Johannes 11-12
Dette er Biblen på dansk
11 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. 2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. 3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." 4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den." 5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var. 7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen! 8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?" 9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." 11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." 12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." 13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. 14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død! 15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!" 16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!" 17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. 18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. 19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset. 21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig." 23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå." 24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag." 25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" 27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden." 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." 29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der. 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død." 33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde: 34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" 35 Jesus græd. 36 Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!" 37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?" 38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den. 39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" 40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?" 41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." 43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!" 44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham; 46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk." 49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem: 50 "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde." 51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket; 52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet. 53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. 55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig. 56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?" 57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
12 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. 2 Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. 3 Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. 4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: 5 "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" 6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7 Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! 8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." 9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde. 10 Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel: 11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, 13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" 14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: 15 "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl." 16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham. 17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde. 18 Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn. 19 Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden. 21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus." 22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. 23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres. 24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt. 25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. 26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære. 27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time. 28 Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det." 29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham." 30 Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld. 31 Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud, 32 og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." 33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø. 34 Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?" 35 Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen. 36 Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
37 Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham, 38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?" 39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt: 40 "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem." 41 Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham. 42 Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen; 43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære. 44 Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig, 45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig. 46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket. 47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden. 48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag. 49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."