A A A A A
Bible Book List

Ordsprogene 19-21 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

19 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på Herren vredes hans Hjerte. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. 10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. 11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. 12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. 13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. 14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra Herren. 15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. 16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. 17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. 18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. 19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. 20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. 21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men Herrens Råd er det, der står fast. 22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. 23 Herrens Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. 24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. 25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. 26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. 27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. 28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. 29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

20 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv. Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid. Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet. Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op. Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand? Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham. Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik. Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!" 10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er Herren en Gru. 11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd. 12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, Herren skabte dem begge. 13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt. 14 Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort. 15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber. 16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! 17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus. 18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg! 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! 20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud. 21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke. 22 Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på Herren, så hjælper han dig. 23 To Slags Lodder er Herren en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk. 24 Fra Herren er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne! 25 Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om. 26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem. 27 Menneskets Ånd er en Herrens Lampe, den ransager alle hans indres Kamre. 28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd. 29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår. 30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

21 En Konges hjerte er Bække i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. En Mand holder al sin Færd for ret, men Herren vejer Hjerter. At øve Ret og Skel er mere værd for Herren end Offer. Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd. Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab. At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer. Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret. Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde. 10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. 11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab. 12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. 13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar. 14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. 15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel. 16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling. 17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig. 18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted. 19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde. 20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det. 21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære. 22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på. 23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. - 24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod. 25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille. 26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare. 27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd. 28 Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles. 29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej. 30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for Herren. 31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er Herrens Sag.

2 Korinterne 7 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!

Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget. Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen. Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel. Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster. Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme; dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.

Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, - så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os. 10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død. 11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag. 12 Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.

13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle. 14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed. 15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven. 16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes