Salme 80-85
Dette er Biblen på dansk
80 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.
2 Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber, 3 for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! 4 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 5 Herre, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? 6 Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål. 7 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. 8 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
9 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; 10 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; 11 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; 12 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. 13 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? 14 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
15 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok, 16 for Skuddet, din højre planted! 17 Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel! 18 Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig! 19 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn! 20 Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
81 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, 3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen; 4 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag! 5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; 6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven. 8 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela. 9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! 11 Jeg, Herren, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! 12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke. 13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd. 14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje! 15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner! 16 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt; 17 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
82 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom 2 "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela. 3 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri; 4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd! 5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. 6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner; 7 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" 8 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!
83 En Sang. En Salme af Asaf.
2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud! 3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, 4 oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner: 5 "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!" 6 Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig, 7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne, 8 Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere; 9 også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.
10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk, 11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken! 12 Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna, 13 fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje." 14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden. 15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge, 16 så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; 17 fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o Herre; 18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde 19 Og kende, at du, hvis Navn er Herren, er ene den Højeste over al Jorden!
84 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! 3 Af Længsel efter Herrens Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! 4 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers Herre, min Konge og Gud! 5 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. 6 Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! 7 Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. 8 Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. 9 Hør min Bøn, o Herre, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. 10 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! 11 Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. 12 Thi Gud Herren er Sol og Skjold, Herren giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. 13 Hærskarers Herre, salig er den, der stoler på dig!
85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, 3 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. 4 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. 5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! 6 Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? 7 Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! 8 Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!
9 Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; 10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; 11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; 12 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. 13 Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; 14 Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.