Zakarias 1-7
Dette er Biblen på dansk
1 I den ottende Måned i Darius's andet Regeringsår kom Herrens Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således: 2 Herren var fuld af Harme imod eders Fædre. 3 Men sig til dem: Så siger Hærskarers Herre: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers Herre, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers Herre. 4 Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers Herre: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra Herren. 5 Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt? 6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers Herre havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."
7 På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius's andet Regeringsår kom Herrens Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:
8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste. 9 Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder." 10 Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: "Det er dem, Herren udsender, for at de skal drage Jorden rundt." 11 Og de tog til Orde og sagde til Herrens Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille. 12 Herrens Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers Herre! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?" 13 Og til Svar gav Herren Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord. 14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers Herre: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion 15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille. 16 Derfor, så siger Herren: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers Herre, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem. 17 Tal videre: Så siger Hærskarers Herre: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og Herren vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.
2 Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn. 2 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem." 3 Så lod Herren mig se fire Smede. 4 Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."
5 Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Målesnor i Hånden. 6 Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Og se, Engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte frem over for ham, 8 og han sagde til ham: "Løb ben og sig til den unge Mand der: Som åbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skal der være i det. 9 Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det. 10 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. 11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter! 12 Thi så siger Hærskarers Herre, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten. 13 Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig. 14 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra Herren." 15 Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig til Herren og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig. 16 Og Herren tager Juda til Arvelod på den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem. 17 Stille, alt Kød, for Herren, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.
3 Derpå lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føre Klage imod ham. 2 Men Herren,sagde til Satan: "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?" 3 Josua havde snavsede Klæder på og stod foran Engelen; 4 men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: "Tag de snavsede Klæder af ham!" Og til ham sagde han: "Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have Højtidsklæder på." 5 Og han sagde: "Sæt et rent Hovedbind på hans Hoved!" Og de satte et rent Hovedbind på hans Hoved og gav ham rene Klæder på. Så trådte Herrens Engel frem, 6 og Herrens Engel vidnede for Josua og sagde: 7 Så siger Hærskarers Herre: Hvis du vandrer på mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du både Råde i mit Hus og vogte mine Forgårde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, som står her" 8 Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak komme. 9 Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua - på den ene Sten er syv Øjne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hærskarers Herre, og på een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld. 10 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, skal I byde hverandre til Gæst under Vinstok og Figenfræ.
4 Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn, 2 og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne, 3 desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet tilvenstre for Oliekarret." 4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse Ting, Herre?" 5 Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej. Herre!"
6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. 7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der råbes: "Nåde, Nåde være med den!" 8 Og Herrens Ord kom til mig således: 9 Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til eder.
10 Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv er Herrens Øjne, som søger ud over hele Jorden. 11 Derpå spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?" 12 Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?" 13 Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej, Herre!" 14 Så sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som står for al Jordens Herre."
5 Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle. 2 Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred." 3 Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri. 4 Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers Herre, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."
5 Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: "Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!" 6 Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet." 7 Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde. 8 Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen. 9 Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord. 10 Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaen hen?" 11 Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."
6 Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber. 2 For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte, 3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede. 4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disse Herre?" 5 Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre. 6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet; 7 de røde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag ud over Jorden!" Og de drog ud over Jorden.
8 Så kaldte han på mig og talte således til mig: "Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Ånd dale ned over Nordens Land."
9 Herrens Ord kom til mig således: 10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gå indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel, 11 og modtage Sølv og Guld. Lad så lave en Krone og sæt den på Josuas Hoved 12 med de Ord: "Så siger Hærskarers Herre: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge Herrens Helligdom. 13 Han skal bygge Herrens Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker på sin Trone: og han skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to. 14 Men Kronen skal blive i Herrens Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn. 15 Langvejs fra skal man komme og bygge på Herrens Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder Herren eders Gud - - -
7 I Kong Darius's fjerde Regeringsår kom Herrens Ord til Zakarias på den fjerde Dag i den niende Måned, Kislev. 2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mænd Bud for at bede Herren om Nåde 3 og spørge Præsterne ved Hærskarers Herres Hus og Profeterne: "Skal jeg græde og spæge mig i den femte Måned, som jeg nu har gjort i så mange År?"
4 Da kom Hærskarers Herres Ord til mig således: 5 Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Når l har fastet og klaget i den femte og syvende Måned i halvfjerdsindstyve År, var det da mig, I fastede for? 6 Og når l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og drikker? 7 Kender I ikke de Ord, Herren forkyndte ved de tidligere Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet? 8 Og Herrens Ord kom til Zaka rias således: 9 Så siger Hærskarers Herre: Fæld redelig Dom, vis Miskundhed og Barmhjertighed mod hverandre, 10 undertryk ikke Enker og faderløse, fremmede og nødlidende og tænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre! 11 Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres Ører døve 12 og deres Hjerter hårde som Diamant for ikke at høre Loven og de Ord, Hærskarers Herre sendte gennem sin Ånd ved de tidligere Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hærskarers Herre. 13 Ligesom de ikke hørte, når han kaldte, således vil jeg, sagde Hærskarers Herre, ikke høre, når de kalder; 14 og jeg blæste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og Landet blev øde efter dem, så ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige Land til en Ørk.