-
men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.
-
Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
-
Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
-
Jeg vil prise Herren, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
-
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
-
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
-
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
-
thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
-
Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"
-
Sin Miskundhed sender Herren om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.
-
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
-
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
-
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
-
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
-
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
-
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
-
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
-
Herre min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
-
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
-
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
-
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
-
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
-
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
-
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
-
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, Herre, jeg holdt din Lov.