Salme 1-8
Dette er Biblen på dansk
1 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, 2 men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. 3 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.
4 De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. 5 Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed. 6 Thi Herren kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.
2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? 2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: 3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. 5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: 6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" 7 Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! 8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; 9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, 11 tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! 12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
3 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. 2 Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, 3 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.
4 Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. 5 Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. 6 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. 7 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! 9 Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.
4 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
2 Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
3 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. 4 Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. 5 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. 6 Bring rette Ofre og stol på Herren!
7 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! 8 Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. 9 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.
5 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.
2 Herre, lytt til mit Ord og agt på mit suk, 3 lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! 4 Årle hører du, Herre, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.
5 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, 6 for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand, 7 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er Herren en Afsky. 8 Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.
9 Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, Herre, jævn din Vej for mit Ansigt! 10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat. 11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig. 12 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! 13 Thi du velsigner den retfærdige, Herre, du dækker ham med Nåde som Skjold.
6 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.
2 Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, 3 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! 4 Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? 5 Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! 6 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? 7 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; 8 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
9 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, 10 Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. 11 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
7 En Sjiggajon af David, som han sang for Herren i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 Herre min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, 3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. 4 Herre min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder, 5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men, 6 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.
7 Herre, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten! 8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! 9 Herren dømmer Folkeslag. Mig dømme du, Herre, efter min Retfærd og Uskyld! 10 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. 11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; 12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; 14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile. 15 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; 16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. 17 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. 18 Jeg vil takke Herren for hans Retfærd, lovsynge Herren den Højestes Navn.
8 Til Sangmesteren. Al-haggittit. En Salme af David.
2 Herre, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen! 3 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.
4 Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte, 5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham? 6 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham; 7 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder, 8 Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr, 9 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier. 10 Herre, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!