Matthæus 24-25
Dette er Biblen på dansk
24 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. 2 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." 3 Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! 5 Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. 6 Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. 7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. 8 Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. 15 Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) 16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene; 17 den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; 18 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! 19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat; 21 thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. 22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. 23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. 24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. 25 Se, jeg har sagt eder det forud. 26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! 27 Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 28 Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig. 29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes. 30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. 33 Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. 34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete. 35 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå. 36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene. 37 Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, 39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være. 40 Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 41 To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42 Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer. 43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 44 Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene. 45 Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? 46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. 47 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. 48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver, 49 og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, 50 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, 51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
25 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde. 2 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge. 3 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. 4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. 5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. 6 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde! 7 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. 8 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. 9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv! 10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket. 11 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! 12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. 13 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; 15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. 16 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter 17 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to. 18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. 19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. 20 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. 21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde! 22 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. 23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde! 24 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; 25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. 26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; 27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente. 28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. 29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone. 32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene. 33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. 34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse. 35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; 36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. 37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke? 38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? 39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig? 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. 41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. 42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; 43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. 44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke? 45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. 46 Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."