A A A A A
Bible Book List

Ordsprogene 4-6 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand; thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer. Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste, lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve; køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord; slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig! Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har; hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den; den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone. 10 Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange. 11 Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor; 12 når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; 13 hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv. 14 Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej. 15 sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom; 16 thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald. 17 Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin. 19 Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over, 18 men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag: 20 Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger; 21 det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte; 22 thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød. 23 Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet. 24 Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern. 25 Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem; 26 gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet; 27 bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig. Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År. 10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, 11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen, 12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse, 13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! 14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!" 15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; 16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene! 17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! 18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, 19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! 20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? 21 Thi for Herrens Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; 22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; 23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag, er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord, gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste; und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile, red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd. Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? 10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: 11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, 13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, 14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; 15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. 16 Seks Ting hader Herren, syv er hans Sjæl en Gru: 17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, 18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, 19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, 21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; 22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; 23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej 24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge! 25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej! 26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl. 27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder? 28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides? 29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf. 30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult? 31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods. 32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så; 33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam. 34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag; 35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes