135 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I Herrens Tjenere, ² som står i Herrens Hus, i vor Guds Huses Forgårde! ³ Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. ⁴ Thi Herren udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. ⁵ Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er større end alle Guder.

⁶ Herren gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. ⁷ Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

⁸ han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, ⁹ og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; ¹⁰ han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, ¹¹ Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger ¹² og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. ¹³ Herre, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, Herre, fra Slægt til Slægt, ¹⁴ thi Ret skaffer Herren sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

¹⁵ Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; ¹⁶ de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; ¹⁷ de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. ¹⁸ Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. ¹⁹ Lov Herren, Israels Hus, lov Herren, Arons Hus, ²⁰ lov Herren, Levis Hus, lov Herren, I, som frygter Herren! ²¹ Fra Zion være Herren lovet, han, som bor i Jerusalem!

136 Halleluja! Tak Herren, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! ² Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! ³ Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁴ Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁵ Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁶ Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁷ Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁸ Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁹ Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! ¹⁰ Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹¹ Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹² Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹³ Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁴ Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁵ Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁶ Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁷ Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁸ Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁹ Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁰ Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! ²¹ Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²² I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²³ Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁴ Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁵ Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁶ Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

12 Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. ² I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder. ³ Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved den Helligånd.

⁴ Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd; ⁵ og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre; ⁶ og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. ⁷ Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt. ⁸ En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd; ⁹ en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd; ¹⁰ en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale. ¹¹ Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil.

¹² Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således også Kristus. ¹³ Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Ånd at drikke ¹⁴ Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange. ¹⁵ Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet. ¹⁶ Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet. ¹⁷ Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten? ¹⁸ Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde. ¹⁹ Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? ²⁰ Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme. ²¹ Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," eller atter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig." ²² Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste, ²³ og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed; ²⁴ de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære; ²⁵ for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre; ²⁶ og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med. ²⁷ Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især. ²⁸ Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. ²⁹ Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger? ³⁰ mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge? ³¹ Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.