Salme 32-35

Dette er Biblen på dansk

32 Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult: ² saligt det Menneske, Herren ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

³ Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem, ⁴ thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela. ⁵ Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for Herren!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela. ⁶ Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå. ⁷ Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

⁸ Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig. ⁹ Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig. ¹⁰ Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på Herren, omgiver han med Nåde. ¹¹ Glæd jer i Herren, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!

33 Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang; ² lov Herren med Citer, tak ham til tistrenget Harpe; ³ en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!

⁴ Thi sandt er Herrens Ord, og al hans Gerning er trofast; ⁵ han elsker Retfærd og Ret, af Herrens Miskundhed er Jorden fuld. ⁶ Ved Herrens Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde. ⁷ Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre. ⁸ Al Jorden skal frygte for Herren, Alverdens Beboere skælve for ham; ⁹ thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der. ¹⁰ Herren kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet; ¹¹ Herrens Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt. ¹² Saligt det Folk, der har Herren til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

¹³ Herren skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn; ¹⁴ fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden; ¹⁵ han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

¹⁶ Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft; ¹⁷ til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke. ¹⁸ Men Herrens Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden, ¹⁹ for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid. ²⁰ På Herren bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold; ²¹ thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

²² Din Miskundhed være over os, Herre, så som vi håber på dig.

34 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.

² Jeg vil love Herren til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund ³ min Sjæl skal rose sig af Herren, de ydmyge skal høre det og glæde sig. ⁴ Hylder Herren i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! ⁵ Jeg søgte Herren, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. ⁶ Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes. ⁷ Her er en arm, der råbte, og Herren hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. ⁸ Herrens Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

⁹ Smag og se, at Herren er god, salig den Mand, der lider på ham! ¹⁰ Frygter Herren, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet. ¹¹ Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger Herren, dem fattes intet godt. ¹² Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer Herrens Frygt. ¹³ Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke, ¹⁴ så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig; ¹⁵ hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

¹⁷ Mod dem, der gør ondt, er Herrens Åsyn for at slette deres Minde af Jorden;^{[a] 16} på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb; ¹⁸ når de skriger, hører Herren og frier dem af al deres Trængsel. ¹⁹ Herren er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. ²⁰ Den retfærdiges Lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle; ²¹ han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. ²² Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. ²³ Herren forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

35 Herre, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, ² grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig, ³ tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!" ⁴ Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, ⁵ de blive som Avner for Vinden, og Herrens Engel nedstøde dem, ⁶ deres Vej blive mørk og glat, og Herrens Engel forfølge dem! ⁷ Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. ⁸ Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. ⁹ Min Sjæl skal juble i Herren, glædes ved hans Frelse, ¹⁰ alle mine Ledemod sige: "Herre, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

¹¹ Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; ¹² de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. ¹³ Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, ¹⁴ som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. ¹⁵ Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; ¹⁶ for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. ¹⁷ Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. ¹⁸ Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁹ Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! ²⁰ Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; ²¹ de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" ²² Du så det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; ²³ rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, ²⁴ døm mig efter din Retfærd Herre, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig ²⁵ Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" ²⁶ Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. ²⁷ Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være Herren, som under sin Tjener Fred!" ²⁸ Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.