A A A A A
Bible Book List

Salme 66-69 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

66 Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn. Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham. Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud! 10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv; 11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder, 12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

13 Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter, 14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden. 15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela. 16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl! 17 Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge. 18 Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt; 19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst. 20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

67 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme. En Sang.

Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela - for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk. Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig; Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela. Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig! Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os, Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!

68 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.

Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! Herren er hans Navn, jubler for hans Åsyn, faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. 10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; 11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, 12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: 13 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. 14 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. 15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." 16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; 17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor Herren også vil bo for evigt? 18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, Herren kom fra Sinaj til Helligdommen. 19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, Herre, o Gud.

20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. 21 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre Herren er Udgange fra Døden. 22 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. 23 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

24 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." 25 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! 26 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: 27 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" 28 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

29 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! 30 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. 31 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! 32 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. 33 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng Herren; 34 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. 35 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, 36 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

69 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen, jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig; træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud; flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers Herre, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel; fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner. 10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig: 11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; 12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. 13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

14 Men jeg beder, Herre, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! 15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, 16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. 17 Svar mig, Herre, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; 18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig; 19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! 20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender. 21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde; 22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; 24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! 25 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem; 26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! 27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred. 28 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd; 29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! 31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; 32 det er mer for Herren end Okser end Tyre med Horn og Klove!

33 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! 34 Thi Herren låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; 36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; 37 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes