Salme 108-114
Dette er Biblen på dansk
108 En Sang. En Salme af David.
2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære! 3 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. 4 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd; 5 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. 6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! 8 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal; 9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
109 Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs! 2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge, 3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; 4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn; 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre, 7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd; 8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden; 9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke; 10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem; 11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods; 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; 13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt: 14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, 15 altid være de, Herren for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden, 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde; 17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! 18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben; 19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer! 20 Det være mine Modstanderes Løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Men du, o Herre, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld! 22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig; 23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud; 24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve; 25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de 26 Hjælp mig, Herre min Gud, frels mig efter din Miskundhed, 27 så de sander, det var din Hånd, dig, Herre, som gjorde det! 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; 29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe! 30 Med min Mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i Mængden; 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
110 Herren sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!" 2 Fra Zion udrækker Herren din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender! 3 Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød. 4 Herren har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis." 5 Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag, 6 blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande. 7 Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.
111 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 2 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 3 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 4 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 5 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 6 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 7 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 8 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 9 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!
112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; 8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! 2 Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; 3 fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! 4 Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. 5 Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje 6 og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - 7 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet 8 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, 9 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!
114 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, 2 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. 3 Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, 4 Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. 5 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, 6 hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? 7 Skælv, Jord, for Herrens Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, 8 han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!