A A A A A
Bible Book List

Salme 96-102 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

96 Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, syng for Herren og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag, kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom. Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde, tilbed Herren i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden! 10 Sig blandt Folkeslag: "Herren har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene." 11 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse, 12 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer 13 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! 10 I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; 11 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. 12 I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!

100 Råb af Fryd for Herren, al jorden, tjener Herren med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel! Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter. Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn! Thi god er Herren, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!

101 Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre. Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge, på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge; det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke; den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener; ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje. Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af Herrens By.

102 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for Herren.

Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild; mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød. Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden; jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder; om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget; mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. 10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer 11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; 12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

13 Men du troner evindelig, Herre, du ihukommes fra Slægt til Slægt; 14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde; 15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe. 16 Og Herrens Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; 17 thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed; 18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset. 19 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise Herren; 20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, Herren skuer ned fra Himmel til Jord 21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed, 22 at Herrens Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem, 23 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene Herren.

24 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv. 25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt. 26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk; 27 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning; 28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende! 29 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes