesbyrd, Gud har aflagt om sin egen Søn.
11 Gud har også sagt, at han giver os evigt liv, og at vi får det gennem hans Søn. 12 De, der har Sønnen, har livet, men de, der ikke har Sønnen, har heller ikke livet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.