A A A A A
Bible Book List

3 Mosebog 22-23 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

22 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er Herren! Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger Herren, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er Herren! Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd, eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan, enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand. Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad. Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er Herren! De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er Herren, som helliger dem. 10 Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige. 11 Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad. 12 Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver; 13 men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf. 14 Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel. 15 Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder Herren, 16 og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er Herren, som helliger dem.

17 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 18 Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer Herren som Brændoffer, 19 så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne; 20 I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag. 21 Når nogen bringer Herren et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have; 22 et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe Herren, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for Herren. 23 Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag. 24 Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe Herren; således må I ikke bære eder ad i eders Land. 25 Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.

26 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 27 Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde Herrens Velbehag som Ildoffergave til Herren. 28 I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom. 29 Når I ofrer et Lovprisningsoffer til Herren, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag. 30 Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er Herren! 31 I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er Herren! 32 I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er Herren, som helliger eder, 33 som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er Herren!

23 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for Herren, overalt hvor I bor.

Følgende er Herrens Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid: På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for Herren. På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for Herren; i syv Dage skal I spise usyret Brød. På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. I skal bringe Herren Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst. 11 Han skal udføre Svingningen med Neget for Herrens Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed. 12 Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til Herren, 13 og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for Herren til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer. 14 Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

15 Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger - 16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for Herren. 17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til Herren. 18 Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for Herren med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for Herren til en liflig Duft. 19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer. 20 Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for Herrens Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være Herren helligede og tilfalde Præsten. 21 På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt. 22 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!

23 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 24 Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne; 25 I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe Herren Ildofre.

26 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 27 På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe Herren Ildofre; 28 I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for Herren eders Guds Åsyn. 29 Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt; 30 og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk. 31 I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor. 32 Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

33 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for Herren. 35 På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. 36 Syv dage skal I bringe Herren Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe Herren Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre. 37 Det er Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes Herren Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre, 38 foruden Herrens Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver Herren.

39 Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre Herrens Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende dag skal der holdes Hviledag. 40 Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for Herren eders Guds Åsyn. 41 I skal fejre den som en Højtid for Herren syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den. 42 I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter, 43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud!

44 Og Moses kundgjorde Israeliterne Herrens Festtider.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes