32 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl. ² Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste: ³ "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, ⁴ det Land, Herren har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde." ⁵ Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

⁶ Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her? ⁷ Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, Herren har givet dem? ⁸ Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet; ⁹ da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, Herren havde givet dem. ¹⁰ Men Herrens Vrede blussede den Gang op, og han svor: ¹¹ De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, ¹² med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste Herren fuld Lydighed! ¹³ Og Herrens Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne. ¹⁴ Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge Herrens Vrede mod Israel! ¹⁵ Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

¹⁶ Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier; ¹⁷ men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere. ¹⁸ Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod; ¹⁹ thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden." ²⁰ Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for Herrens Åsyn, ²¹ hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for Herrens Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn, ²² og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for Herrens Åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for Herrens Åsyn. ²³ Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder. ²⁴ Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!" ²⁵ Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder; ²⁶ vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer, ²⁷ men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, således som min Herre har sagt."

²⁸ Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem, ²⁹ og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; ³⁰ men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land." ³¹ Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad Herren har talt til dine Trælle, vil vi gøre; ³² vi vil, rustede til Kamp for Herrens Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

³³ Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om. ³⁴ Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. ³⁵ Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, ³⁶ Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde; ³⁷ og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, ³⁸ Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. ³⁹ Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort; ⁴⁰ og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der; ⁴¹ men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. ⁴² Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.

33 Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. ² Moses optegnede på Herrens Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra:

³ De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne, ⁴ medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som Herren havde slået iblandt dem; thi Herren havde holdt Dom over deres Guder. ⁵ Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot. ⁶ Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. ⁷ Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol. ⁸ Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. ⁹ Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. ¹⁰ Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. ¹¹ Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. ¹² Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. ¹³ Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. ¹⁴ Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. ¹⁵ Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken. ¹⁶ Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava, ¹⁷ Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. ¹⁸ Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. ¹⁹ Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. ²⁰ Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. ²¹ Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa. ²² Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. ²³ Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. ²⁴ Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. ²⁵ Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. ²⁶ Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. ²⁷ Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. ²⁸ Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. ²⁹ Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. ³⁰ Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. ³¹ Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan. ³² Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. ³³ Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. ³⁴ Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. ³⁵ Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. ³⁶ Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. ³⁷ Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.

³⁸ Og Præsten Aron steg på Herrens Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned; ³⁹ og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor. ⁴⁰ Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.

⁴¹ Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. ⁴² Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. ⁴³ Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. ⁴⁴ Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Grænse. ⁴⁵ Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. ⁴⁶ Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim. ⁴⁷ Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo. ⁴⁸ Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; ⁴⁹ og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter.

⁵⁰ Og Herren talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: ⁵¹ "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, ⁵² skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; ⁵³ I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; ⁵⁴ og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. ⁵⁵ Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, ⁵⁶ og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."

34 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning ³ så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet; ⁴ så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon; ⁵ fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet. ⁶ Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse. ⁷ Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor; ⁸ fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad; ⁹ derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse. ¹⁰ Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam; ¹¹ og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen; ¹² derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.

¹³ Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter Herrens Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme. ¹⁴ Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod. ¹⁵ De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.

¹⁶ Og Herren talede til Moses og sagde: ¹⁷ Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn; ¹⁸ desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet. ¹⁹ Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn, ²⁰ af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn, ²¹ af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn, ²² af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn, ²³ af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn, ²⁴ og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn, ²⁵ af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn, ²⁶ af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn, ²⁷ af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn, ²⁸ og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn. ²⁹ Det var dem, Herren pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.

³⁰ Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det. ³¹ Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter." ³² Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

³³ Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?" ³⁴ Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største. ³⁵ Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener." ³⁶ Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem: ³⁷ "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."

³⁸ Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os." ³⁹ Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig. ⁴⁰ Thi den, som ikke er imod os, er for os. ⁴¹ Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

⁴² Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet. ⁴³ Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, ⁴⁴ hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes. ⁴⁵ Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, ⁴⁶ hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes. ⁴⁷ Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, ⁴⁸ hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes. ⁴⁹ Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.) ⁵⁰ Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"