Book of Common Prayer

89 En læresalme av Etan, esrahitten.

² Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.

³ For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.

⁴ [Du sier:] Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:

⁵ Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. Sela.

⁶ Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.

⁷ For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,

⁸ en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?

⁹ Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.

¹⁰ Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.

¹¹ Du har sønderknust Rahab^[a] som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender.

¹² Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;

¹³ nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.

¹⁴ Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.

¹⁵ Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.

¹⁶ Salig er det folk som kjenner til jubel^[b]; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre.

¹⁷ I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.

¹⁸ For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.

¹⁹ For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.

²⁰ Dengang^[c] talte du i et syn til dine fromme^[d] og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket.

²¹ Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.

²² Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.

²³ Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.

²⁴ Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.

²⁵ Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.

²⁶ Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.

²⁷ Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.

²⁸ Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.

²⁹ Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.

³⁰ Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.

³¹ Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,

³² dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,

³³ da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.

³⁴ Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;

³⁵ jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.

³⁶ Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:

³⁷ Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.

³⁸ Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. Sela.

³⁹ Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.

⁴⁰ Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.

⁴¹ Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.

⁴² Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.

⁴³ Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.

⁴⁴ Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.

⁴⁵ Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.

⁴⁶ Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. Sela.

⁴⁷ Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?

⁴⁸ Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!

⁴⁹ Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? Sela.

⁵⁰ Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?

⁵¹ Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,

⁵² at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!

⁵³ Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.

²⁴ Og kongen i Assyria lot det komme folk fra Babel og Kuta og Avva og Hamat og Sefarva'im og lot dem bo i Samarias byer istedenfor Israels barn; og de tok Samaria i eie og bosatte sig i byene der.

²⁵ Men da de i begynnelsen av sitt ophold. der ikke fryktet Herren, sendte Herren løver iblandt dem, og de herjet mellem dem.

²⁶ Da sa folk til kongen i Assyria: De folk som du førte bort og lot bo i Samarias byer, vet ikke hvorledes landets gud skal dyrkes; og han har sendt løver iblandt dem, og de dreper dem, fordi de ikke vet hvorledes landets gud skal dyrkes.

²⁷ Da bød kongen i Assyria: La en av de prester som I har ført bort derfra, fare dit! De^[a] skal dra avsted og bosette sig der, så han kan lære dem hvorledes landets gud skal dyrkes.

²⁸ Så kom da en av de prester som de hadde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel; og han lærte dem hvorledes de skulde frykte Herren.

²⁹ Hvert folk gjorde sig sine gudebilleder og satte dem i husene på de hauger som Samarias innbyggere hadde gjort - hvert folk i de byer hvor de bodde.

³⁰ Mennene fra Babel gjorde sig et billede av Sukkot-Benot, og mennene fra Kut et billede av Nergal, og mennene fra Hamat et billede av Asima,

³¹ Og avvittene et billede av Nibhas og av Tartak, og sefarvittene brente sine sønner i ilden for Adrammelek og Anammelek, Sefarva'ims guder.

³² Men de fryktet også Herren og gjorde hvem de vilde av sine egne til prester for haugene, og de ofret for dem i husene på haugene.

³³ De fryktet Herren, men dyrket også sine egne guder på samme vis som de hedningefolk de var bortført fra.

³⁴ Ennu den dag idag følger de sine forrige skikker; de frykter ikke Herren^[b] og gjør ikke efter de forskrifter og regler de har fått, eller efter den lov og de bud Herren har gitt efterkommerne av Jakob, han som han gav navnet Israel^[c],

³⁵ og Herren gjorde en pakt med dem og bød dem: I skal ikke frykte andre guder og ikke tilbede dem og ikke dyrke dem og ikke ofre til dem,

³⁶ men Herren, som førte eder op fra Egyptens land med stor kraft og med utrakt arm, ham skal I frykte, og ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre,

³⁷ og de forskrifter og regler og den lov og de bud han lot skrive for eder, skal I gi akt på å holde alle dager, og I skal ikke frykte andre guder;

³⁸ og den pakt jeg gjorde med eder, skal I ikke glemme, og I skal ikke frykte andre guder,

³⁹ men Herren eders Gud skal I frykte, og han skal fri eder av alle eders fienders hånd.

⁴⁰ Men de vilde ikke høre, de bar sig at på samme vis som før.

⁴¹ Så fryktet da disse hedningefolk Herren, men dyrket på samme tid sine utskårne billeder; også deres barn og deres barnebarn har helt til denne dag gjort som deres fedre gjorde.

²⁵ Om jomfruene har jeg ikke noget bud av Herren, men jeg sier min mening som en som har fått miskunn av Herren til å være troverdig.

²⁶ Jeg mener da dette at det for den nærværende nøds skyld er godt for et menneske å leve således.

²⁷ Er du bundet til en kvinne, da søk ikke å bli løst fra henne; er du ikke bundet til en kvinne, da søk ikke en kvinne!

²⁸ Men om du også gifter dig, synder du ikke, og om jomfruen gifter sig, synder hun ikke; men de som det gjør, vil få trengsel for sitt kjød, jeg derimot vil spare eder.

²⁹ Men dette sier jeg, brødre: Tiden er kort, så at herefter de som har hustruer, skal være som de som ingen har,

³⁰ og de som gråter, som de som ikke gråter, og de som gleder sig, som de som ikke gleder sig, og de som kjøper, som de som ikke eier noget,

³¹ og de som bruker verden, som de som ikke bruker den; for denne verdens skikkelse forgår.

²⁵ Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete og hvad I skal drikke, eller for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! Er ikke livet mere enn maten, og legemet mere enn klærne?

²⁶ Se på himmelens fugler: De sår ikke, de høster ikke, de samler ikke i lader, og eders himmelske Fader før dem allikevel. Er ikke I meget mere enn de?

²⁷ Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?

²⁸ Og hvorfor er I bekymret for klærne? Akt på liljene på marken, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke;

²⁹ men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som en av dem.

³⁰ Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, skal han da ikke meget mere klæ eder, I lite troende?

³¹ Derfor skal I ikke være bekymret og si: Hvad skal vi ete, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæ oss med?

³² For alt slikt søker hedningene efter, og eders himmelske Fader vet at I trenger til alt dette.

³³ Men søk først Guds rike og hans rettferdighet, så skal I få alt dette i tilgift!

³⁴ Vær altså ikke bekymret for den dag imorgen! for den dag imorgen skal bekymre sig for sig selv; hver dag har nok med sin egen plage.