4 Mosebog 8-10

Dette er Biblen på dansk

8 Og Herren talede til Moses og sagde: ² Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter Lamperne på, skal du sætte dem således, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen! ³ Det gjorde Aron så; han satte Lamperne på således, at de vendte ud mod Pladsen foran Lysestagen, som Herren havde pålagt Moses. ⁴ Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, Herren havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.

⁵ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ⁶ Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem! ⁷ Således skal du gå frem, når du renser dem: Stænk Renselsesvand på dem og lad dem gå hele deres Legeme over med Ragekniv, tvætte deres klæder og rense sig. ⁸ Derpå skal de tage en ung Tyr til Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer af fint Hvedemel, rørt i Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til Syndoffer. ⁹ Lad så Leviterne træde hen foran Åbenbaringsteltet og kald hele Israelitternes Menighed sammen. ¹⁰ Når du så har ladet Leviterne træde frem for Herrens Åsyn, skal Israeliterne lægge deres Hænder på Leviterne. ¹¹ Derpå skal Aron udføre Svingningen med Leviterne for Herrens Åsyn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udføre Herrens Arbejde. ¹² Så skal Leviterne lægge deres Hænder på Tyrenes Hoved, og derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som Brændoffer til Herren for at skaffe Leviterne Soning. ¹³ Derpå skal du stille Leviterne frem for Aron og hans Sønner og udføre Svingningen med dem for Herren. ¹⁴ Således skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, så at Leviterne kommer til at tilhøre mig. ¹⁵ Derefter skal Leviterne komme og gøre Arbejde ved Åbenbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udføre Svingningen med dem, ¹⁶ thi de er skænket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet for alt hvad der åbner Moders Liv, alle førstefødte hos Israeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom. ¹⁷ Thi mig tilhører alt det førstefødte hos Israeliterne, både af Mennesker og Kvæg. Dengang jeg slog alle de førstefødte i Ægypten, helligede jeg dem til at være min Ejendom. ¹⁸ Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det førstefødte hos Israeliterne ¹⁹ og skænkede Leviterne som Gave til Aron og hans Sønner af Israelitternes Midte til at udføre Israelitternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingen Plage skal ramme Israeliterne, om de selv nærmer sig Helligdommen.

²⁰ Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde således med Leviterne; ganske som Herren havde pålagt Moses med Hensyn til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem. ²¹ Leviterne lod sig rense for Synd og tvættede deres Klæder, og Aron udførte Svingningen med dem for Herrens Åsyn, og Aron skaffede dem Soning, så de blev rene. ²² Derpå kom Leviterne for at udføre deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet under Arons og hans Sønners Tilsyn; som Herren havde pålagt Moses med Hensyn til Leviterne, således gjorde de med dem.

²³ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²⁴ Dette er, hvad der gælder Leviterne: Fra Femogtyveårsalderen og opefter skal de komme og gøre Tjeneste med Arbejdet ved Åbenbaringsteltet. ²⁵ Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde op med at gøre Tjeneste og ikke arbejde mere; ²⁶ de kan gå deres Brødre til Hånde i Åbenbaringsteltet med at tage Vare på, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere gøre. Således skal du gøre med Leviterne i alt, hvad de har at varetage.

9 Herren talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten: ² Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid, ³ på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den! ⁴ Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken; ⁵ og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som Herren havde pålagt Moses, således gjorde Israeliterne.

⁶ Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron ⁷ og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære Herrens Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?" ⁸ Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad Herren påbyder angående eder!"

⁹ Da talede Herren til Moses og sagde: ¹⁰ Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang Rejse, skal han alligevel holde Påske for Herren; ¹¹ den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet. ¹² De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den. ¹³ Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret Herrens Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd. ¹⁴ Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for Herren, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.

¹⁵ Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen. ¹⁶ Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret. ¹⁷ Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr. ¹⁸ På Herrens Bud brød Israeliterne op, og på Herrens Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr; ¹⁹ når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, og brød ikke op. ²⁰ Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på Herrens Bud og brød op på Herrens Bud. ²¹ Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op. ²² Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op. ²³ På Herrens Bud gik de i Lejr, og på Herrens Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, efter Herrens Bud ved Moses.

10 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op. ³ Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. ⁴ Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. ⁵ Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op; ⁶ blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op. ⁷ Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm. ⁸ Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. ⁹ Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for Herren eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender. ¹⁰ Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er Herren eders Gud!

¹¹ Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. ¹² Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. ¹³ Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, ¹⁴ var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. ¹⁵ Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, ¹⁶ og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. ¹⁷ Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. ¹⁸ Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. ¹⁹ Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, ²⁰ og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. ²¹ Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. ²² Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. ²³ Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, ²⁴ og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. ²⁵ Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. ²⁶ Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, ²⁷ og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. ²⁸ Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. ²⁹ Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt." ³⁰ Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." ³¹ Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! ³² Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, Herren vil give os."

³³ Derpå brød de op fra Herrens Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet Herrens Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. ³⁴ Og Herrens Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. ³⁵ Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" ³⁶ Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"