A A A A A
Bible Book List

Salme 58-65 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

58 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt? Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold. Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger. Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, Herre; lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol. 10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

11 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 12 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

59 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.

Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd! Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde. Uden at jeg har forbrudt mig, Herre, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til! Du er jo Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela. Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

Men du, o Herre, du ler ad dem, du spotter alle Folk, 10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn; 11 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd! 12 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem, 13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger; 14 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. 15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, 16 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag. 18 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

60 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.

Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen; du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler! Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin. Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal; mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

61 Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.

Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn! Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe, led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden. Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela. Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt. Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham! Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.

62 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur? Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb; ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. 11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå! 12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, 13 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

63 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.

Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

10 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. 12 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

64 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming; 11 de retfærdige glædes i Herren og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.

Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

10 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 12 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 14 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes