Salme 40-45
Dette er Biblen på dansk
40 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
2 Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig. 3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed, 4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på Herren. 5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til Herren, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn. 6 Mange Undere gjorde du, Herre min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
7 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke. 8 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift; 9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre." 10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; Herre, du ved det. 11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling. 12 Du, Herre, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.
13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet. 14 Du værdiges, Herre, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp. 15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel; 16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig! 17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Herren er stor!" 18 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
41 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser Herren på Ulykkens Dag; 3 Herren vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. 4 På Sottesengen står Herren ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.
5 Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! 6 Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" 7 Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. 8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: 9 "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" 10 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. 11 Men du, o Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. 12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. 13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.
14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!
42 Til Sangmesteren. En Maskil af Koras Sønner.
2 Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud. 3 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn? 4 Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?" 5 Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren. 6 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
7 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg. 8 Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig. 9 Sin Miskundhed sender Herren om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud. 10 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender? 11 Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?" 12 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
43 Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand! 2 Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender? 3 Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, 4 at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!
5 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
44 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; 3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; 4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. 5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. 6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; 7 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; 8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. 9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; 11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; 12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, 13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. 14 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, 15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. 16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn 17 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! 19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. 20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. 21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, 22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom 23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! 24 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! 25 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? 26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. 27 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
45 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.
2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt. 4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt, 5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting! 6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. 7 Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. 8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, 9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, 10 Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.
11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus, 12 at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre. 13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest. 14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld; 15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen. 16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! 18 Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.