63 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.

² Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land ³ (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; ⁴ thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. ⁵ Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, ⁶ Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, ⁷ når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; ⁸ thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. ⁹ Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

¹⁰ Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, ¹¹ gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. ¹² Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

64 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; ³ skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. ⁴ der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen ⁵ for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. ⁶ Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" ⁷ De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

⁸ Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; ⁹ han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

¹⁰ alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming; ¹¹ de retfærdige glædes i Herren og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.

² Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; ³ alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. ⁴ Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. ⁵ Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

⁶ Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, ⁷ du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, ⁸ du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, ⁹ så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

¹⁰ Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, ¹¹ du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. ¹² Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; ¹³ de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; ¹⁴ Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!

6 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større? ² Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? ³ Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død? ⁴ Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned. ⁵ Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses, ⁶ idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden. ⁷ Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden. ⁸ Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham, ⁹ efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham. ¹⁰ Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud. ¹¹ Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. ¹² Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer; ¹³ fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud. ¹⁴ Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.

¹⁵ Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra! ¹⁶ Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed? ¹⁷ Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne. ¹⁸ Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere. ¹⁹ Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse! ²⁰ Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden. ²¹ Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død. ²² Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; ²³ thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.