A A A A A
Bible Book List

Salme 46-50 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.

Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. 10 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. 11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! 12 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

47 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud! Thi Herren, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden. Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod; han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela. Gud steg op under Jubel, Herren under Homets Klang. Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge; thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud. Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde. 10 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!

48 En Sang. En Salme af Koras Sønner.

Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; de så og tav på Stedet, flyed i Angst, af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers Herres By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. 10 I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; 11 som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, 12 Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme. 13 Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, 14 læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der 15 kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.

49 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, både høj og lav, både rig og fattig! Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live 10 og aldrig få Graven at se; 11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, 12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. 13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. 14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. 15 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. 16 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. 17 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; 18 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. 19 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" 20 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. 21 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

50 Gud, Gud Herren talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge; fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm; han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk: "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!" Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg! Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje; jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde; 10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge; 11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel. 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde! 13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod? 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter. 15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden, 17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg? 18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til, 19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig. 20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn; 21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart. 22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder. 23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes