Ordsprogene 10-12
Dette er Biblen på dansk
10 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. 2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. 3 Herren lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. 4 Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig. 5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. 6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. 7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. 8Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. 9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. 10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. 11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. 12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. 13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid. 14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde. 15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde. 16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd. 17 At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig. 18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. 19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund. 20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd. 21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid. 22 Herrens Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til. 23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt. 24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. 25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund. 26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham. 27 Herrens Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af. 28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste. 29 For lydefri Vandel er Herren et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd. 30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet. 31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes. 32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
11 Falske Vægtskåle er Herren en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind. 2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom. 3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde. 4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden. 5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse. 6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå. 7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister. 8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted. 9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab. 10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund. 12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier. 13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen. 14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd. 15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag. 16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom. 17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød. 18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn. 19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død. 20 De svigefulde er Herren en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. 21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri. 22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne. 23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente. 24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. 25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv. 26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger. 27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. 28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv. 29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl. 30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle. 31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
12 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. 2 Den gode vinder Yndest hos Herren, den rænkefulde dømmer han skyldig. 3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes. 4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben. 5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig. 6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse. 7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast. 8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt. 9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød. 10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. 11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. 12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. 13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. 14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. 15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. 16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. 17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. 18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. 19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. 20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld. 22 Løgnelæber er Herren en Gru, de ærlige har hans Velbebag. 23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. 24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. 25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. 26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. 27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. 28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.