123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! ² Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. ³ Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, ⁴ overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - ² havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; ³ så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; ⁴ så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, ⁵ over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. ⁶ Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! ⁷ Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. ⁸ Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. ² Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : ³ Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. ⁴ Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; ⁵ men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

10 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet ² og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet ³ og spiste alle den samme åndelige Mad ⁴ og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. ⁵ Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen. ⁶ Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede. ⁷ Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege." ⁸ Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde. ⁹ Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger. ¹⁰ Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren. ¹¹ Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. ¹² Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder! ¹³ Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

¹⁴ Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! ¹⁵ Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger. ¹⁶ Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? ¹⁷ Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød. ¹⁸ Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?