¹ Obadias's Syn. Så siger den Herre Herren til Edom: Fra Herren har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det! ² Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, såre foragtet er du. ³ Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som troner i det høje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til Jorden?" ⁴ Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra Herren. ⁵ Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulde vel ikke have Høstmænd i Vingården? Efterslæt levner de ikke! ⁶ Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet! ⁷ Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine gode Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde de Fælder under din Fod. ⁸ Visselig vil jeg på hin Dag, lyder det fra Herren, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge. ⁹ Da skal dine Helte lammes at Rædsel, o Teman, og hver en Mand ryddes ud at Esaus Bjerge. ¹⁰ For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt, ¹¹ fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem. ¹² At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig over Judæerne på Undergangens Dag! At opspærre Munden på Trængselens Dag, ¹³ komme i mit Folks Port på Ulykkens Dag, være med til at nyde dets Kval på Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods på Ulykkens Dag! ¹⁴ At stå ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, på Trængselens Dag! ¹⁵ Thi nær er Herrens Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.

¹⁶ Thi som I drak på mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke uden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til. ¹⁷ Men på Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være en Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje. ¹⁸ Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt Herren har talet. ¹⁹ De skal tage Sydlandet i Ejesammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead. ²⁰ Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Land i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje. ²¹ Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over Esaus Bjerge. Og så skal Riget være Herrens.

82 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom ² "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela. ³ Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri; ⁴ red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd! ⁵ Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. ⁶ Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner; ⁷ dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" ⁸ Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!

83 En Sang. En Salme af Asaf.

² Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud! ³ Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, ⁴ oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner: ⁵ "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!" ⁶ Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig, ⁷ Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne, ⁸ Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere; ⁹ også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

¹⁰ Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk, ¹¹ der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken! ¹² Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna, ¹³ fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje." ¹⁴ Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden. ¹⁵ Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge, ¹⁶ så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; ¹⁷ fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o Herre; ¹⁸ lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde ¹⁹ Og kende, at du, hvis Navn er Herren, er ene den Højeste over al Jorden!