A A A A A
Bible Book List

Josua 12-15 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

12 Følgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet østen for Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens østre Del: Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grænse, og over Arabalavningen indtil Kionerotsøens Østside og Arabahavets, Salthavets, Østside hen imod Bet-Jesjimot og længere Syd på hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrænter; og Kong Og af Basan. som hørte til dem, der var tilbage af Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil Gesjuriternes og Måkatiternes Landemærke og over Halvdelen af Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemærke. Herrens Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og Herrens Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Landet i Eje.

Følgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og Israeliterne hinsides Jordan, på Vestsiden, fra Ba'al Gad i Dalen ved Libanon til det nøgne Bjergdrag, som højner sig mod Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter deres Afdelinger, i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, på Skråningerne, i Ørkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne: Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een; 10 Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een; 11 Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een; 12 Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een; 13 Kongen i Debir een; Kongen i Geder een; 14 Kongen i Horma een; Kongen i Arad een; 15 Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een; 16 Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een; 17 Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een; 18 Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een; 19 Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een; 20 Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een; 21 Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een; 22 Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een; 23 Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen over Folkene i Galilæa een; 24 Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.

13 Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde Herren til ham: "Du er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage af Landet at indtage. Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde og alle Gesjuriterne, Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana'anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne mod Syd, hele Kana'anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke, og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba'al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat. Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer." Manasses halve Stamme såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således som Herrens Tjener Moses gav dem, fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon, 10 alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke, 11 fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka, 12 hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort. 13 Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort, så at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag. 14 Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; Herren, Israels Gud, er hans Arvelod, således som han tilsagde ham.

15 Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt, 16 og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil 17 Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon, Bamot Ba'al, Bet Ba'al Menn, 18 Jaza, Kedemot, Mefa'at, 19 Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget, 20 Bet Peor ved Pisgas Skrænter. Bet Jesjimot 21 og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet; 22 også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel. 23 Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer.

24 Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt, 25 og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for Rabba, 26 og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke; 27 og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden. 28 Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer.

29 Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt; 30 og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer, 31 Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt.

32 Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, på Østsiden. 33 Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; Herren, Israels Gud, er deres Arvelod, således som han tilsagde dem.

14 Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildelte dem ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Påbud, Herren havde givet Moses om de halvtiende Stammer. Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem. Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg. Hvad Herren havde pålagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet.

Da trådte Judæerne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, Herren talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig. Fyrretyve År gammel var jeg, dengang Herrens Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning. Men mine Brødre, som var draget med mig, gjorde Folket modløst, medens jeg viste Herren min Gud fuld Lydighed. Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betrådt, skal være din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist Herren min Gud fuld Lydighed! 10 Og se, nu har Herren opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve År, siden dengang Herren talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i Ørkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve År. 11 Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig som på hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at færdes omkring. 12 Så giv mig da dette Bjergland, som Herren dengang talede om; du hørte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, befæstede Byer; måske vil Herren være med mig, så jeg kan drive dem bort, som Herren har sagt!" 13 Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Søn, Hebron til Arvelod. 14 Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn,, som Arvelod, og den hører ham til den Dag i Dag, fordi han viste Herren, Israels Gud, fuld Lydighed. 15 Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største Mand blandt Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.

15 Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter således, at deres Landområd strækker sig hen,imod Edoms Område, Zins Ørken mod Syd, yderst mod Syd. Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt, og løber sønden om Akrabbimpasset, går videre til Zin, strækker sig opad sønden om Hadesj Barnea og går derpå videre til Hezron og op til Addar; så drejer den om mod Karka'a, går videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; så ender Grænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse. Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb; derpå strækker Grænsen sig opad til Bet Hogla og går videre norden om Bet Araba; så strækker Grænsen sig opad til Rubens Søn Bohans Sten; derpå strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordpå til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset sønden for Dalen; derefter går Grænsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden; derpå strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpå strækker Grænsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved Refaimdalens Nordende; derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjer Grænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim; 10 derpå drejer Grænsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, går videre til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: så strækker den sig ned til Bet Sjemesj og går videre til Timna; 11 derpå løber Grænsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron; så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget, løber til Jabne'el og ender ved Havet. 12 Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om Judæernes Område efter deres Slægter.

13 Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerne efter Herrens Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron; 14 og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak. 15 Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat Sefer. 16 Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, giver jeg min datter Aksa til Hustru!" 17 Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru. 18 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?" 19 Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder.

20 Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er: 21 Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur, 22 Kina, Dimona, Arara, 23 Kedesj Hazot, Jitnan, 24 Zif, Telam, Bealot, 25 Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor, 26 Amam, Sjema, Molada, 27 Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet, 28 Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer, 29 Ba'ala, Ijjim, Ezem, 30 Eltolad, Betul, Horma, 31 Ziklag, Madmanna, Sansanna, 32 Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.

33 I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna, 34 Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka, 36 Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. 37 Zenan, Hadasja, Migdal Gad, 38 Dilan, Mizpe, Jokte'el, 39 Lakisj, Bozkaf, Eglon, 40 Kabbon, Lamas, Hitlisj, 41 Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer. 42 Libna, Eter, Asjan, 43 Jifta, Asjna, Nezib, 44 Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer. 45 Ekron med Småbyer og Landsbyer; 46 fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer; 47 Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.

48 I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko, 49 Danna, Kirjat Sefer, det er Debir, 50 Anab, Esjtemo, Anim, 51 Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer. 52 Arab, Duma, Esjan, 53 Janum, Bet Tappua, Afeka, 54 Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer. 55 Maon, Karmel, Zif, Jutta, 56 Jizre'el, Jokdeam, Zanoa, 57 Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer. 58 Halhul, Bet Zur, Gedor, 59 Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer. 60 Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer.

61 I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka, 62 Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.

63 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes