Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med mørke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.

Så sagde Gud: „Der skal være lysgivere på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det.

Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne.

til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk.

Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”

Han og folkene spredte sig, og i nattens løb overrumplede de fjenderne, slog dem og forfulgte dem helt til Hoba nord for Damaskus.

„Mine herrer,” sagde han, „kom hjem til mig og få vasket støvet af jeres fødder. I skal være mine gæster, og i morgen tidlig kan I så begive jer videre på rejsen.” „Nej tak,” svarede de. „Vi vil hellere tilbringe natten her på torvet.”

Så drak de ham fuld, og samme nat lå den ældste søster med sin far, men han sansede intet—hverken at hun lagde sig, eller at hun stod op.

Næste morgen sagde hun til den yngste: „Jeg lå hos vores far i nat. Lad os drikke ham fuld igen i aften, så du kan gøre det samme. Det er den eneste måde, slægten kan overleve på.”

Men en nat sagde Gud til Abimelek i en drøm: „Du skal dø! For kvinden, du tog, er gift med en anden!”

„Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”

Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene.

Samme nat, han kom dertil, åbenbarede Herren sig for ham og sagde: „Jeg er din far Abrahams Gud. Vær ikke bange! Jeg er med dig for at velsigne dig! Jeg vil gøre dig til et stort folk, sådan som jeg lovede Abraham, fordi han var lydig imod mig.”

Lea svarede fortørnet: „Først stjal du min mands hjerte—og nu vil du tage min søns kærlighedsfrugter!” „Jeg vil lade ham sove hos dig i nat som betaling for kærlighedsfrugterne,” sagde Rakel.

Så om aftenen, da Jakob var på vej hjem fra høstarbejdet, gik Lea ham i møde. „I nat skal du sove hos mig,” sagde hun, „for jeg har betalt for dig med nogle kærlighedsfrugter, som min søn fandt.” Den nat sov de så sammen.

Om natten viste Gud sig i en drøm for aramæeren Laban og advarede ham: „Pas på, at du ikke siger så meget som ét ondt ord til Jakob!”

Jeg kunne med lethed gøre det af med dig, men sidste nat viste din fars Gud sig for mig og sagde: ‚Pas på, hvad du siger til Jakob!’

Jeg arbejdede samvittighedsfuldt for dig i dagens hede og udholdt nattens kulde, og ofte fik jeg ikke lukket et øje.

Hvis ikke min farfar Abrahams og min far Isaks vældige Gud havde været med mig, ville du såmænd have sendt mig af sted med tomme hænder! Men Gud har bemærket din ondskab og mit ærlige arbejde—og i nat advarede han dig.”

Jakob blev på det sted om natten, og han udvalgte følgende dyr som en gave til Esau:

Jakob kæmper med Herren

Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine 11 sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden.

En nat havde Josef en mærkelig drøm, og han fortalte straks sine brødre om den.

En nat havde både hofbageren og mundskænken en drøm, og hver drøm havde sin egen betydning.

„Vi havde nogle underlige drømme i nat,” forklarede de, „men der er ingen, som kan tyde dem for os.” „Drømmetydning er Guds sag!” sagde Josef. „Fortæl mig, hvad I drømte.”

Josef tyder Faraos drømme

To år senere drømte Farao en nat, at han stod på Nilens bred.

da skete det en nat, at både bageren og jeg havde en drøm, og begge drømme havde en betydning.

„I nat havde jeg en drøm,” begyndte Farao. „Ingen af de her mænd kan tyde den, men jeg har hørt, at du kun behøver at høre en drøm, så kan du tyde den.”

Om natten talte Gud til ham i et syn. „Jakob! Jakob!” kaldte han. „Ja, jeg lytter,” svarede Jakob.

Moses rakte nu sin stav ud, og Herren lod en østenvind blæse hele den dag og den følgende nat. Da det blev morgen, havde østenvinden bragt græshopperne til landet.

Hjerteskærende dødsklager vil runge gennem natten i hele Egypten. Aldrig før har landet oplevet en sådan sorg, og aldrig siden skal det blive så slemt.

Den nat vil jeg gå gennem Egypten og slå alle de førstefødte sønner og de førstefødte handyr ihjel. Jeg vil besejre alle Egyptens guder, for jeg er Herren!

for i nat vil Herren gå gennem landet og slå egypterne ihjel. Men når han ser blodet på jeres dørkarme, vil han gå forbi og ikke tillade ødelæggeren at trænge ind og slå jeres førstefødte sønner ihjel.

Den nat stod Farao, hans hoffolk og hele det egyptiske folk op, og utallige sørgeskrig steg op fra Egyptens land, for i hvert eneste hus var der nogen, som var død.

Afrejsen fra Egypten

I nattens løb tilkaldte Farao Moses og Aron. „Tag af sted,” sagde han, „forsvind alle som én! Rejs ud og tilbed Herren, som I ønsker.

Midt om natten forlod israelitterne Ramses og satte kursen mod Sukkot. Omkring 600.000 mænd foruden alle kvinderne og børnene begav sig på vej til fods.

Denne sidste nat i Egypten vågede Herren over sit folk for at redde dem ud af deres slavetilværelse, og derfor skal israelitterne hvert år i fremtiden våge for Herren på denne nat.

Herren gik selv foran dem, om dagen i form af en skysøjle for at vise dem vej og om natten i form af en ildsøjle for at lyse for dem. På den måde kunne de rejse både om dagen og om natten.

Skysøjlen forlod dem ikke om dagen, og ildsøjlen forlod dem ikke om natten.

så den stod mellem israelitterne og egypterne. Om natten var der således lyst på israelitternes side og bælgmørkt på den egyptiske side. På den måde kom de ikke i nærheden af hinanden hele natten.

Da Moses rakte sin stav ud over vandet, drev Herren vandet bort. Han lod en voldsom østenvind blæse hele natten, så havet delte sig, og en tør sti kom til syne midt i.

Tyveri, ansvar og skadeserstatninger

Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får. Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes.

for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.

Om dagen hvilede skyen over boligen, og om natten lyste skyen som ild, så Israels folk kunne se, at Gud var med dem.

„Gør Aron og hans sønner bekendt med følgende regler for brændofrene: Ilden skal holdes ved lige, og brændofferet skal blive liggende på alteret hele natten.

Bliv ved indgangen i syv dage, dag og nat. I skal adlyde Herrens befalinger, ellers skal I dø! Det har Herren sagt til mig.”

Det er forskrifterne for naziræerløftet og de påkrævede ofre, efter at løftet er opfyldt. Ud over disse ofre skal de naturligvis bringe de ofre, de eventuelt måtte have lovet Herren, da de aflagde deres naziræerløfte.”

for samtlige førstefødte sønner og handyr skulle egentlig tilhøre mig siden den nat, jeg dræbte egypternes førstefødte sønner.

Skyen over helligdommen

Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.

Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky.

Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med,

Hele den dag og natten med og den næste dag havde folk travlt med at samle vagtler, som de lagde ud til tørring på jorden over hele lejren efter at have slagtet dem. Det mindste, der blev fanget af en enkelt person, var ca. 2200 liter.

Folk gør oprør på grund af vantro

Da brød hele folket ud i klageråb, og de græd og klagede hele natten.

Indbyggerne i dette land er også allerede klar over, at du bor blandt dit folk Israel og taler til dem ansigt til ansigt. De har hørt om skysøjlen, der går foran os om dagen, og ildsøjlen, der lyser for os om natten.

Men hvis du nu udrydder dit folk, vil disse nationer sige:

Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig,

„Bliv her i nat,” sagde Bileam, „så skal jeg i morgen fortælle jer, hvad Herren til den tid har sagt til mig.” Så blev de der natten over.

Samme nat viste Gud sig for Bileam og spurgte: „Hvem er de mænd, der er hos dig?”

Men bliv her i nat—så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.”

Samme nat sagde Gud til Bileam: „Når du er så opsat på at følge med disse mænd, så gør det bare—men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig.”

Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.

„Vores far døde i ørkenen,” sagde de, „men han var ikke iblandt dem, der sammen med Kora gjorde oprør imod Herren. Han døde en naturlig død, men uden at efterlade sig nogen sønner.

Efter den første påske i Egypten brød de i sejrsrus op fra Ramses for øjnene af de forfærdede egyptere, der var i færd med at begrave deres førstefødte, som Herren havde slået ihjel natten forinden, da han havde fuldendt dommen over de egyptiske guder.

som førte dem fra sted til sted ved hjælp af en sky om dagen og en ildsky om natten og viste dem de bedste steder at slå lejr i ørkenen.

Han vil elske jer og velsigne jer, så I bliver en stor og succesrig nation i et frugtbart land med masser af korn, vin, oliven og husdyr. Det var en sådan fremtid, han lovede jeres forfædre.

og lad være med at beholde noget af byttet. Da vil Herrens voldsomme vrede lægge sig, og han vil vise jer nåde og barmhjertighed og fortsat velsigne jer, så I bliver en mægtig nation, sådan som han lovede jeres forfædre.

Repetition af de tre årlige højtider

Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten.

må liget ikke hænge der natten over. Det skal begraves samme dag. For den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom. I må ikke gøre det land urent, som Herren vil give jer.

Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren

Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.

Gør I det, vil han gøre jer til en mægtig nation, større end nogen anden nation, han har skabt, så I kan bringe ham ære og lovsang og være et helligt folk, indviet til Herren, sådan som han har sagt.”

Herren vil give jeres fjender sejr over jer. I går i kamp i samlet flok, men må flygte i alle retninger. Nationerne omkring jer vil ynkes, når de hører om jeres sørgelige skæbne.

Både dag og nat vil I frygte for at blive slået ihjel. Jeres liv vil hænge i en tynd tråd.

Herren velsigner dem, der vender tilbage til ham

I har nu hørt velsignelsens og forbandelsens ord. Når I engang i fremtiden befinder jer blandt de nationer, som Herren til den tid har fordrevet jer til, vil I tænke på de her ord og grunde over dem.

vil Herren, jeres Gud, i sin barmhjertighed befri jer fra de fremmede nationers åg.

Om natten sagde Herren til Josva: „I dag vil jeg sørge for, at du vinder stor respekt blandt Israels folk. Alle skal få at se, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses.

Mændene gjorde, som Josva havde sagt. De samlede 12 sten op fra flodlejet, én sten for hver stamme, sådan som Herren havde befalet Josva, og tog dem med sig til det sted, hvor de slog lejr for natten.

Jerikos byporte blev holdt lukket både dag og nat på grund af befolkningens frygt for israelitterne. Ingen kunne gå ud eller ind.

Med disse ord sendte Josva mændene af sted, og de gik i ly af natten hen vest for byen mellem Aj og Betel, hvor de lagde sig i skjul. Men Josva blev den nat hos resten af hæren.

Om natten sendte Josva endnu 5000 mand af sted, der skulle slutte sig til bagholdet vest for byen,

Samme nat marcherede Josva og hæren fra Gilgal til Gibeon, hvor de overrumplede amoritterne.

Samme nat sagde Herren til Gideon: „Tag en af din fars tyre, den næstbedste, som er syv år gammel. Vælt så din fars Ba’als alter ned og hug afgudspælen ved siden af i stykker.

Gideon vækkede straks ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Han gjorde det om natten, hvor ingen kunne se det, for han var bange for sin families og sine naboers reaktion.

vil jeg bede dig om at give mig et tegn: I nat spreder jeg noget uld ud på tærskepladsens gulv. Hvis der så i morgen tidlig ligger dug på ulden, mens jorden udenom er tør, skal det være et tegn på, at du vil bruge mig til at redde Israel.”

Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: „Stå op! Tag dine mænd og gå til angreb på midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem.

Samme nat kort efter det første vagtskifte nåede Gideon og hans 100 mænd udkanten af midjanitternes lejr. Pludselig stødte de i hornene og knuste lerkrukkerne, så faklerne lyste op i natten.

Derfor skal du komme i nat sammen med dine folk og lægge dig i baghold uden for byen.

Samme nat begav Abimelek og hans hær sig på vej mod Sikem. Da de ankom, delte de sig i fire grupper og lagde sig i baghold omkring byen.

kom han tilbage med sin hær, delte den i tre afdelinger og bad dem holde sig skjult på markerne om natten. Da han næste morgen så folkene komme ud af byen, gav han tegn til de tre hærafdelinger om at gå til angreb.

Det rygtedes snart, at Samson var i byen, hvorefter indbyggerne stillede vagtposter op forskellige steder i byen og lagde sig på lur ved byporten. De ventede hele natten i stilhed ved porten, for de tænkte: „I morgen, så snart det bliver lyst, dræber vi ham.”

Levitten afslog, men hans svigerfar blev ved med at presse ham, indtil han gav efter og blev der natten over.

Samme eftermiddag, da levitten og hans medhustru og tjener gjorde klar til afrejsen, sagde svigerfaderen: „Det er ved at blive sent! Hvad med at blive endnu en nat, så vi kan hygge os sammen denne sidste aften? Så kan I tage af sted i morgen tidlig!”

og de standsede for at overnatte der. De satte sig til at vente på torvet, men ingen tilbød dem husly for natten.

„Vi er på vej hjem fra Betlehem i Juda,” svarede levitten. „Vi bor på et afsides sted i Efraims højland. Men ingen har tilbudt os husly for natten,

Men de ville ikke tage imod fornuft. Så tog levitten sin medhustru og skubbede hende ud på gaden, hvor mændene på skift voldtog hende natten igennem, indtil det begyndte at blive lyst.

„Om natten omringede nogle af byens mænd huset i den hensigt at slå mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun døde.

Midt om natten vågnede Boaz med et sæt og blev meget forbavset over, at der lå en kvinde ved hans fødder.

Så blev hun liggende ved hans fødder til næste morgen, men allerede inden det var lyst nok til at nogen kunne genkende hende, stod hun op. Boaz havde nemlig sagt: „Ingen må vide, at der har været en kvinde på tærskepladsen i nat!”

Så sagde Boaz: „Hvis du køber jorden fra No’omi, må du naturligvis også gifte dig med enken Ruth fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand en arving, og så hans jord senere går i arv til hendes børn.”

Gå så ud til krigerne og giv dem ordre til at føre køerne, gederne og fårene hertil, så vi kan slagte dem her og lade blodet løbe fra. I må ikke synde imod Herren!” I nattens løb kom krigerne med det kvæg, de havde taget i krigsbytte, og det blev slagtet efter forskrifterne.

Bagefter opfordrede Saul sine mænd til at genoptage forfølgelsen. „Lad os forfølge filistrene hele natten og udrydde dem rub og stub,” sagde han. „Som du vil,” svarede de. Men præsten Ahija indvendte: „Lad os først spørge Gud til råds.”

„Det piner mig, at jeg gjorde Saul til konge. Han har vendt sig fra mig og igen nægtet at adlyde mig.” Samuel var så oprørt, at han råbte til Herren hele natten.

sagde han: „Sig til David, at det eneste, jeg forlanger som brudepris, er forhuden af 100 filistre. Det eneste, jeg ønsker, er hævn over mine fjender.” Saul håbede naturligvis, at David ville falde i kampen mod filistrene.

Derefter flåede han tøjet af sig, og hele dagen og den følgende nat lå han på gulvet og profeterede foran Samuel. Derfor siger man: „Er Saul nu også blandt profeterne?”

Han anede naturligvis ikke noget om, hvad der gik for sig, kun Jonatan og David kendte det hemmelige signal.

på trods af, at Davids mænd aldrig har gjort os noget ondt. Tværtimod har de gjort alt, hvad de kunne, for at hjælpe os. Dag og nat var de som en mur omkring os og fårene og beskyttede os mod angreb udefra. Så længe de var i nærheden, blev der ikke stjålet noget fra os.

En nat sneg David sig hen mod Sauls lejr for at se sig om. Hittitten Ahimelek og Joabs bror Abishaj, søn af Zeruja, var med ham. Kong Saul og hans hærfører Abner lå og sov—omgivet af de sovende livvagter. „Hvem vil gå med mig hen til Saul i hans lejr?” sagde David til Ahimelek og Abishaj. „Det vil jeg!” svarede Abishaj. Så sneg David og Abishaj sig helt ind i lejren til Saul, der lå og sov med spyddet plantet i jorden ved siden af sit hoved. Abner og de andre mænd lå rundt om ham.

Herren belønner den, der er loyal og har reelle hensigter, og i nat har jeg undladt at slå dig ihjel på trods af, at Herren udleverede dig til mig.

Så serverede hun maden for kongen og hans mænd, og de spiste, før de samme nat drog af sted derfra.

gik deres tapre krigere samme nat til Bet-Shan og tog Sauls og hans sønners lig ned fra muren. Så bragte de dem til Jabesh, hvor de brændte dem.

Samme nat begav Abner og hans mænd sig på hjemvejen. De gik op gennem Jordandalen, krydsede floden og nåede næste morgen frem til Mahanajim.

Joab og hans mænd bar Asaels lig til Betlehem og begravede ham ved hans fars side. Derefter gik de hele natten og nåede frem til Hebron ved daggry.

De sneg sig ind i kongens soveværelse, slog ham ihjel og huggede hovedet af ham. Så tog de hovedet med sig og vandrede hele natten ned gennem Jordandalen.

Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon,

En dag sagde David til profeten Natan: „Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Guds Ark står stadig i et telt!”

„Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, „for Herren er med dig.”

Men samme nat sagde Herren til Natan:

Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Herren havde sagt.

og senere på dagen inviterede David ham til middag, hvor han sørgede for, at han blev beruset. Men også den nat overnattede Urias i portrummet i stedet for at gå hjem.

Profeten Natan konfronterer David med hans synd

Herren sendte så profeten Natan til David, og Natan fortalte ham følgende historie: „Der var to mænd, som boede i samme by.

„Det er dig, der er den rige mand!” sagde Natan. „Hør, hvad Herren, Israels Gud, siger til dig: ‚Jeg udvalgte dig til at blive Israels konge og reddede dig fra Sauls angreb.

David erkender sin skyld og får sin straf

Da gik David til bekendelse: „Jeg har syndet imod Herren!” Natan svarede: „Så har Herren også tilgivet dig, og du skal slippe for at dø for din synd!

Derefter gik Natan hjem. Kort efter ramte Herren det barn, som Batsheba havde født, med sygdom.

Da gik David i forbøn for barnet. Han nægtede at spise på grund af sorg, og selv om natten blev han liggende udstrakt på gulvet i bøn.

og gennem profeten Natan sendte han bud om, at drengen skulle kaldes „Herrens elskede”.

Hushajs list lykkes

Derefter kom Ahitofel med følgende forslag: „Lad mig udvælge 12.000 mand og sætte efter David allerede i nat.

„Skynd jer at sende bud til David om, at han i nat skal krydse vadestedet ved Jordanfloden og flygte ud i ørkenen. Ellers er det ude med ham og hans mænd.”

Da Absaloms mænd var borte, kravlede Ahima’atz og Jonatan op af brønden og skyndte sig videre til kong David. „Skynd dig at krydse Jordanfloden allerede i nat!” sagde de og fortalte ham om Ahitofels plan.

Samme nat gik David over floden sammen med hele sit følge, og da morgenen gryede, var de alle kommet over.

Disse mænd bragte David og hans følge måtter til at sove på, baljer og skåle, hvede- og bygmel, ristet korn, bønner, linser, honning, surmælk, får, geder og hytteost. David og hans mænd var naturligvis både trætte, sultne og tørstige efter den lange rejse gennem ødemarken.

Gå nu ud og ønsk krigerne til lykke, for jeg sværger ved Herren, at hvis du ikke gør det, deserterer de alle sammen i løbet af natten, og så vil det sidste blive værre for dig end det første!”

Den sørgende Ritzpa, som nu havde mistet sine sønner, bredte noget sækkelærred ud på klippetoppen og satte sig der for at holde vagt ved ligene. Hun blev der hele høsttiden, indtil regntiden begyndte, fordi hun ville beskytte ligene mod gribbene om dagen og mod rovdyrene om natten.

Her følger en liste over de heltemodige krigere, der blev kaldt „De Tredive”: Asael, Joabs bror; Elhanan, Dodos søn fra Betlehem; Shamma fra Harod; Elika fra Harod; Heletz fra Palti; Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Zalmon fra Ahoa; Maharaj fra Netofa; Heled, Ba’anas søn fra Netofa; Ittaj, Ribajs søn fra Gibea i Benjamins land; Benaja fra Piraton; Hiddaj fra Ga’ash kløften; Abi-Albon fra Arba; Azmavet fra Bahurim; Eljahba fra Sha’albon; Jashens sønner; Jonatan, Shammas søn fra Harar; Ahiam, Sharars søn fra Harar; Elifelet, Ahasbajs søn fra Bet-Ma’aka; Eliam, Ahitofels søn fra Gilo; Hetzro fra Karmel; Pa’araj fra Arab; Jigal, Natans søn fra Zoba; Bani fra Gad; Zelek fra Ammon; Nahraj, Joabs våbendrager, fra Be’erot; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias. I alt 37 heltemodige mænd.

Men præsten Zadok, profeten Natan, samt Benaja, Shimi, Rei og Davids livgarde svigtede ikke kongen. De nægtede at give Adonija tilsagn om støtte.

med undtagelse af profeten Natan, Benaja og kongens livgarde.

Da gik profeten Natan til Batsheba, Salomons mor, og sagde: „Har du hørt, at Adonija har udråbt sig selv til konge, uden at David aner noget om det?

Og Natan tilføjede: „Mens du er hos kongen, kommer jeg og bekræfter hvert eneste ord, du siger.”

Mens Batsheba talte med David, ankom Natan til paladset, og tjenerne meddelte kongen: „Profeten Natan er her for at tale med dig,” Batsheba blev bedt om at gå ud, så kongen kunne høre, hvad Natan havde at sige. Da Natan kom ind i soveværelset, bøjede han sig dybt for kongen

David gør Salomon til konge

„Kald på Batsheba!” befalede kong David sine tjenere, da Natan var gået. Så kom hun tilbage og stod foran kongen.

„Kald Zadok ind,” beordrede kongen, „også Natan og Benaja!” Da de var kommet,

Dér ved Gihonkilden skal Zadok i sin egenskab af præst og Natan som profet salve ham til konge over Israels folk. Efter salvningen skal I lade blæse i vædderhornet og udråbe et længe leve for kong Salomon.

Så fik Zadok, Natan og Benaja fat på Salomon og lod ham ride på kongens private muldyr, og de tog alle af sted til Gihon sammen med den kongelige livgarde.

Han gav ham sit eget private muldyr og sendte ham til Gihon sammen med Zadok, Natan og Benaja, eskorteret af den kongelige livgarde. Der salvede Zadok og Natan ham til konge. De er netop vendt tilbage fra Gihon, og byen er på den anden ende af begejstring. Det er grunden til al den larm.

viste Herren sig for ham i en drøm om natten og sagde: „Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham.

Azarja, søn af Natan, havde opsyn med alle distriktsguvernørerne; Zabud, søn af Natan, var hofpræst og kongens personlige rådgiver;

Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer.

Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”

Våg over dette hus både dag og nat—det sted, hvor du har lovet at tage bolig—og når jeg vender mig mod din bolig for at bede, lyt da til min bøn og svar mig.

Den ene guldkalv blev anbragt i den sydlige by, Betel, og den anden blev senere i en stor procession ført op til den nordligste by, Dan. Det var naturligvis en alvorlig synd, for folket begyndte at tilbede disse afguder.

Straks sendte den aramæiske konge et større regiment med heste og vogne af sted, og de ankom om natten til byen og omringede den.

Men så sagde de til hinanden: „Det er ikke rigtigt, det vi gør. Vi ligger inde med nogle utrolig gode nyheder. Hvis vi venter til i morgen med at bringe nyheden videre, er det vores skyld, hvis nogen af de udsultede folk i byen dør i nat. Kom, lad os straks gå tilbage og give besked til kongen.”

Kong Joram mønstrede sine stridsvogne for at slå oprøret ned. Han slog lejr ved Zair, men blev omringet af Edoms hær. Han gik til angreb på fjendens hær og deres stridsvogne om natten, men under kampen flygtede hans egne soldater og vendte hjem.

Men de holdt fast ved deres nationale og religiøse skikke, som de havde taget med sig hjemmefra.

Har de andre guder kunnet redde deres tilhængere? Tænk på nationer som Gozan, Karan, Retzef og Eden i landet Telassar—de er alle blevet knust af assyriske konger.

Herren ødelægger den assyriske hær

Samme nat gik Herrens engel gennem assyrernes lejr og slog 185.000 krigere ihjel. Næste morgen lå der døde kroppe overalt.

På det tidspunkt brød fjenden hul gennem bymuren. Kongen og hans livgarde flygtede midt om natten gennem en korridor mellem to mure i nærheden af kongens have og ud gennem en port i bymuren, til trods for at byen var omringet af babyloniske tropper. Kongen og hans følge satte kursen mod Jordandalen.

Slægtslinien fra Attaj til Elishama er som følger: Attaj, Natan, Zabad, Eflal, Obed, Jehu, Azarja, Heletz, Elasa, Sismaj, Shallum, Jekamja og Elishama.

I Jerusalem fødte hans kone Batsheba, Ammiels datter, sønnerne Shimea, Shobab, Natan og Salomon.

Her følger en liste over Davids heltemodige krigere: Asael, Joabs bror; Elhanan, Dodos søn fra Betlehem; Shammot fra Harod; Heletz fra Pelon; Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Ilaj fra Ahoa; Maharaj fra Netofa; Heled, Ba’anas søn fra Netofa; Ittaj, Ribajs søn fra Gibea i Benjamins land; Benaja fra Piraton; Huraj fra Ga’ashkløften; Abiel fra Arba; Azmavet fra Baharum; Eljahba fra Sha’albon; Jashens sønner fra Gizon; Jonatan, Shages søn fra Harar; Ahiam, Sakars søn fra Harar; Elifal, Urs søn; Hefer fra Mekera; Ahija fra Pelon; Hetzro fra Karmel; Na’araj, Ezbajs søn; Joel, Natans bror; Mibhar, Hagris søn; Zelek fra Ammon; Nahraj, Joabs våbendrager, fra Be’erot; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias; Zabad, Ahlajs søn; Adina, Shizas søn—en leder fra Rubens stamme med 30 krigere under sig; Hanan, Ma’akas søn; Joshafat fra Mitan; Uzzija fra Ashtarot; Shama og Jeuel, Hotams sønner fra Aroer; Jediael, Shimris søn; Joha, hans bror fra Titz; Eliel fra Mahava; Jeribaj og Joshavja, Elna’ams sønner; Jitma fra Moab; og endelig Eliel, Obed og Ja’asiel fra Zoba.

Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon,

Guds pagtsløfte til David og hans slægt

Efter at David var flyttet ind i sit kongelige palads, sagde han en dag til profeten Natan: „Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Herrens Pagts Ark står stadig i et telt!”

„Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, „for Gud er med dig.”

Men samme nat sagde Gud til Natan:

Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Gud havde sagt.

Beskrivelser af kong Davids liv og bedrifter findes i profeterne Samuel, Natan og Gads bøger.

Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

Våg over dette hus både dag og nat—det sted, hvor du har lovet at tage bolig—og når jeg vender mig mod din bolig for at bede, lyt da til min bøn og svar mig.

Da viste Herren sig for ham om natten og sagde: „Jeg har hørt din bøn og udvalgt dette tempel som et sted, hvor I kan bringe ofre til mig.

Salomons død

Hvad der ellers er at fortælle om Salomons regeringstid er nedskrevet i profeten Natans krønike, i Ahija af Shilos profeti og i profeten Jedos bog, som også omhandler Jeroboam, Nebats søn.

Kong Joram mønstrede sine officerer og stridsvogne for at slå oprøret ned. Undervejs blev han omringet af Edoms hær, men i ly af natten undslap han.

Kongen opstillede levitterne i templet, for at de skulle spille på deres harper, lyrer og bækkener efter Davids forskrifter, og som Herren havde befalet gennem profeterne Gad og Natan.

Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.

Derfor sammenkaldte jeg nogle af lederne, Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, samt lærerne Jojarib og Elnatan.

Du advarede os imod at lade vores børn indgå ægteskab med deres børn, og imod at lade os besnære af deres form for velstand. Du lovede, at hvis vi adlød dig, ville vi blive en stærk nation, og vi og vores efterkommere ville for altid få lov at blive boende i landet og nyde dets goder.

Shelemja, Natan, Adaja,

Hør nu din tjeners bøn, lyt til, hvad jeg har på hjerte. Se i nåde til mig, mens jeg dag og nat går i forbøn for dit folk Israel! Jeg erkender, at Israels folk har syndet imod dig, ja også jeg og min familie har syndet ved ikke at adlyde de befalinger, love og forskrifter, som du gav os gennem din tjener Moses.

Nehemias inspicerer muren omkring Jerusalem

Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, foretog jeg om natten en inspektion sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad Gud havde lagt mig på hjerte angående Jerusalem. Vi havde kun et æsel, som jeg red på, mens de andre gik.

Men vi bad til vores Gud og satte vagtposter ved muren nat og dag.

Jeg gav ordre til, at alle, der boede uden for muren, skulle overnatte inde i byen, så de og deres tjenestefolk kunne deltage i arbejdet om dagen og holde vagt om natten.

Med en skysøjle viste du vej om dagen, en ildsøjle lyste for dem om natten.

men du viste dem alligevel nåde. Du prisgav dem ikke i ørkenen! Skysøjlen ledte dem fremad om dagen, ildsøjlen viste dem vej om natten.

Pigen tilbragte så en nat hos kongen, hvorefter hun næste morgen blev ført til den fløj, hvor kongens medhustruer boede. Der blev hun overgivet i eunukken Sha’ashgaz’ varetægt. Her skulle hun så bo fremover og kom ikke ind til kongen igen—medmindre han sendte bud efter hende.

For at markere sin glæde udråbte han dagen som en national helligdag, og til ære for Ester holdt han en stor fest for sine embedsmænd og hoffolk. Han uddelte også gaver med en rundhåndethed, der passer sig for en stor monark.

„Kald alle jøder i Susa sammen, så de kan bede og holde total faste for mig i tre dage, dag og nat. Imens vil jeg og mine hofdamer gøre det samme. Derefter vil jeg gå ind til kongen, selvom det er forbudt. Jeg er parat til at dø, hvis det skal være!”

Hamans plan går i vasken

Den nat kunne kongen ikke falde i søvn. Derfor sendte han bud efter rigets krønikebog og bad om at få læst op af bogen.

Så satte de sig på jorden ved siden af ham uden at sige et ord, for de kunne se, at han havde store smerter. I syv dage, dag og nat, sad de og led sammen i tavshed.

„Forbandet være den nat, jeg blev født, det øjeblik man udbrød: ‚Se, det blev en dreng!’

Lad den nat forblive i det skjulte, blive skubbet ud i den gudsforladte intethed. Lad den blive dækket af glemslens mørke,

Lad den blive til trøstesløs tomhed, en nat, hvor ingen glæder sig.

Det kom i et syn om natten, mens andre sov deres søde søvn.

Når jeg går til ro, tænker jeg: ‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’ Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen, jeg finder ingen ro før daggry.

Der bliver lyset opslugt af mørket, så der altid er kaos og kulsort nat.”

Han kan gøre nationer stærke, men også opløse dem igen. Han kan udvide et lands grænser, men også sprede befolkningen for alle vinde.

De tør ikke gå ud om natten af frygt for at blive myrdet.

Om natten ligger de og ryster af kulde, fordi de hverken har tøj eller tæpper.

Tyve begår indbrud om natten, men om dagen holder de sig inden døre. De bryder sig ikke om at være i lyset.

For dem alle er natten deres arbejdsdag og mørket deres forbundsfælle.

Han markerer horisonten, hvor havet ender, og stedet, hvor dagen bryder frem af natten.

Han fastsatte de naturlove, der styrer regnen og tordenvejret.

Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet, og hvis grene forfriskes af nattens væde.

Natten gnaver i mine knogler, jeg kan ikke sove for smerter.

så jeg begyndte at tilbede naturen i stedet for at tilbede Gud?

Han taler gennem drømme og syner, mens vi ligger i vores senge om natten.

for han kender deres onde handlinger og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.

Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber, han som får lovsang til at lyde i natten,

Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter, hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?

for at tage nattens tæppe af jordens seng og ryste mørkets misgerninger ud af det?

men som ønsker at gøre hans vilje, og har hans ord i tanke både dag og nat.

Jeg er udmattet af smerte, jeg græder hver eneste nat, min pude er gennemblødt af tårer.

Jeg vil prise Herren, min Rådgiver, selv om natten vejleder han mig.

Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom.

Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst.

For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer.

Hans vrede varer et øjeblik, men hans nåde bringer livet tilbage. Den gråd, der lyder om natten, afløses af glæde om morgenen.

Dag og nat lå din hånd tungt på mig, jeg følte mig trykket som under en hedebølge.

De ligger om natten og lægger onde planer, de gør bevidst det, de ved, er forkert, i stedet for at tage afstand fra det onde.

Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig: „Hvor bliver din Gud af?”

Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde. Hver nat synger jeg lovsange til ham. Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.

Nationer går i krig, og riger styrter sammen, men når Gud taler, skælver hele jorden.

Lad nationernes fyrster samles og prise ham sammen med Abrahams Guds folk. Han har autoritet over alle jordens fyrster. Han er større end alt og alle.

Bøn om tilgivelse

Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba.

Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast.

Jeg ved, at jeg har handlet forkert, min synd plager mig dag og nat.

Der går vagter på bymuren dag og nat, men den virkelige fare kommer indefra.

De snuser rundt i byen om natten, de knurrer som bidske hunde.

De snuser rundt i byen om natten, de knurrer som bidske hunde.

Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed, jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.

du dæmper bølgernes brusen og standser nationernes oprør.

Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud, alle verdens nationer skal give dig ære.

Alle folkeslagene skal fryde sig over dig, de vil lovprise dig med glædessange, for alle dine handlinger er retfærdige, og du regerer over alle nationer.

Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud, alle verdens nationer skal give dig ære.

Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.

Under hans ledelse vil retfærdigheden vokse sig stærk, freden vil herske, så længe månen hersker på nattehimlen.

Fjerne nationer vil bøje sig for ham, hans fjender falde næsegrus i støvet.

Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten.

Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn.

Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.

Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv:

Om dagen ledte han dem ved en sky, om natten var der en søjle af ild.

Bøn for nationens genopbygning

Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hør os, du Israels Hyrde, du, som leder dit folk med omsorg, du, som troner blandt hellige keruber, bøj dig og lyt til vor bøn. Træd frem i magt og stråleglans.

Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt.

Et nødråb i sygdom

Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.

Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen, jeg kalder på dig om natten.

Bøn om national befrielse

Men nu har du forkastet din udvalgte konge, du har udøst din vrede over mig.

Du skal ikke ligge vågen om natten af frygt, eller være bange for de pile, der flyver om dagen.

Du skal ikke ængstes for at blive syg om natten, eller for at ulykker skal ramme dig ved højlys dag.

Om natten ligger jeg vågen og jamrer, så ulykkelig som en ensom fugl på taget.

Da vil nationerne rådslå med hinanden, og konger skal bøje sig for Herren.

Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem.

Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.

Herrens godhed og trofasthed

Pris Herren, alle nationer. Lovsyng ham, alle folkeslag.

Herre, selv om natten tænker jeg på dig, også da vil jeg adlyde dine bud.

Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love.

Jeg ligger vågen om natten og mediterer over dit ord.

Han holder hånden over dig om dagen, om natten er du tryg hos ham.

Jeg længes mere efter at høre fra dig, end nattevagten længes efter daggry.

Vågenætter i templet

En valfartssang.

Pris Herren, alle I, som tjener ham, I, som våger om natten i Herrens hus.

Han tilintetgjorde stærke nationer, besejrede mægtige herskere,

Han lod månen og stjernerne lyse om natten, hans trofasthed varer til evig tid.

Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden.

Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat,

så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel.

Lad de gudfrygtige fryde sig over sejren, juble af glæde natten igennem.

fuldbyrder de Guds dom over nationerne og udfører straffen over de fremmede folkeslag.

Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

Tusmørket var faldet på, og snart ville natten komme.

Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk.

Det er naturligt for et barn at gøre tåbelige ting, men konsekvent tilrettevisning hjælper på sagen.

Indsatsen bærer frugt, og der er lys i hendes vindue til langt ud på natten.

Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!

Da jeg søgte efter visdom, iagttog jeg dag og nat, hvad mennesker foretog sig på jorden.

Den unge pige:

„En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede. Jeg længtes efter ham. Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.

De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere, alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.

Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede

Den unge pige:

„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm. Jeg hørte min elskede banke på døren. ‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han. ‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’

Kom min elskede, lad os tage ud på landet og tilbringe natten under hennabuskene.

Derefter vil Herren selv være en skærmende skygge over Zions bjerg og alle, som samles der. Det vil ligne en sky om dagen og ild om natten, så der er et beskyttende dække over alt, hvad der er helligt.

Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten.

Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende.

„Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og vi erstatter det ødelagte morbærfigentræ med cedertræ.”

Assyrerhæren rykkede frem til Ajjat og passerede gennem Migron. Ved Mikmas efterlod de en del af forsyningerne, hvorefter de marcherede over passet. Ved Geba slog de lejr for natten. Rama rystede af skræk, og indbyggerne i Sauls Gibea flygtede for livet.

Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted.

Israels genoprettelse

Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk.

Guds dom over Moab

Guds budskab om Moab: På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir jævnet med jorden.

Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat.

Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde

Guds budskab om Edom: Der er nogen der råber til mig fra Seir: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.”

Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”

Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.

Mægtige nationer skal lovprise dig, ondskabens byer skal ryste af skræk,

Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er.

Jeg, Herren, passer på den, vander den hver eneste dag, vogter den dag og nat, så ingen kan skade den.

Igen og igen vil flodbølgen komme, morgen efter morgen, ved dag og ved nat, indtil I alle er skyllet bort. Hvis I forstår, hvad jeg siger, vil I gribes af frygt.

Domsprofeti over et oprørsk folk

Ve jer, mine børn, siger Herren, for I har gjort oprør imod mig! I lægger planer, men det er ikke mine planer. I beder om hjælp fra andre nationer, men ikke fra min Ånd. Jeres synderegister bliver større og større.

Guds dom over de fjendltige nationer og løfter til Guds folk

Ve dig, Undertrykker! Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.

I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op.

De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dæmoner huserer om natten.

Har de andre guder kunnet redde deres tilhængere? Tænk på nationer som Gozan, Karan, Retzef og Eden i landet Telassar—de er alle blevet knust af assyriske konger.

Hele natten råbte jeg om hjælp. Det var, som om en løve knuste mine knogler. Du var ved at slukke mit livslys og føre mig ind i dødens mørke.

Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed.

Kyros—Guds redskab

Hør, hvad Herren siger til sin udvalgte tjener, Kyros: „Det er mig, som giver dig magt til at erobre mange nationer og knuse mægtige konger. Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig.

Jeg er den, der klæder universet i mørke og lægger et dække over jorden om natten.”

Vi famler os frem som blinde langs en mur, raver rundt, som havde vi ingen øjne, snubler ved højlys dag, som om det var kulsort nat. I vores bedste alder ligner vi omvandrende lig.

De nationer, som nægter at hjælpe dig, går til grunde, og deres indbyggere bliver udslettet.

Mægtige konger og nationer skal forsyne dig med det bedste, de har, og sørge for alle dine behov. Da vil du endelig for alvor forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.

Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed.

I skal kaldes Herrens præster og Guds tjenere, og I skal nyde nationernes rige ressourcer.

Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning

På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder.

Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad.

Hvem har nogen sinde oplevet, hvad I nu ser med egne øjne? Fødes en nation på en enkelt dag? Fødes et folk på et øjeblik? Men sådan føder Jerusalem. Pludselig får hun veer og føder straks sine børn.

„Ja,” siger Herren, „jeg sender en flod af fred over hende tillige med en strøm af rigdom fra fremmede nationer. Hendes børn bæres på hoften, sidder på skødet og får kærtegn.

‚Okay,’ siger de, ‚så lad os angribe i nat og ødelægge fæstningsværkerne.’

Jeg ville ønske, jeg havde et hav af tårer, for så kunne jeg græde dag og nat over Jerusalems dræbte indbyggere.

Ak, Israels Håb, du er vores Frelser i nødens stund. Hvorfor er du blevet en fremmed for os, som en rejsende, der kun gør holdt for natten?

Derfor skal du sige til dem fra mig: Dag og nat strømmer mine øjne over med tårer. Jeg græder uafbrudt, for mit elskede folk er dødeligt såret.

Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og ødelæggelse.

Jeg har hørt disse profeter sige: ‚Gud gav mig en drøm i nat.’ Men det er løgn!

vil jeg nu samle alle hærene fra nord under kong Nebukadnezar, som jeg har udvalgt til at være mit redskab. Han vil føre krig mod dette land og dets befolkning og de øvrige nationer omkring jer. Jeg vil slå hårdt ned på jer og lægge landet i ruiner i lang tid, så I bliver til hån og spot.

og jeg vil bringe alle de rædsler over babylonierne, som jeg har truet med i denne bog. Jeg vil udføre den straf, som Jeremias har forkyndt over nationerne.

Mange nationer og store konger vil besejre dem og gøre dem til slaver, sådan som de selv gjorde Israels folk til slaver. Jeg vil gengælde dem alt det onde, de har gjort imod mit folk.”

Guds vredes bæger

Derefter talte Herren, Israels Gud, til mig i et syn: „Her, tag dette bæger! Det er fyldt til randen med min vredes vin. Alle de nationer, jeg sender dig til, skal drikke af bægeret.

Selv konger i fjerne riger mod nord måtte en efter en stå for tur, alle verdens nationer, også Babyloniens konge måtte drikke af Herrens vredes bæger.

Jeg begyndte med at straffe min egen, udvalgte by. Skulle jeg så lade jer gå fri? Nej, I kan ikke undslippe straffen. Jeg erklærer krig mod samtlige jordens nationer.’

Krigsråbet når ud til jordens fjerneste afkroge. Han dømmer menneskeheden og alle verdens nationer, han fælder alle onde på jorden med sit sværd.

Alle jeres lande bliver underlagt ham og hans søn og hans sønnesøn, indtil deres stormagtstid er forbi. Så skal andre nationer og mægtige konger erobre og regere over Babylonien.

Alle de profeter, der levede før dig og mig, profeterede imod utallige nationer, og de plejede at advare imod katastrofer som krig, hungersnød og epidemier.

Så sagde han til mængden: „Herren siger endnu en gang, at inden to år er gået, vil han fjerne kong Nebukadnezars åg fra de nationer, som nu er underlagt hans herredømme.” Derefter gik jeg min vej.

Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg vil lægge et jernåg på alle disse nationers skuldre, og deres befolkning skal blive slaver under kong Nebukadnezar af Babylon. Jeg har lagt alt under hans herredømme, selv de vilde dyr.”

Der vil lyde glædesråb og jubelsang. Jeg vil igen gøre folket talrigt, og det skal blive en stor og agtet nation.

Hør, hvad Herren siger: „Syng af glæde over Israels folk, bryd ud i jubel over den ypperligste blandt nationerne. Lovpris mig og bed mig om at redde Israels rest.

Hør Herrens ord, I fremmede nationer, råb det ud i fjerne lande. Herren, som engang adspredte Israel, vil samle sit folk og våge over dem, som en hyrde vogter sin hjord.

Han løskøber Israel og redder dem fra nationer, som er stærkere end dem.

Herren, den Almægtige, som satte solen til at skinne om dagen og månen og stjernerne til at lyse om natten, og som sætter havet i oprør, så bølgerne bruser, aflægger følgende løfte:

„Lige så lidt, som I kan bryde naturens love, så dag og nat ikke kommer til de fastsatte tider, lige så lidt kan jeg bryde min pagt med min tjener David, så der ikke findes en arving til hans trone. Det samme gælder min pagt med de præster, der tjener mig.

Men hertil svarer jeg: Jeg vil ikke forkaste mit folk eller min tjener David, lige så lidt som jeg bryder de love, jeg har givet for dag og nat eller for himmel og jord. Jeg bryder aldrig mit løfte om, at en søn af David en dag skal regere over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, for jeg vil vende mit folks skæbne og forbarme mig over dem.”

Når du engang dør en naturlig død blandt dit eget folk i eksilet, vil de brænde røgelse for at ære dit minde på samme måde, som man gjorde for de konger, der gik forud for dig. Man vil sørge over dig og sige: ‚Ak, vores konge er død.’ Det er et løfte, siger Herren.”

„Tag en bogrulle og sørg for at få nedskrevet alle mine budskaber om Israel, Juda og de øvrige nationer. Begynd med de budskaber, jeg gav dig tilbage i Josias’ dage, og nedskriv dem alle sammen helt op til i dag.

Derfor siger Herren til dig: Ingen af dine efterkommere får chancen for at blive konge efter dig. Dit lig bliver smidt på jorden og udsat for sol om dagen og frost om natten.

Da kong Zidkija og hans livgarde indså, at slaget var tabt, flygtede de om natten gennem paladsets have, videre igennem en korridor mellem to mure, ud ad en port i bymuren og satte kurs mod Jordandalen.

Profetier imod Egypten

Her følger en række budskaber angående fremmede nationer, som jeg modtog fra Herren.

Nationerne vil høre om dit ydmygende nederlag, dit dødsskrig vil nå til jordens ender. Dine helte faldt over hinandens ben og styrtede til jorden, alle som én!”

Et løfte om håb for Israels folk

Herren fortsatte: „Du skal ikke være bange, min tjener Israel, for jeg vil befri jer fra de fjerne lande, hvor I lever i fangenskab, og føre jer hjem til jeres eget land. Der vil I opleve tryghed og fremgang, så I kan leve uden at skulle frygte de fremmede nationer.

Frygt ikke, min tjener Jakob, siger Herren, for jeg er med dig, Jeg vil rasere de nationer, jeg spredte dig iblandt, men jeg vil ikke rasere dig. Jeg straffer dig, men ikke mere end højst nødvendigt.”

Moab er færdig som nation, for hun satte sig op mod Herren.

Herren har fortalt mig, at der er sendt bud ud til nationerne om at danne et forbund og rykke ud mod Edom.

Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage.

Kald på de andre nationer, så de kan gå i krig mod Babylonien. Lad krigsråbet lyde, tilkald hære fra landene Ararat, Minni og Ashkenaz. Udpeg en angrebsleder, og lad hestene storme frem som sultne græshopper.

På det tidspunkt brød fjenden hul gennem bymuren og den judæiske hær prøvede at flygte. Nogle forlod byen om natten gennem paladsets have, igennem en korridor mellem to mure, ud af en port i bymuren og videre i retning af Jordandalen. Men de babyloniske tropper holdt vagt rundt omkring byen,

Byen jamrer og græder natten lang. Ingen kommer for at trøste hende i sorgen. Alle de gamle venner har svigtet hende.

Tårerne skal strømme som en flod dag og nat. Græd øjnene ud af hovedet, Jerusalem, råb til Herren. Lad selv dine nedbrudte mure hulke af gråd.

Udgyd dine tårer for Herren natten igennem. Løft hænderne og bønfald ham om at redde dine indbyggere, som er ved at dø af sult i dine gader.

Derfor vil jeg dømme jer og straffe jer for øjnene af alle de andre nationer.

Jeg gør jeres land øde til skræk og advarsel for jeres nabolande. Enhver, som kommer forbi og ser ødelæggelsen, vil udtale nedladende ord imod jer. I bliver et skræmmende eksempel på hvilke voldsomme konsekvenser det får, når Herren udøser sin straf over en nation.

Kun enkelte af jer får lov at overleve, og den rest, der bliver tilbage, skal spredes blandt verdens nationer.

Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil.

Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen.

Kongen vil i nattens mulm og mørke forlade byen gennem et hul i muren med tilhyllet ansigt, så han ikke kan se det land, han forlader, og med sin oppakning på skuldrene.

Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.

Mens de endnu var i ørkenen, lovede jeg højt og helligt, at jeg ville sprede dem blandt verdens nationer, fordi de havde forkastet mine love og forordninger. Sabbatten holdt de ikke hellig, og de blev ved med at dyrke deres forfædres afguder.

Alle nationer, både nære og fjerne, skal håne dig for dit indre kaos og din afgudsdyrkelse.

bliver I som straf overgivet til jeres fjender, så I bliver udryddet og ikke længere er en nation og et folk. Da vil I indse, at jeg er Herren.

Derfor åbner jeg Moabs østgrænse, så landets stolte byer, Bet-Jeshimot, Ba’al-Meon og Kirjatajim går tabt. Dem giver jeg til ørkenbeduinerne fra øst, som strømmer ind i landet, ligesom de gør i Ammon. Moab bliver udslettet som nation og folk.

Dine varer blev værdsat af mange nationer, jordens konger blev rige på grund af dig.

Derfor udleverede jeg dig til en mægtig nation, der kunne straffe dig for din gudløshed og ondskab. Jeg forkastede dig.

„Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge: Du var som en løve blandt nationerne, som et uhyre fra havet fór du frem, piskede Nilens vande op og trampede bredderne til mudder.

„Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.

Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god.

De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler.

Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån.

Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer.

Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”

På den måde skal min hellighed blive kendt i hele Israel. Jeg vil ikke længere acceptere, at mit navn bliver vanæret. Alle nationer skal erkende at jeg, Herren, er Israels hellige Gud.

Herren fortsatte: „Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.

og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem.

Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt. Da priste Daniel Himlens Gud og sagde: „Priset være Herren for evigt. Han har al visdom og magt.

Men en nat havde jeg en drøm, som forfærdede mig, og de syner, jeg så, gjorde mig skrækslagen.

Alverdens nationer er intet at regne i sammenligning med ham. Han råder over en hær af engle og gennemfører sin vilje blandt jordens folk. Ingen kan sætte sig op imod ham eller gå i rette med ham.

Allerede samme nat blev kong Belshazzar dræbt.

Derpå vendte kongen tilbage til paladset. Men han ville ikke spise, aflyste sin sædvanlige aftenunderholdning og lukkede ikke et øje hele natten.

I mit natlige drømmesyn så jeg vindene fra de fire verdenshjørner piske det store hav i oprør,

og andre nationer slutter sig til ham i kampen imod Egyptens konge. Krigere fra dit eget folk vil søge at opfylde det profetiske syn ved at gøre oprør mod Egyptens overherredømme, men de bliver slået.

Egypten og mange andre nationer bukker under for ham.

Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizre’el-dagen bliver en stor dag!

I svigter både dag og nat, og det samme gør profeterne. I har ødelagt jeres eget folk.

De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen.

I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre.

I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn.

Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere.

Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle.

Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

„Du har medlidenhed med en plante, som du ikke engang selv har plantet,” sagde Herren. „Den voksede op den ene nat og forsvandt den næste.

Straffen for undertrykkelse

Ve jer, der misbruger jeres magt og undertrykker de svage. Om natten udtænker I onde planer og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.

Engang vil jeres syner holde op, jeres trolddomskunster vil høre fortiden til. Det er ude med jer, og natten vil sænke sig over jer.

Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage, og samle mit adspredte folk til en stærk nation. Da vil jeg være deres konge og regere fra Zions bjerg for evigt.

Jeg ser i min ånd mange nationer, der samler sig imod Jerusalem. De ønsker at få ram på den hellige by og fuldstændigt udslette den.

Jerusalems indbyggere, tærsk dem, som en okse tærsker korn. Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze, så I kan knuse mange nationer. Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud, deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.

Nineve forførte mange nationer med sin fortryllende skønhed og rigdom. De blev forblændet af byens pragt og blev alle gjort til slaver.

„Det er mig, der straffer dig,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg flår dine fine klæder af dig, så alle nationer får din nøgenhed at se, din skam og din skændsel.

Byen ender som græsgang for får og tilholdssted for alle mulige dyr. Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne, krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler. De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.

Ja, jeg vil ryste alle verdens nationer, så deres kostbarheder bliver bragt hertil, og jeg vil fylde templet med min herlighed.

Herren opmuntrer Israels folk

Den 24. dag i den 11. måned samme år, talte Herren til mig i et syn om natten.

Selv mennesker fra de store nationer vil komme til Jerusalem for at søge Herren og bede om hans velsignelse.

Til den tid vil ti mennesker fra alverdens nationer flokkes om en enkelt jøde, tage ham i ærmet og sige: ‚Lad os få lov at tage med dig, for vi har hørt, at Gud er med jer!’ ”

Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer.

Til den tid vil jeg gøre Jerusalem til en tung sten, som de ikke kan løfte. Prøver de på det, kommer de til skade. Alle jordens nationer vil samle sig imod mit folk.

Herren skal herske

Der vil komme en tid, hvor Herren vil samle nationerne til en sidste kamp mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, husene plyndret, kvinderne voldtaget og halvdelen af befolkningen sendt i eksil, mens den anden halvdel bliver i byen.

Men da vil Herren skride til handling og nedkæmpe de fjendtlige nationer, sådan som han gjorde i gamle dage.

Til den tid skal det naturlige lys forsvinde, for de mægtige lysgivere på himlen skal smelte.

Det bliver helt enestående, og kun Herren ved, hvornår det vil ske. Der skal ikke længere være dag og nat, for om aftenen vil det være lige så lyst som midt på dagen.

Men de overlevende fra de nationer, der angreb Jerusalem, skal nu hvert år tage derhen for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, og fejre løvhyttefesten.

Sådan vil Herren straffe både Egypten og alle andre nationer, som ikke vil drage op for at fejre løvhyttefesten.