Johannes 5-6

Dette er Biblen på dansk

5 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. ² Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. ³ I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres. ⁴ Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) ⁵ Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. ⁶ Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" ⁷ Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig." ⁸ Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!" ⁹ Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; ¹⁰ derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen." ¹¹ Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!" ¹² Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?" ¹³ Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. ¹⁴ Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!" ¹⁵ Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. ¹⁶ Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. ¹⁷ Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder." ¹⁸ Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹ Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså. ²⁰ Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. ²¹ Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil. ²² Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen, ²³ for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham. ²⁴ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. ²⁵ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve. ²⁶ Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv. ²⁷ Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn. ²⁸ Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst, ²⁹ og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse. ³⁰ Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³¹ Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt". ³² Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig. ³³ I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden. ³⁴ Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses. ³⁵ Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys. ³⁶ Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig. ³⁷ Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse, ³⁸ og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke. ³⁹ I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. ⁴⁰ Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv. ⁴¹ Jeg tager ikke Ære af Mennesker; ⁴² men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder. ⁴³ Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. ⁴⁴ Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke? ⁴⁵ Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb. ⁴⁶ Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig, ⁴⁷ Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

6 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen. ² Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge. ³ Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple. ⁴ Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær. ⁵ Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?" ⁶ Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre. ⁷ Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet." ⁸ En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: ⁹ "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?" ¹⁰ Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet. ¹¹ Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde. ¹² Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde." ¹³ Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad. ¹⁴ Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden." ¹⁵ Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

¹⁶ Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen. ¹⁷ Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. ¹⁸ Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind. ¹⁹ Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes. ²⁰ Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!" ²¹ Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²² Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene, ²³ (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse): ²⁴ da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus. ²⁵ Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?" ²⁶ Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte. ²⁷ Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." ²⁸ Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?" ²⁹ Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte." ³⁰ Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du? ³¹ Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde." ³² Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen. ³³ Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv." ³⁴ Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!" ³⁵ Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. ³⁶ Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro. ³⁷ Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. ³⁸ Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig. ³⁹ Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag. ⁴⁰ Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." ⁴¹ Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen," ⁴² og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?" ⁴³ Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes! ⁴⁴ Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. ⁴⁵ Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig. ⁴⁶ Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. ⁴⁷ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. ⁴⁸ Jeg er Livets Brød. ⁴⁹ Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde. ⁵⁰ Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø. ⁵¹ Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." ⁵² Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?" ⁵³ Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. ⁵⁴ Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. ⁵⁵ Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. ⁵⁶ Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. ⁵⁷ Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig. ⁵⁸ dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." ⁵⁹ Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

⁶⁰ Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?" ⁶¹ Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder? ⁶² Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før? ⁶³ Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv. ⁶⁴ Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham. ⁶⁵ Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen." ⁶⁶ Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. ⁶⁷ Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?" ⁶⁸ Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; ⁶⁹ og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige." ⁷⁰ Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?" ⁷¹ Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.