A A A A A
Bible Book List

Matthæus 22-23 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

22 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet! Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab; og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd. Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde! 10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster. 11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning. 12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav. 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel. 14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord. 16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person. 17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?" 18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig? 19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar". 20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" 21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" 22 Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde: 24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom. 25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder. 26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende; 27 men sidst af alle døde Hustruen. 28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende." 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft. 30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. 31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger: 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud." 33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig. 35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: 36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?" 37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind. 38 Dette er det store og første Bud. 39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv. 40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: 42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids." 43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger: 44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder. 45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?" 46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

23 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke. Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger. Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store. Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre. Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene. 10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. 11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener. 12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes. 13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke. 14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom. 15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. 16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. 17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet. 19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå. 21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri. 22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den. 23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. 24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed. 26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent. 27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed. 28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed. 29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige: 30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod. 31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne. 32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt! 33 I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad, 35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt. 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 38 Se, eders Hus lades eder øde! 39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes