-
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
-
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
-
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
-
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
-
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
-
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
-
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
-
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
-
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
-
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
-
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
-
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
-
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
-
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
-
I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
-
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
-
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
-
men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
-
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
-
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?